Boys Like You ❀ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2012
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Den syttenårige Jackie McClane er ikke kendt i Hyver Hill som andet end den lokale Burger Mac's ejers datter. Hun serverer burgere for byens indbyggere og passer sin skole på Westhill High. Men hendes liv ændrer sig, da den slemme Louis Tomlinson vælger hende som hans næste mobbeoffer. Jackie er allerede træt af drama, men mere opstår, da hun lærer en af drengene lidt bedre at kende. På grund af en historieopgave, finder hun ud af hvem Liam Payne er bag facaden. Ikke bare den slemme dreng alle tror han er. Han er meget mere end det. På ingen tid finder Jackie sig viklet ind i mere drama end nogen sinde, og det bliver ikke mindre slemt, da Harry, skolens leder, begynder at virke mere interesseret i hende. Er det hele bare et spil, eller gemmer der sig flere følelser bag? 1D er ikke kendte, og kan virke ret onde nogle steder, men ville prøve noget nyt, og ser dem slet ikke som onde i virkeligheden :))

724Likes
1055Kommentarer
145990Visninger
AA

4. 1 - ”McClane, siger du. Hvad gik det ud på?”

Liams synsvinkel:

”Romeo og Juliet var to unge der blev forelsket i hinanden. Romeo var tre år ældre end Juliet og det var Juliets forældre ikke glade for, men hvad tænker I om aldersforskellen?” spurgte Mrs. Harris, mens hendes katteformede øjne stirrede rundt i klasselokalet. Med det samme så man Christopher Boltons hånd stige til vejrs.

”Jeg synes faren havde ret. Dengang så menneskene aldersforskel som noget frygteligt,” forklarede han med hans ekstraordinære viden. Nørd.

Mrs. Harris nikkede, ”det har du ret i Mr. Bolton, men hvorfor synes du så, at faren havde ret?” spurgte hun og gav ham et lille smil.

Christopher gik straks i baglås, og kunne ikke formå at skabe et elegant svar. ”Jamen så … jeg synes han var-”

”-Vi ved godt alle sammen du synes han var pædofil,” blev der sagt og kort efter kunne man høre klassen brøle af latter.

Alle undtagen Christopher og Mrs. Harris selvfølgelig.

Mrs. Harris blik borede sig til min højre side, ”det var ikke pænt sagt Louis,” brokkede hun sig, hvilket også kunne høres ved hendes brug af fornavn. Dette fandt kun sted, hvis elevernes opførsel var yderst uacceptabelt, som hun så mange gange havde forklaret det. Men som alle de andre gange, rullede Louis bare med øjnene.

Mrs. Harris så rundt i klassen til hun fandt en oprakt hånd. Hun nikkede til Jackie McClane, der med en klar og tydelig stemme forklarede sin mening: ”Jeg synes at kærlighed er kærlighed, lige meget hvor gamle de forelskede er.” Et genert smil foldede sig ud på hendes læber.

Mrs. Harris nikkede anerkendende og kiggede mod Louis, for at sikre sig, at der ikke kom endnu en dum bemærkning. Heldigvis var Louis stille.

”I har vel alle sammen læst dagens tekst?” spurgte Mrs. Harris derefter ud i klassen. ”Har I det, vil I kunne læse, at Romeo og Juliet havde det så svært, at de endte med at begå selvmord til sidst. Ville I også opgive jeres eget liv for den I elsker?” spurgte hun. Straks mærkede man hvordan timen ændrede sig fra en kedelig historielektion til en heftig debat.

Denne gang var der ingen hænder, der steg til vejret.

”Kom nu klasse, I må da have en mening om kærlighed med den alder I har,” forsøgte hun, men stadig var der ingen hænder der steg til vejrs. Selv ikke Christopher så ud til overhovedet at have overvejet det.

Så selvfølgelig fandt hun et tilfældigt offer. Og selvfølgelig skulle det blive mig. ”Mr. Payne, hvad synes du om kærligheden? Ville du opgive alting, hvis bare du havde kærlighed?” spurgte hun.

Væmmelige blikke stirrede på mig. Uhh, en af de slemme drenge skulle snakke om kærlighed. Jeg kiggede op og fandt Jackies blik, da hun befandt sig lige foran mig. Hun smilede genert til mig og kiggede derefter væk igen. ”Jeg har ikke oplevet kærlighed endnu, så nej.” For os drenge, var kærlighed ikke noget vi tog seriøst. Det var bare en hurtig flirt med en af de populære piger, og derefter var hun glemt.

Mrs. Harris satte sig på katederet og havde ikke i sinde at fjerne sin opmærksomhed fra mig. ”Ikke oplevet kærlighed? Det tror jeg altså ikke. Alle har da oplevet kærlighed! Dyr eller familie?” Dyr? Wtf.

Jeg kiggede på Louis for hjælp, men han havde ikke andet at tage sig til, end at tegne små kruseduller på det stribede notatpapir.

”Jeg har aldrig haft et kæledyr,” forklarede jeg og prøvede at snige mig udenom emnet familie.

Heldigvis reddede klokkens klang mig fra mere ydmygelse. Mrs. Harris begyndte sammen med resten af klassen at pakke sine ting sammen og var hurtigt ude af døren. Her for tiden var rygterne om Mrs. Harris, at hun havde fundet en ny fyr der var børnemishandler. Derfor var hun så hurtigt ude af døren, da hun skynde sig hen til sin kæreste og hygge sig. Men da Louis var den stolte opfinder af det rygte, kunne jeg ikke andet et lade det passere. Som klassen ligeså stille blev tom, puttede jeg langsomt min bog ned i tasken. Efter at have slynget den over skulderen, klar til at gå, stod en skikkelse foran mig.

Jackie.

Som hun stod der og lignede en der gerne ville fortælle mig noget, kom Louis hen og ødelagde hendes chance. ”Smut blondie, du står i vejen,” drillede han, selv om Jackies hår havde en mørk farve.

”Du skal ikke kalde mig blondie,” sagde hun tilbage og prøvede med sit hårdeste blik at kigge på Louis. Det gik langt fra godt.

”Det tror jeg nu jeg skal, blondie, og skal du ikke nå hen til din ensomme far?” spurgte han og grinede højlydt.

Jackie rullede med øjnene, ”jeg har fri i dag.”

”Det var da nok heldigt for dig hva’, men seriøst skrid nu ik’,” befalede han.

Denne gang gav Jackie op, og drejede om på hælen, mens hun irriteret stønnede. ”Flot Tommo, skal du absolut gøre pigerne kede af det?” spurgte jeg og begyndte at traske ud af døren. Det var nu ikke altid så fedt at være den slemme dreng. Men Louis gjorde nu altid et godt job.

”Slap af dude, det er jo bare sandheden,” forklarede han og klappede mig på skulderen. Da vi kom ud på gangen stod Harry lænet op ad sit skab og ventede på os.

Han hadede at gå alene. Og med det blå øje, ville han næsten blive overfaldet af spørgsmål.

”Hazza! Hva’ så,” nærmest råbte Louis og klappede også Harry på ryggen.

Harry rettede sit hår, for at få det til at sidde perfekt, ”du ved godt du ikke skal kalde mig Hazza,” beordrede han og kiggede hen på mig. ”Går det godt? Du ser helt udmattet ud?” spurgte han. Jeg blev helt overrasket, eftersom Harry stort set aldrig havde interesse for andre end ham selv og piger. Og det så man også, da hans blik kort efter var optaget af en forbigående pige med en ret tætsiddende top.

Dog gik Louis tilbage til emnet bagefter, ”er du syg man, hende der’ Mac’s datter var helt vild her efter timen,” forklarede Louis og Harrys øjenbryn løftede sig. ”McClane, siger du. Hvad gik det ud på?” spurgte han og kiggede over på mig.

”Jeg ved ikke hvad hun var ude efter, men Louis satte hende i hvert fald på plads,” sagde jeg og Harry smilede fornøjet. Tilfreds over Louis opførsel.

”Hey lads, skal vi smutte på Mac’s?” hørte vi fra den anden side af gangen. Niall nærmede sig med en rygende Zayn ved hans side. Som altid var Zayn fuldkommen ligeglad med skolens rygeregler. Han gjorde det bare, når og hvor det passede ham.

Louis var enig, ”helt klart, jeg er med,” sagde han og da resten af os nikkede, begav vi os mod skolens hovedudgang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...