"Hende"

Det er den 29. Oktober to dage før allehelgensaften. Selma på 13 møder den mystiske Leo som snart har hvirvlet hende lige ind i en dyster og farlig forbandelse. Sammen med en gruppe venner må de kæmpe mod tiden og mørke kræfter.

3Likes
2Kommentarer
579Visninger
AA

2. 29. Oktober

Jeg sidder i klassen og stirrer på min sidemakker Laura som trommer sin blyant ned i bordet, det giver en ret irriterede lyd, sådan helt Dunk, dunk, dunk, dunk. Det regner udenfor hvilket er virkelig fedt når man skal gå hjem "Selma kan du sige mig hvad Ruslands hovedstad er?" min lære Helle river mig brat ud af tankerne "Øhhh... Frankrig?" jeg kan høre spredt fnisen i klassen og Helle sukker "Nej Selma, det er Moskva" jeg rødmer og kigger ned i bordet og forsøger at følge med. 

Efter 6 timer ringer klokken endelig og regnen er holdt op, jeg pakker mine ting sammen og skynder mig ud af skolen. Jeg har lovet min mor at købe mælk og æg med hjem og går ind imod byen, jeg runder et hjørne og går lige ind i en høj sorthåret dreng på min alder.

 

"Arhhh" Mine arme vifter febrilsk i luften og jeg lander på enden i en vandpyt, jeg slår hånden ned i fortovet, det er bare ikke hvad jeg har brug for "Kan du ikke se dig for" Stemmen er kold og drengen foran mig skuler bare til mig "Det er vel ligeså meget din skyld som min" mumler jeg og rækker hånden frem men han ignorerer den.

Så jeg sætter håndfladerne i fortovet og rejser mig, drengen går forbi mig og lige i det øjeblik strejfer vores hænder hinanden og det er som om tiden står stille, han drejer hovedet mod mig "Jeg hedder Leo" stemmen og blikket er anderledes, nærmest forventningfuld "Selma" hvisker jeg tilbage og tiden går igen. Jeg begynder at gå hjemad og opdager at jeg har glemt at købe ind, jeg standser og overvejer hvad jeg skal gøre og bestemmer mig for at skynde mig hen i Brugsen for at købe det.

 Jeg går hjemad og mens jeg går hører jeg fodtrin bag mig og jeg føler mig overvåget. Jeg kigger bagud og står ansigt til ansigt med ham der Leo, han ser skræmt ud og tager fat rundt om min arm "Hun er her" jeg stirrer bare på ham og forsøger at få min arm fri "Slip mig Leo!" men han ignorerer mig bare og følger mig hjem "Du må ikke gå ud alene, lov mig det!" siger han lige før jeg går ind af døren.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________

Hej folkens!

Jeg ved godt at jeg ikke er den bedste skriver men jeg håber i nyder mit bidrag til Halloween konkurrencen. Læg gerne en kommentar eller like! :-)

Emma

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...