Slow, slow, quick, quick, slow

Det er den 31. oktober, bedre kendt som halloween. Thea går alene og rasler de sidste slikrester ind. Men en grim følelse af overvågning forfølger hende. Er hun helt alene?

2Likes
4Kommentarer
892Visninger
AA

1. Trick or Treat

"SLIK ELLER BALLADE!" 

Damen heller de sidste rester på slikfadet ned i Theas slikpose der efterhånden der fyldt halvt op. Det passer fint med, at hun stadig mangler halvdelen af kvarteret. Det er mørkt og kulden bider. Det er jo også den sidste efterårsdag på året. Thea tager en syrlig karamel i munden og kigger sig over skulderen. Der skulle jo nødigt være nogen til at snuppe hendes huse. 

"SLIK ELLER BALLADE!"

Der høres en høj gøen inde fra huset og så en gammel mand der råber hold kæft til hunden.

"Er du ikke lidt for gammel til den slags?" spørger han da han endelig får åbnet. Inden Thea når at svare har manden allerede lukket døren i og åbnet brevsprækken for at sige:

"Pil af med dig. Jeg har ikke noget slik til dig!"

Gamle skiderik, tænker Thea idet hun sparker til mandens store potteplante så den tipper til siden og al jorden drysser ud. Hun skynder sig væk inden manden når at opdage det.

Der er helt slukket i det næste hus. På døren står der bare med rød maling: TRICK or TREAT. Men det var en hel kamp at komme gennem den tilgroede forhave, så Thea giver ikke op. Malingen er stadig våd og hun får lidt af det på fingrene da hun banker på. Hun åbner brevsprækken og et violet lys ses fra bryggerset inde i huset. 

"Hallo?"

Brevsprækken smækker straks i og Thea når lige akkurat at få fingrene ud. Da hun træder ned fra dørmåtten kommer der sorte, klistrede fodspor der hvor hun sætter foden. Hun bukker sig ned og ser, at hun har stået i våd tjære. Og der var vist skrevet 'In the backyard' på den. Thea tænker, at det her vist er et af de steder hvor de gør meget ud af udsmykningen. Det er normalt amerikanerne i kvarteret der gør det, og de har altid en masse, lækkert slik til dem der er bedst klædt og. Og Thea har det hele: Hun har blodet fra munden, de spidse tænder og den hvide hud. Den perfekte vampyr. Børnene blev endda bange da de så hende komme, og hun frydede sig hver gang hun fik ekstra slik for sin flotte udklædning. 

Baghaven er endnu mere utæmmet og mørk end forhaven. Man skulle nærmest tro, at en helt ny menneskeart ville kunne overleve derinde. 

Musik strømmer ud fra havens yderste hjørner og Thea går langsomt derhen. Hun lister langs det sorte plankeværk, men rører det ikke, da hun har mistanke om, at den røde streg, der er malet ud over, stadig er våd. Da hun kommer helt hen til buskene stopper musikken brat, og der høres en svag puslen blandt de tørre efterårsblade. Det giver et gip i Thea, da en kold hånd lægges på hendes skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...