Slow, slow, quick, quick, slow

Det er den 31. oktober, bedre kendt som halloween. Thea går alene og rasler de sidste slikrester ind. Men en grim følelse af overvågning forfølger hende. Er hun helt alene?

2Likes
4Kommentarer
892Visninger
AA

2. Slow, slow, quick-quick, slow

Hun vender sig om med et gisp, men der er ingen. Så en knirken. Pusle-lyden kommmer igen. Kølig vind. Hårene på hendes arme rejser sig chokeret da musikken begynder at spille på høj volumen. Nu vil hun altså hjem! Hun farer ud af haven og trækker planter, ukrudt og jord med ud på vejen. Hun går hurtigt mod sin lejlighed. Hver gang hun går forbi et hus tændes musik. Danse-musik. Slow, slow, quick-quick, slow. Den samme som i baghaven fra før. Hun sætter i løb og det glider hende koldt ned ad ryggen da lyset tændes i husene med musik. Tiden står nærmest stille i det halve sekund det tager at falde da oget spænder ben for hende. Hun ser sig selv strække hænderne frem for at afværge faldet, og ender med store rifter for ned af hænderne idet de glider hen af asfalten. Hun kigger grædende tilbage på sin slikpose der er strøet hele vejen fra der hvor hun faldt til hvor hun ligger nu. Da hun rejser sig op tændes lyset i alle husene og folk farer op for at se havd der går af deres lamper. Med blodet løbende ned mod fingerspidserne skynder Thea sig hjem.

Hun når helt til hoveddøren foran hendes opgang da hun ser, at nøglerne ikke er hvor de burde være. Hun trykker rystende på knappen til hendes lejlighed, men hendes mor svarer ikke. Kun musik. Musikken. Den kører rundt i hendes hoved, og de samme ord gentager sig. Slow, slow, quick-quick, slow. Det er meget mørkt nu. Fuldmåne. En kold hånd lægger sig for hendes mund. Hun vil skrige, men den holder fast. hun vil bide, men tør ikke. Koldsved pibler frem på hendes pande, da en anden hvid hånd lægger sig på hendes mave. En stank af våd jord lægger sig om dem. Sveden løber ned og det svier da de når de størknede sår i musklerne i håndfladen. Hun kan mærke en krop lægge sig mod hende hoved da den anden håndkærtegnende køre op mod hendes bryst. Hun stirrer ud i luften. Voldtægt, tænker hun. Men hånden går længere op end brystet. Mod halsen. Aer hende forsigtigt på halsen og ned på skulderen. Et tungt åndedragt. Det er ånden der lugter af jord. To fingre lægges under hendes hage og følger hendes kæbes kant. Alle fingrene går op på hendes kind og hen over hendes læber. Hun er lamslået, tør ikke bevæge sig. Hånden vender sig og håndfladen kærtegner hendes ansigt. Hånden griber fast om hendes hage og fingrene krummes. De lange negle river langsomt op igennem hendes ansigt mens der hviskes:

"Slow, slow, quick-quick, slow"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...