A street life - One direction

Katniss (kat) blev forladt af sine forældre i gaderne som lille og der er hun vokset op og har efterhånden lært at leve livet vildt, (bogstavligtalt) indtil fem sexede fyre bliver blandet ind i hele hendes liv og vender om på det hele!

(Dette er min første RIGTIGE movella, så hvis den ikke er så god, giv venligst jeres feedback i kommentar) :)

5Likes
5Kommentarer
510Visninger

1. On the street

Det var morgen, jeg vågnede ligeså stille i den gyde jeg nu efterhånden har vænnet mig til at kalde for et hjem. Baggårdskattene mjavede nede fra containerne og jeg anede så småt rottehaler pille frem og tilbage, selfølgelig med en rotte i den anden ende, fordi en rottehale kan ikke bevæge sig selv. Anyways, det var tid til morgenmad. Jeg tog et par efterhånden snart slidte jeans på og en sweatshirt hvorpå der stod "LIVE, LIFE" jaer, det var ikke det jeg gjorde ihvertfald... Jeg småløb ud af gyden i mine sorte converse (læs: mørkebrune) og ind mod byen for at finde en butik hvor ejeren var igang med at lave mad så jeg ligeså stille kunne snige mig ind og tage et brød eller to.

Ja det betød at jeg ville stjæle, men hallo, come on peeps! Hvad gør man ikke for at overleve? mit tøj havde jeg da også stjålet, jeg stjal hver evig eneste dag!

Jeg nåede bageren og jeg kunne se den store tykke mand traske rundt derinde. Åh jeg kunne allerede lugte de nybagte brød. I det øjeblik mærkede jeg min mave rumle og got damn, hvor var jeg sulten!! Jeg løb over gaden, for det var hvad jeg gjorde. Jeg løb temlig meget, men det er der jo ikke noget at sige til når man har været på flugt hele sit liv vel? Når man ar været på flugt fra strissere, butiksejere osv. så går man ikke bare hurtigt væk, nej sgu da! Man spurter så hurtigt rammer og tøj kan holde, så det har jeg ligesom været vantil! Uden for bageren kunne jeg se den store mand gå ind bagved så jeg tog den sædvanlige indgang. Et hul under vinduet, jeg kun lige kunne komme igennem. Da jeg var inde tog jeg det største og fineste franskbrød jeg kunne finde og skyndte mig derefter ud igen! Da jeg ellers småløb hen over gaderne igen stødte jeg på mystisk vis ind i en eller anden, så jeg tabte mit dyrebare franskbrød på jorden! "Hov, det må du virkelig undskylde" sagde ham der havde støt ind i mig, jeg regnede med at det var en ham, for det var en meget dyb stemme der snakkede og hun'ner har ikke dybe stemmer. "mm" sagde jeg, for jeg var ikke vant til at snakke med folk. Jeg samlede mit franskbørd op og kiggede på ham som havde støt ind i mig, eller havde jeg støt ind i ham? Nej, vi støtte ind i hinanden. Anyways, kiggede jeg ind i hans gyldne øjne, og han kiggede ind i mine nøddebrune. "Hej" sagde han "jeg er Zayn Malik" "hej?" sagde jeg forvirret hvorfor efternavn? Jeg behøves da ikke vide hvad hans efternavn er "hvad er dit navn?" spurgte han "Katniss..." svarede jeg "Katniss Everdeen..." når nu han presenterede sig ved efternavn så gjorde jeg det også! "Katniss, Sikke et usædvanligt navn. Men Katniss.." "bare kald mig Kat." protesterede jeg, og smilede skævt til ham "okay Kat, nu hvor jeg støtte ind i dig, ville det så ikke være på sin plads hvis jeg fulgte dig hjem?" spurgte Zayn, som han jo hed. "Nej!" skyndte jeg mig at svare og begyndte så at gå, derefter småløb jeg og så spurtede jeg alt hvad jeg kunne, for der var ingen, ingen i hele denne dumme verden der skulle vide hvor jeg bor!!

Tilbage i gyden sad min kammerat (læs: fjende) Mickey, en af kattene, og den hadede mig inderligt fra første gang jeg prøvede at snakke med den, selfølgelig på min madras og hvis jeg prøvede at fjerne den endte jeg med at få virkelig mange rifter over det hele og det ville ligesom ikke gøre mit udseende flottere. Jaer, når man er vokset op i en gyde har man ikke så meget selvtillid. Jeg satte mig derfor på en af containerne og spiste mit brød i fred, da jeg lige pludselig hørte skridt, og der kom han. Zayn, Zayn Malik. Han så faktisk overdrevent godt ud, men at han ville ligge mere mærke til en pige som mig var en drøm der aldrig ville gå i opfyldelse. Han var klædt i sort jeans og en stram mørkeblå T-shirt der sad stramt om hans veltrænede mave, og dens muskler. Jeg stirrede vildt frem for mig, for hvis han så mig lige nu... ja guderne måtte vide hvad han ville tænke om mig. Men istedet for at fortrække en mine af afsky, smilede han og kom over og sad ved siden af mig. "Katniss," "Kat" rettede jeg, for jeg kunne ikke lide navnet Katniss, det lød fint og fornemt, og det var jeg ikke! "Kat, hvad laver du her?" spurgte han "Jeg, man kan vel godt sige at jeg ligesom bor her...." svarede jeg og kiggede ned i jorden. "bor du her!?" udbrød han, nu skete det, han ville gå og han ville aldrig komme tilbage. "jaer..." sagde jeg, men sådan var det bare, "hmm, kom med engang!" sagde han og tog min hånd, han mumlede et eller andet, jeg kunne ikke høre hvad, så jeg valgte ikke at spørge ind til det.

Jeg fulgte med ham over til et meget stort hus med swimmingpool og mange etager vil jeg tro. Det så rigtig fornemt ud og jeg følte ikke at jeg kunne gå igennem porten ind til haven. Han åbnede porten og trådte ind igennem den, men da jeg bare blev stående kiggede han undrende på mig og sagde "kom nu?" Jeg rystede på hovedet "det må du også selv om så. Vi ses nok Kat!" råbte han, da han allerede var halvvejs oppe mod huset. Jeg vendte derfor snuden hjemad, hjem mod den kolde mørke gyde....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...