Friends..

Den her historie er fra mit virkelige liv, men er skrevet i 3, persons fortæller, fordi i skal kunne få det hele med.
Men det hele er ikke virkeligt, for ellers ville jeg skrive i Jeg person!

Den handler om mig, og mine 5 venner: Sara, Patrick, Lars, Nikolai, og Tobias. Hvordan vores venskab hænger sammen osv.

4Likes
2Kommentarer
909Visninger
AA

2. The Break-up.

Sara åbner et øje. En solstråle lyser ind gennem hendes vindue. 
Hun mærker en let brise ramme hendes kind, da det næsten kun er den der stikker frem fra hendes fløjlsbløde dyne. Hun hæver det ene øjenbryn, da vinden undrer hende. Hun havde da ikke ladet vinduet stå åben om natten, havde hun vel?
Hun rejser sig fra sin seng, og vandrer i pyjamas, over mod vinduet for at lukke det. 
"Jeg vidste at din pyjamas var lyserød!" En stemme høre henne fra døren. 
"Elias!" Sara ser sin lillebror stå i døren, og grine lidt. "Hvad laver du her?"
"Jeg skulle bare lige se om du var vågen!" Han holder en lille pause. "Og jeg var endda så sød at åbne et vindue. Det var den bedste start på en morgen, ikke?" 
Sara sætter i gang mod døren, hvor hun smækker den i hovedet på sin lillebror. 
Hun høre ham mumle et eller andet bag den. 
 

Familien er samlet omkring bordet, da Sara sætter sig. 
Hun tager en skål, ske, og et glas fra morgenmadsbakken, hvorefter hun kigger rundt på bordet efter det hun vil have at spise. Hun snupper bøtten med cornflakes, tager låget af, og hælder op i sin skål. Hun beder Jonas om at række hende mælken, og kommer det ovenpå. 
Hendes mor er den der spiser flest bær, så blåbærene står nede ved hende. Hun vil ikke gå af med dem, for der er ikke så mange tilbage, men Sara overtaler hende til det, til sidst. 
Hun tager den første mundfuld, og hun har kun lige nået at synke det, før hun springer op af stolen. Hun løber ud i køkkenet, og spytter det ud i vasken. 
"AD!" Sara's stemme runger gennem huset. Der er blevet helt stille inde fra bordet, selvom de havde snakket løs da hun kom. 
Sara kan ikke selv se hendes ansigt, men hun ved at det ligner at hun har smagt på en citron. Det er ligesom når hun smager på vin og alkohol, så bliver hendes ansigt sådan helt.. vredet om. 
"Mælken er for gammel!" Hun kan høre hendes egen stemme indefra.
"Men måske ved i det nu.."

Sara står og venter på bussen. Hun kigger op på skyerne. Der er en der er formet som en kamel med 2 pukler, og en anden der er formet som en isvaffel. Hun kan godt lide nogengange bare at stå og kigge på ting. Det er fredeligt, og dejligt. Hun har i lang tid skrevet om Oliver med Eva. Hun har været i et langt forhold med en dreng, men mon hun har følt mere glæde end sorg her for tiden? Hun har tænkt meget over det. Hun står med sin taske over skulderen, og kigger stadig på skyerne, men så kommer bussen, og hendes tanker bliver standset. 
I bussen skriver Sara igen med Eva om Oliver. Eva mener, at Sara ikke kan blive ved med det forhold. I starten var de søde sammen, men nu snakker de aldrig sammen mere, og siger ikke engang hej til hinanden. Er det sådan man er kærester? Sara har jo også en lille flirt med Tobias. En lille, stor en. 
De to piger aftaler at Sara skal slå op med Oliver før det ringer ind til skole. Nu har hun endelig fået taget sig sammen til det. 
Oliver dukker ikke op, og Sara høre først noget om ham, da Eva skriver til hende over sms i anden time, at han er kommet. I frikvarteret vil hun få det gjort. 

Sara vinker til Eva, da hun forsvinder ud af skolens dør, og ud i skolegården. 
Der er meget larm, men er der ikke altid det derude? Sara krydser gården, og kigger efter Oliver. 
Han kommer ud af 10. klassernes dør. Han har vist allerede fået øje på hende, men virker ikke til at reagere på nogen måde. 
"Oliver?"
Oliver standser op, og kigger hen på Sara. Talte hun til ham? Sara går lidt nærmere Oliver, og stiller sig foran ham. "Jeg har altså virkelig brug for at få snakket, har du tid?" 
Oliver nikker hurtigt.
"Ja, hvor?" Han kigger lidt underligt på hende. Han syntes at hun ser lidt alvorlig ud i det.
"Vi går hen til skuret.." Sara er overrasket over at hun er kommet så langt. Nu skal hun bare have det sagt, og på den rigtige måde. Eva har flere gange husket hende på at hun ikke må lyde negativ overhovedet. 
Oliver går stille og roligt med, og forholder sig bag hende. 
Sara sukker, og prøver at se Oliver i øjnene. 
"Jeg syntes ikke vi skal være kærester mere.." Nu er hun ude med det!
Oliver tager fat i hendes arme. En ren refleks. 
"Okay, hvis det er det du vil.."
Sara nikker, og bruger det til en tilståelse. Hun ved at han prøver at finde på noget at sige, men hun kommer ham i forekøbet. 
"Vi kan da stadig være venner ikke?" Der går ikke et sekund før Oliver stråler op. 
"Jo da!" Han fremklemmer et lille smil, også for at vise at han er ok, men man kan godt se at han er lidt trist. 
Sara krammer ham 2 gange, før hun skiltes fra ham. Hun sætter nu kursen mod Eva, og smiler ret meget da hun går hende i møde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...