Smil

Så du sagde du lever for musikken?

26Likes
38Kommentarer
1748Visninger
AA

5. Min

Da hun igen laver fingerspil, bliver du ikke overrasket. Hendes fingre kører frem og tilbage, trækker dig med. På et øjeblik er du inde i... i erindringen igen. Da du tænker over det, ved du det er rigtigt. Dette er en erindring, og det er pigens erindring. Du lader dig fortabe i tonerne,ner dig, og blide lyde omfavner dig, trækker dig med.

Hun vågner langsomt op. Sætter sig op, og svinger med sit lange hår. Hun elsker sit hår. Det er langt og skinnende, blødt og glat. Alt i alt får det hende til at se yndefuld ud.

Hun rejser sig op, laver en piruet, og danser ned ad trappen. Kvinden er ikke stået op i nu. Hun smiler glad da hun får en idé. Hun vil gøre sig nyttig for manden. Kvinden plejer altid at købe ind om morgenen. Og hun plejer at tage med.

Hun løber hen til bordet, hvor at der både ligger indkøbsseddel og penge. Hun tager begge dele, og skynder sig ud i entreen.

Det er koldt, men det gør ikke noget. Hun samler sine grå støvler op, og kaster et gråt sjal over den blå kjole. Hendes elskede grå hat følger også trop.

Hun smiler til sig selv i det store spejl. Hun er yndig. Lykkelig åbner hun døren, og går ud i den store verden.

***

Hun åbner døren med albuen, og træder ind. Fløjter et par toner. C, A, G, C.

I det samme springer manden ind i lokalet. Hans øjne ser sindssyge ud, og han har fråde om munden. Hun kan se at han er vred, men hun forstår ikke hvorfor.

"Hvor har du været!?" Råber han, og spyttet står omkring ham.

Hun ser forvirret på ham, og rækker ham poserne. Et øjeblik ser han bare på dem, før at han tager imod dem.

"Du må ikke gå alene ud dit fjols!" Han kaster poserne fra sig, og hun kigger bange på hans lommer. Hun kan se formen fra handskerne.

"Men far! Jeg ville jo bare hjælpe!" Udbryder hun panisk. Manden stopper med at trave frem og tilbage.

"Min datter," hvæser han, " skal være lydigheden selv. Hun skal ikke gøre noget som at jeg ikke har sagt, og selvom at hun kun har gjort det for at hjælpe, skal hun straffes. Er du min datter?" Hun nikker skræmt.

"Så skal du straffes." Endnu engang kigger hun på formen fra handskerne. Nervøst lader hun hånden glide igennem sit hår.

Han ser hendes bevægelse, og smiler for sig selv.

"Kom med." Siger han til hende. Hun ser at han har kig på hendes hår, og synker en klump.

"Far lad vær..." Beder hun, og får tårer i øjnene.

"Kom med når at jeg beder dig om det." Han rækker en arm ud til hende, og hun tager den.

***

Hun er lænket til stolen, og har et mærke efter slag på sin kind. Hun forstår ikke hvorfor at han ikke slipper hende fri. Han har jo allerede straffet hende.

Hun kigger trist ned  på det smukke hår, der ligger i lange baner på gulvet. Hun kan høre manden rumstere bag sig.

Han kommer hen til hende, og sætter et stykke gaffatape over hendes mund.

"Forstår du," siger han forklarende, "du er min. Kun min. Og for at ingen skal være i tvivl, gør jeg dette. Du skal heller ikke være i tvivl. Alt dette er faktisk for dit eget bedste. Og tro mig min skat. Det gør mere ondt på mig end det gør på dig."

Så trækker han en paletkniv frem fra sin jakke. De sorte handsker sidder stadigvæk på hans hænder.

"Lægerne anbefaler fuld narkose til dette, men jeg foretrækker at du mærker smerten over at være min."

Hun forsøger at skrige da han skærer det første snit, men gaffatapen forhindrer hende i det. Omhyggeligt, snit efter snit, skærer han i hendes skaldede isse. Det er først efter lidt tid ad det går op for hende at han skærer bogstaver. M. J. W. Hans intentialer.

Tårene falder fra hendes kinder. Han sukker tilfreds, og i et langt tag river han gaffatapen af. Hun klynker sagte inden i sig selv.

"Smil min skat." Hun smiler til ham.

Guitaren stopper. Du ser på pigen der sidder foran dig. Hendes øjne er våde af tårer, men hun græder ikke. Hun smiler bare til dig og tager en Gdur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...