Days in hell {SHINee/Super Junior/SNSD}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2012
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Hvad sker der, hvis du en dag kommer ind på en skole, en skole som kun få mennesker kommer ind på, fordi du har hemmelige kræfter? På Epik High er der kun specielle børn. Børn hvis evner overkommer alle andre. Og for første gang i sit liv, får Taemin rent faktisk venner. En lille gruppe drenge der, ligesom Taemin selv, er vant til at blive mobbet. Aldrig har Taemin været så lykkelig. Lige til hans venner bliver bortført, det eneste tilbage, var et trusselbrev.

8Likes
21Kommentarer
1077Visninger
AA

3. Kapitel 2

Efter en mindre køretur, stoppede Viggi endnu en gang bilen. Før jeg nåede at reagere, rakte Viggi en hånd hen mod mig. Hurtigt rettede hun på mit blonde hår, inden hun smilede beroligende til mig. Derefter trådte hun roligt ud af bildøren. Forsigtigt kiggede jeg ud på hende, inden jeg selv trådte ud af bilen. Viggi stod med sin mobil oppe ved øret, mens hun begyndte at gå hen mod en bygning. Jeg faldt hurtigt ind bag hende, mens jeg lod mit blik glide rundt. Det var ganske rigtigt en skole. Dog var den gemt midt ude i en skov, og havde ikke været mulig at skimte ude fra vejen.

"Nae, det er Viggi. Selvfølgelig har jeg ham. Nae." mumlede Viggi foran mig. Stille skævede hun over mod mig. Jeg havde puttet mine hænder i lommerne, mens jeg sørgede for at gå så tæt på den ældre pige, som muligt. "Jeg tror han er ved at besvime af skræk. Nej, jeg har ikke gjort noget denne gang!" Brunetten hævede let sin stemme, inden hun rullede med øjnene. "Arasso, arasso. Jeg kommer med ham nu."

Jeg kiggede let over på pigen, da jeg mærkede hendes blik hvile på mig. Hun havde sat farten ned, så hun kunne gå ved min side. Da vi kom ind i skolegården, kunne jeg mærke hvordan alles blikke flyttede sig over på os. Lidt efter var luften fyldt med nysgerrig hvisken, mens de alle fulgte os med blikket. Det jeg dog mest lagde mærke til, var hvordan alle let bukkede for pigen ved min side. Selv nogle jeg ville gætte på var ældre end hende.

Da jeg havde været for optaget af de andre elever, lagde jeg ikke en mærke til hvor Viggi førte mig hen. Ikke inden hun åbnede en stor trædør. Med en hånd mellem mine skulderblade, skubbede hun mig let ind gennem døren.

Chokeret kiggede jeg mig nervøst omkring, inden jeg så en gruppe mennesker stå i hjørnet. De virkede alle til at være en del år ældre end mig. Måske oppe i 30'erne.

Stilheden blev afbrudt af Viggi, der let bankede på døren. Hun havde lænet sig op af væggen ved min side, og kiggede afslappet på de tre mænd. Straks var de tre blikke fokuseret på mig, og pigen ved min side. "Se Jin. Jeg sagde jo jeg havde ham." Viggi gjorde en armbevægelse i mod mig, mens hun sendte et skævt smil mod mændene. "Du skylder mig en halvtredser." Straks mumlede den ene nogle bandeord, for så at lede sine lommer igennem.

"Behøver i to altid at vædde? Det gør ikke ligefrem de nye elever mere trykke." En af de andre sendte straks Jin, et hårdt blik, hvis hånd stille gled op af sine lommer.

Viggi derimod grinede bare let, inden hun hvilede en hånd på min skulder. "Det her er Taemin-ah." Lidt efter smilede hun til mig. Et smil der straks gjorde mine kinder røde, og mine knæ bløde. Hun var ufattelig køn. "Det her er Skolelederen, Lee Seonwoong." Let nikkede hun mod den af dem, der havde sat Jin på plads. "Ved siden af ham er din nye klasselærer, Kim Jeongsik. Og du ved allerede hvem Choi Jin er. Han er desuden Skoleinspektøren. Vi kender hinanden ret godt, da jeg før altid kom ned på hans kontor." Endnu et strålende smil, kun for at blive afbrudt at et fnys.

"Og stadig gør."

"Uanset hvad, vil jeg gå nu. Megan bliver ved med at skrive til mig." Det var først da hendes hånd fjernede sig fra sin skulder, det gik op for mig, hun ville gå. Straks gispede jeg let, inden jeg greb hendes hånd.

"Det.. Du... S-Sunbae! Du må ikke... vil du ikke..." Viggi, der tydeligvis kunne mærke hvor nervøs jeg var, rettede roligt på mit hår, inden hun smilede afslappet til mig.

"Du skal ikke være bange. Dine Seonsangnims gør dig intet noget." Med de ord, trak hun stille sin hånd til mig, inden hun gik ud af døren. Nervøst fulgte jeg hende med blikket gennem vinduet, lige i tids nok til at se nogen slå hende omkuld.

For optaget af hvad der foregik udenfor, lagde jeg ikke mærke til at Lee Seonwoong havde snakket til mig. "-værelse med... Lee Taemin, lytter du?"

"Eh?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...