Days in hell {SHINee/Super Junior/SNSD}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2012
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Hvad sker der, hvis du en dag kommer ind på en skole, en skole som kun få mennesker kommer ind på, fordi du har hemmelige kræfter? På Epik High er der kun specielle børn. Børn hvis evner overkommer alle andre. Og for første gang i sit liv, får Taemin rent faktisk venner. En lille gruppe drenge der, ligesom Taemin selv, er vant til at blive mobbet. Aldrig har Taemin været så lykkelig. Lige til hans venner bliver bortført, det eneste tilbage, var et trusselbrev.

8Likes
21Kommentarer
1075Visninger
AA

2. Kapitel 1

Viggi gik hen til en sort bil, for så at gå i stå. Hendes mørke øjne hvilede på mig, mens hun fulgte mine bevægelser. Da jeg stoppede foran hende, smilede hun roligt til mig. Med en håndbevægelse mod bilen, åbnede hun bildøren. Før hun gled ind på forsædet, kiggede jeg forsigtigt på hende. Et sort dødningehoved stod i stærk kontrast, med den kridthvide skjorte. På hendes hofter hvilede en kulsort nederdel. Rundt om hendes hvide hals var et sort slips. Det virkede fuldkommen som en hver anden skoleuniform. Når man altså så bort fra det lettere skræmmende brystmærke.

"Sæt dig ind. Der ligger en pose til dig, under sædet." smilede hun til mig, inden hun lukkede bildøren. Jeg stod og trippede på stedet, lige til Viggis mørke blik hvilede på mig. Noget i hendes blik, fik mig til, hurtigt, at sætte mig ind i bilen. Så snart jeg havde lukket døren, trådte hun på speederen. Hurtigt fumlede jeg skrækslagent efter min sele. Det var næsten en lettelse, da min hånd lukkede sig omkring den. Viggi kørte fuldkommen som en brækket arm.

Da jeg endelig fik lukket selen, kiggede jeg lettet ud af vinduet. Lige indtil jeg kom i tanke om Viggis ord. Forsigtigt rakte jeg en hånd ned under sædet, og, ganske rigtigt, fandt jeg en pose. Nysgerrigt kiggede jeg ned i den, kun for at se en skoleuniform. En der mindede utrolig meget om Viggis. Det var der, en tanke slog mig.

"Bl-bl-bliver jeg bortført lige nu?" stammede jeg, og kiggede nervøst på Viggi. Straks kiggede hun undrende over på mig, inden hun let grinede.

"Det kan man vel godt sige." grinede hun, inden hendes blik gled ud på vejen igen. Jeg gispede højt, og gav slip på posen. "Slap nu af. Vi gør dig en tjeneste. Vi har ventet længe, på at du ville... springe ud." Viggi kiggede koncentreret ud på vejen, men sendte mig et lille smil. Forvirret over hendes ord, kiggede jeg på pigen ved min side. Pludselig faldt det mig ind, hvor køn hun var. Hendes mørke hår gik let ned i hendes mørkegrønne øjne, der var indrammet af lange, sorte øjenvipper. Straks prøvede jeg at gætte hendes alder. Hun var helt sikkert ældre end mig. 22? 23?

"Ventet?" spurgte jeg så, efter en længere pause. Viggi svarede mig ikke lige med det samme, men koncentrerede sig i stedet om sin kørsel.

"Ja. Vi har holdt øje med dig Taemin." Endnu en gang smilede hun venligt til mig. Jeg stirrede chokeret på hende. Havde de holdt øje med mig? Hvem var vi?

Viggi kiggede på mig, og holdt så pludselig ind til siden. Da bilen holdt stille, vendte hun sig mod mig. "Okay Taemin. Har du slet ikke lagt mærke til pigen i din skole, med langt brunt hår, og de sorte øjne?" Hendes blik mødte mit, mens hun ventede på svar. Jeg sad lidt og tænkte mig om, da pigen dukkede op for mit indre blik.

Langsomt nikkede jeg. "Nae, hende kan jeg godt huske. Hun flyttede til vores skole for fem år siden." Straks nikkede Viggi ivrigt, med et smil på ansigtet.

"Hun hedder Violet, og er en af eleverne på vores skole. Hun blev sat til at holde øje med hvornår du ville opdage... din kræft. Men det tog længere tid end vi lige havde regnet med." Forklarede hun mig. Så nikkede hun mod posen. "Det der er din nye skoleuniform. Du bliver nød til at skifte nu, før du kan komme hen til skolen."

"Me... men... du... dig... du er jo i bilen." stammede jeg chokeret, og krammede posen ind til mig. Det var først efter at ordene havde efterladt min mund, jeg opdagede hvad jeg havde sagt. Hvordan jeg uden videre havde overgivet at kæmpe imod.

Stille grinede brunetten af mig, inden hun sendte mig et smil. "Jeg skal nok kigge væk." Som bevis, slog hun hænderne op foran øjnene, og satte sig så med ryggen til mig. Så snart jeg var sikker på hun intet så, rev jeg nærmest min trøje af, for så at trække i den hvide skjorte. Slipset bandt jeg så godt som muligt, inden jeg trak en jakke op fra posen. Endnu en hvid ting, prydet med et sort mønster. Bukserne var kulsorte, og passede mig perfekt.

"Hvordan... hvordan kendte i min størrelse?" spurgte jeg forsigtigt Viggi. Da hun gættede på jeg var færdig, vendte hun sig i mod mig. Straks sendte hun mig et strålende smil.

"Oh Taemin-ah. Vi ved en masse!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...