Skatmat

~From the start, I already predicted this
I knew that there was no such thing as a miraculous love
You were just running around on my chessboard
It's too late, checkmate - there's no other way
All the excuses and silly regrets are all game over~


Hun var Dronningen og ville have en Konge. Når bønder prøvede at stille sig op mod hende, ville hun feje dem af banen med lethed. Skatmat, lød det, mens endnu en bonde faldt foran hende. Hun kunne sagtens havde gjort det, sørget for, at deres læber dansede mod hinanden, smagte på hinanden.


7Likes
1Kommentarer
752Visninger

1. Skatmat

 

From the start, I already predicted this  I knew that there was no such thing as a miraculous love You were just running around on my chessboard It's too late, checkmate - there's no other way All the excuses and silly regrets are all game over    

 

Hun låste sine øjne fast på ham. Efter lang tids søgen, fandt hendes øjne endelig det de søgte efter. Godt nok var det ikke noget, som kunne leve op til alle de kriterier hun stillede, men med alkohol i blodet, virkede det ikke så vigtigt længere. Hun vidste stadig, at han ikke var perfekt, men det var hun jo heller ikke. Han var ikke lækker, det vidste hun godt, men han virkede nu til at være ret sød. Sød. Hverken mere eller mindre.

 

Det var mørkt. Gymnasiets kantine, hvor man før kun kunne sidde i for at spise eller snakke, var nu forvandlet til et dansegulv, hvor det hele, der før var så lyst, var blevet mørkt, med skiftende farver. Folk så ud til at have det sjovt i hinandens selvskab, nogle var allerede gået under og nogen havde helt klart ikke fået nok at drikke. Stakler. Hun dømte dem ikke, hvis folk ikke ville være fulde, var der helt fair – problemet var bare, at det ville ende med at være skide kedeligt. Med alkohol i blodet var det som at få 3D briller på, det hele blev meget sjovere. Og havde man ikke det i blodet, kunne man ikke rigtig komme ind i den samme fantastiske verden. Man kunne ikke rigtig lade som om man var beruset… Eller man kunne måske godt, men det ville kun blive kedeligt for en selv. Hun smilede, snakkede. Hun fik fat på hans navn, tænkte på det. Det var ikke så skidt endda.

 

Hun vidste ikke helt, om hun skulle gå efter ham eller ej. Ville hun kunne få ham, var han god nok. Det var ikke til at vide. Måske ville hun ende med at fortryde dagen efter, mørket har det med at skjule alt for mange ting – hvilket tit var en fordel, hvis man ville score, men også kunne være en ulempe, da lyset dagen efter ville afsløre alt. Hun betragtede ham, førte til tider nogle samtaler med ham. Først var det helt uskyldige samtaler, ”Har du set min veninde”, men senere blev det nemmere at snakke sammen. Og hvis det blev for akavet, kunne hun altid tage sin veninde under armen og skride på toilettet. Uanset hvor lang tid man brugte på toilettet, ville det aldrig kunne blive for lang tid. Piger skulle altid have tid til at gøre sig klar og fulde piger… Tja, man skulle ikke forvente noget. Hun vidste ikke, om hun kunne betegne sig selv som fuld. Altid var hun bevidst om hvad hun gjorde, uanset hvor meget hun drak. Selv hun kunne komme med dumme bemærkninger, danse som tosset, men hun ville aldrig kunne synke helt lavt. I baghovedet havde hun alle sine moraler og kriterier. Ikke enhver var god nok.

 

Hun havde accepteret ham, det var ham, hun ville gå efter. Hun vidste ikke, om han var hende værdig, men ud af alle de drenge, der var der, skilte han sig ud. Hun håbede bare, at det var noget godt. Pludselig var det kun dem to, der var der. Hun var ikke helt sikker på om hun skulle gå efter hun, hun var jo trods alt meget uskyldig, men alligevel vovende. Hun kastede et blik på sin dansende veninde og besluttede sig for at gøre det samme. Og hun dansede. Svingede sin krop tæt op af hans. Prøvede at følge den rytme, som musikken kom med. Prøvede at se, om det ville være så fantastisk som hun troede, at det kunne blive.

 

Hun var helt væk, men hun nød ikke sig selv. Der var noget, der manglede. Hun kom tættere på, tænkte lidt over tingene. Hvis hun ville, kunne hun sagtens presse sine læber mod hans. Ja. Hun var næsten helt sikker, hvis hun gjorde det, ville hun få en gevinst. Men nej. Det var, som om det høje rus pludselig forsvandt og det blev helt koldt. Hun vendte øjnene væk, prøvede at undgå hans ansigt og da dansen var slut, kunne hun ikke gøre andet, end at hive sin veninde med sig. Toilettet. Det eneste sikre sted, hvor man kun ville finde ens eget køn. Hendes veninde grinede, fnisede og sørgede for at tisse, mens hun selv bare stod og så på sig selv i spejlet.

 

Den konge hun havde udset sig, var faktisk ikke andet end en bonde. En sølle bonde. Hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op med sig selv, herfra gad hun ikke mere. Det var ikke godt nok. Uanset hvor sød han var, var det ligesom bare ikke godt nok. Hun skulle i hvert fald ikke tilbage til ham, det var da helt sikkert. Hun kunne ikke rigtig gøre for det. Det var ikke fordi hun ønskede det, faktisk ville hun ønske, at det ikke var sådan… Men nogle ting kunne man ikke ændre på. Hun var den person hun var og det kunne hun ikke ændre på. De ting hun ville have, var der altid, ubevidst i hovedet. Folk ville nok kalde hende overfladisk, men det var ikke fordi hun ønskede det. Mørket kunne bare ikke skjule nok ting for hende. Altid ville der være lys nok til at hun kunne finde en fejl, en ting, der ødelagde perfektionen.

 

Hun var Dronningen og ville have en Konge. Når bønder prøvede at stille sig op mod hende, ville hun feje dem af banen med lethed. Skatmat, lød det, mens endnu en bonde faldt foran hende. Hun kunne sagtens havde gjort det, sørget for, at deres læber dansede mod hinanden, smagte på hinanden. Hun så på sig selv, så på spejlet der reflekterede en person, som var hende. Nogle gange, når hun stirrede for længe, kunne hun ikke tro på, at det faktisk var hende og ikke en anden. Men det var hendes øjne, det vidste hun. Hun vaskede hænderne, lod det kolde vand køle hendes hænder af. Hun overvejede hvordan hun skulle gå tilbage, hvad hun skulle sige. Gymnasiet var ikke stort nok til at man kunne gemme sig.

 

Det var ikke noget hun styrede. Sådan var spillet bare. Når det man troede var en Konge, blev til en Bonde, ville han med lethed blive fejet af vejen. Dronningen havde den magt. Han ville vælte, om han ville det eller ej. Og så var det, at man kunne høre det. Høre lyden af en brik der falder. Skatmat. Fik man skatmat, havde man vundet. Derefter blev alt kedeligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...