They don't know anything.

"Du har brug for hjælp" sagde han "Jeg kan ikke få hjælp" "Hvorfor ikke?" spurgte han med en ophidset stemme "Det er mine ting, ingen andres"
Jeg vil ikke skrive ret meget mere, da det vil være noget I kommer til at læse senere. Men i første kapitel beder jeg jer om en enkelt lille ting, så ja, nu starter det hele så. Held og lykke.

4Likes
8Kommentarer
724Visninger
AA

2. d. 13.10.2012

Hm, hej til folket

Her kommer første rigtige kapitel i denne dagbog.

Lad os starte med min skole. 

Jeg har stort set ikke gået i skole i 2 år. Jeg har været der et par timer ca. hver 3 uge. Det er ikke ret meget, jeg ved det. Men det er sådan det er. Mit fravær startede faktisk for 5 år siden. Men det var kun ca. 3-4 måneder jeg var væk, hvert år. Smerterne starter altid midt i november, og omkring februar var jeg klar til at komme rigtigt i skole igen.

Hvorfor jeg ikke har været i skole, tænker I? 

Mobning? Holdt udenfor? Dårlige kammerater? Dårlige lærer? Nej, det er slet ikke sådan, tværtimod. 

Ser I, det startede med smerter. Jeg har utroligt mange kraftige smerter, da jeg fejler nogle ting i kroppen. Hvilket gør, at jeg må sige farvel til en del "teenage" -ting. I må gerne spørge ind til det, hvis i altså har lyst til, at vide mere selvfølgelig. 

Men sammen med de mange fysiske smerter, kom det psykiske også. De psykiske ting gør idag, at jeg fx. ikke kommer i skole. Jeg har ikke overskud til det. Der er så mange ting, at mit hoved ikke kan finde tid til skolen, overhovedet. 

Jeg er så begyndt, at "møde" kl. 11, istedet for kl. 8.15. Men jeg kommer stadig ikke rigtigt i skole. Dog bliver jeg stadig vækket kl. 7-7.30. Det er ikke den almindelige "dovenskab" der tager over om morgenen. Det er både min krop, og mit hoved. Min krop fungere ikke på det tidspunkt af døgnet. Mine hofter gør så ondt, at jeg knap nok kan bevæge benene. Derudover kan jeg ikke rigtigt bruge mine muskler, hvilket gør, at mine morgener og formiddage ofte er i sengen. Normale mennesker tager måske 5-10 min. at vågne op om morgenen, hvor jeg skal bruge mellem 2-5 timer, og nogen gange hele dagen. 

Mit hoved fungere heller ikke. Uanset hvor meget jeg gerne vil, så siger det nej, til alt. Det er jo heller ikke nemt, at få en almindelig hverdag igang, når man først falder i søvn kl 4-5 og så vågner igen kl 7. Men sådan er det. Jeg sover kun mellem 0-5 timer hver nat. Hvorfor jeg ikke går før i seng? Jeg kan sagtens sove. Jeg gør det bare ikke. Hvis jeg går før i seng føltes det som et kæmper nederlag. Måske har det også noget, at gøre med, at det er en af de eneste ting jeg selv kan kontrollere.

Søvn, sult og smerten. Jeg kan selv kontrollere om jeg skal være træt, eller ej. Nogengange er jeg så træt, at jeg knap nok kan snakke. Men uanset hvor træt jeg er, så er det mig, og ikke min krop der bestemmer hvornår jeg skal i seng. På den måde piner jeg også lidt min krop. At jeg ikke sover mere end jeg gør, har også noget at gøre med, at jeg elsker følelsen af, at jeg ikke kan tænke. Jeg tænker ikke på de dårlige ting, og, at være træt gør det nemmere at holde følelserne ude. Nu har jeg så gjort det i så lang tid, at jeg ikke kan vende alt rundt igen. Det er svært at finde mine følelser, og det er svært at gå tidligt i seng.

 

Hvis der er noget I vil spørge ind til eller vide mere om er I velkommende, eller hvis det er noget helt andet end det jeg har nævnt idag er I selvfølgelig også velkommende til at spørge om det. Men som sagt, det er op til jer, at jeg kommer videre.

Jeg håber virkelig, at i ser vigtigheden i at stille spørgsmål, så jeg kan komme ud med alle de ting.

- Mange tak til alle. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...