Blodskoven

Min historie til gyser konkurrencen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Pigen Melanie ser ting der ikke er der. Normalt har det bare været små ligegyldige ting, som hun glemte hurtigt igen, men nu er der en ting der går igen i alle hendes syn. En lille pige i en skov...
Pigen beder Melanie om hjælp, men hvordan skal Melanie kunne hjælpe, når hun ikke ved hvor skoven med pigen er, og hvordan endte pigen der til at begynde med...

4Likes
12Kommentarer
857Visninger
AA

6. Øjne

Hun sad igen bare i skoven, tågen var tættere, men ellers virkede alt som det plejede. Pigen rørte lidt på sig, om hun vidste, jeg var der, vidste jeg ikke. Hun kiggede op, men ikke over på mig, så jeg kunne ikke se hendes ansigt. Hun hakkede lidt, det lød som en mellemting mellem grin og gråd. Nogle gange lød det som om hun ville sige noget, men ordene blev kvalt i hendes hakken. Der var stadig ingen andre i skoven, hun græd sikkert, hvorfor skulle hun dog ikke? Måske var hun blevet forladt, og der var helt sikkert ingen grund til at grine. Jeg kunne ikke gå rundt om hende, i mine syn kan jeg ikke gøre noget eller påvirke på nogen måde. Jeg ser, hvad der bliver vist og ikke mere.

Hun strakte nakken ned mod den ene skulder, hun var sikkert øm efter at have siddet sådan i lang tid. Hun lagde hovedet ned mod den anden skulder, og skovens stilhed blev brudt af en knasende lyd. Det virkede ikke til at der var nogle eller noget i skoven. Det kunne både være betryggende og skræmmende, men indtil videre havde der været helt roligt i lysningen. Pigen begyndte at snøfte, det var sikkert på grund af gråden. Hun drejede hovedet, men ikke på denne der naturlige måde. Ingen kunne dreje hovedet så langt, og den knasende lyd fra hendes nakke blev ved.

Hendes hår skyggede for øjnene, hendes læber trykket sammen til en streg, og flere steder kunne man se, at hun havde bidt hul. Hun gjorde sig klar til at sige noget, hun bed tænderne sammen, men der kom ingen lyd. Hun rystede hurtigt håret væk fra øjnene, hendes mund var nu bare en streg igen, men der var en ting jeg lagde mærke til.

Hendes øjne... De lignede ikke normale menneskeøjne, de var lidt ligesom en hunds. Der var intet hvidt i hendes øjne, bare en stor sort pupil. Måske havde hun fået noget beroligende, da hun var kommet herud. Der var nok nogle der havde bortført hende, for ingen ville bare gå ud og sætte sig i en skov? Hendes hoved faldt lidt på skrå, hun kunne sikkert se mig. Hendes mund løsnede sig lidt igen, og hun åbnede munden, men det eneste der kom ud var en svag hvæsen.

Det lød som... "Hjælp..."

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så fik I lige et kapitel mere, undskyld at det går så langsomt, men jeg har en stil til på fredag der skal laves... :(
I må rigtig gerne kommentere, bare så jeg ved, I faktisk er derude. ;)

Den er ikke helt så uhyggelig, som jeg gerne ville have det, men jeg prøver at finde noget. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...