Blodskoven

Min historie til gyser konkurrencen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Pigen Melanie ser ting der ikke er der. Normalt har det bare været små ligegyldige ting, som hun glemte hurtigt igen, men nu er der en ting der går igen i alle hendes syn. En lille pige i en skov...
Pigen beder Melanie om hjælp, men hvordan skal Melanie kunne hjælpe, når hun ikke ved hvor skoven med pigen er, og hvordan endte pigen der til at begynde med...

4Likes
12Kommentarer
882Visninger
AA

8. Igen

Da jeg var ude i skoven, løb Wallie fra mig. Det plejede han aldrig at gøre, men jeg løb efter ham, for mine forældre ville blive tossede, hvis de fandt ud af, at jeg havde haft ham løs i skoven. En gang imellem stoppede Wallie op og kiggede sig tilbage, når jeg så var kommet tæt nok på, så løb han fra mig igen. Det var som om han ville have mig til at følge efter ham, men jeg turde ikke lade være med at følge efter. 

Endelig lod Wallie mig komme over til ham igen, han sad på en væltet træstamme. Jeg kiggede rundt, og det gik op for mig, at vi havde været her før. Jeg satte mig ved siden af Wallie på træstammen, jeg havde ikke bolden med, men alligevel kiggede han meget opmærksomt på mig. Han satte sig i mit skød og slikkede mine hænder. 

Jeg så direkte ind i pigens øjne, jeg ville kigge væk, men der var noget der holdt mig fast. Det virkede ikke som om hun ville mig noget ondt, men der var heller ikke rigtig noget venlig i hendes øjne. Endelig kiggede hun væk, hun kiggede ikke på noget bestemt bare tilfældigt rundt i skoven. Jeg kunne se, at træerne ikke havde det så godt. Pigen kravlede over mod et af træerne, men hun kunne ikke nå helt. Hendes ben var bundet ind i træernes rødder, og der var tydelige sår på hendes ankler.

Det var som om der var noget der spændte om mine ben, men da jeg kiggede ned, var der ingenting. Wallie var hoppet ned fra mit skød, og han var ikke til at se nogle steder. Jeg rejste mig op, men det var som om mine fodsåler sad fast. Jeg hev min ene fod op, men den endte med at ryge ud af støvlen. Jeg satte min fod på jorden, så jeg kunne trække den anden fod op. Det samme skete, og nu stod jeg i de våde visne blade på strømpesokker, mens mine støvler sad fast. Jeg tog fat om mine støvler, men pludselig stoppede jeg med at hive i dem.

En lyd gennemskar alle mine tanker om støvlerne, det var Wallies hyl... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...