Blodskoven

Min historie til gyser konkurrencen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Pigen Melanie ser ting der ikke er der. Normalt har det bare været små ligegyldige ting, som hun glemte hurtigt igen, men nu er der en ting der går igen i alle hendes syn. En lille pige i en skov...
Pigen beder Melanie om hjælp, men hvordan skal Melanie kunne hjælpe, når hun ikke ved hvor skoven med pigen er, og hvordan endte pigen der til at begynde med...

4Likes
12Kommentarer
883Visninger
AA

3. En tur med Wallie

Jeg var bare gået en tur med min hund Wallie, vi var taget i skoven, og jeg havde lige kastet bolden afsted, da jeg fik et syn. Det var lidt det samme, som det jeg havde fået for nogle dage siden. Igen så jeg pigen, og hun sad stadig med ryggen til mig, men denne gang var omgivelserne tydeligere. 

Hun sad i en skov, det lignede bare en helt normal skov. Men pigen var stadig bange, der måtte være et eller andet galt. Pigen sad i en lysning, den blege måne var bananformet, og der var røde blade på træerne. Der var også en smule tåge, men omgivelserne var stadig tydelige. Pigen var helt alene, hun sad bare der helt alene i en skov. Men hvorfor? Kunne hun ikke bare rejse sig og tage hjem? Jeg lagde mærke til hendes ben og fødder, og der på lårene og fødderne havde hun nogle sære prikker. Det lignede lidt at man havde taget en blyant og stukket den ind i huden, men hvorfor havde hun dog de mærker?

Mere nåede jeg ikke at se, før Wallie "vækkede" mig. Jeg kiggede ned på bolden, han havde lagt ved mine fødder. Jeg samlede den op og kiggede på Wallie, han havde det sikkert ikke på samme måde som mig. Han stod bare helt parat, til at jeg kastede bolden igen. 

Vi burde egentlig snart gå hjem, men alligevel gik jeg længere ind i skoven. Wallie løb rundt mellem mine ben og snappede efter bolden i min hånd, men jeg ignorerede ham bare. Til sidst gad han ikke prøve mere, nu gik han bare lydigt ved siden af mig. Pludselig løb han i forvejen, jeg kiggede efter ham og så, at han var hoppet op på stammen af et væltet træ. Jeg gik over og satte mig ved siden af ham, bolden sad jeg med i skødet. 

Det var egentlig underligt. Jeg havde aldrig haft det samme syn to gange, men det havde jo heller ikke været præcis det samme syn. Det første var mere et hurtigt billede, og nummer to havde bare vist lidt mere af omgivelserne. Jeg ville helst lade være med at tænke på det, men de var begyndt at gå mig på. Måske betød de noget, det havde de andre jo ikke gjort, men måske var det her bare lidt mere specielt. Måske var der virkelig en pige der sad i en skov og ventede på mig, men hvad var chancen lige for det. Og hvor skulle hun dog kende mig fra? Jeg havde aldrig set hende før, men nu havde jeg heller ikke set hendes ansigt.

Der var også et eller andet med den skov, hvorfor var der ikke noget tåge i det første syn? Det kunne der jo godt have været, men så havde jeg ikke lagt mærke til det. Men hvorfor skulle jeg dog have det samme syn to gange? Der var da noget helt galt...

Måske burde jeg snakke med nogen om det, men hvad ville de dog sige? Og hvordan skulle jeg forklare dem det? "Øhm hej, jeg ser altså en eller anden pige i nogle mystiske syn, jeg for engang i mellem, måske skulle vi tage ud og hjælpe hende?" Det lød jo hul i hovedet...

Wallie var gået til angreb på bolden i mit skød. Han havde sneget sig ind på den, men hvis jeg havde været bolden, så havde jeg nok set ham alligevel. Han havde ligget og kigget besat på den i noget tid, og nu var havde han så sprunget op på skødet af mig med tænder og klør. Mine lår gjorde ondt, men jeg havde ikke gjort så meget for at få Wallie væk, men det behøvede jeg heller ikke. Da han var sprunget op på skødet af mig, var bolden faldet ned på mine fødder, og Wallie var sprunget efter bolden. Jeg havde heldigvis mine tykke vinterstøvler på, så det gjorde ikke ondt. 

Jeg kiggede op på himmelen, det var ved at blive lidt sent. Og vi skulle jo have spagetti med kødsovs, og det ville jeg bestemt ikke gå glip af. Jeg rejste mig fra træstammen og gik gennem skoven, Wallie opdagede hurtigt, at jeg var gået og løb efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...