What? - One Direction

Den 19 årige Stephanie Javadd Williams lever i byen London alene med hendes far.
Hun har altid haft et virkelig tæt forhold til sin far, da hun aldrig har mødt sin mor.
Men en dag, da hun møder en rigtig sød fyr på et diskotek, som viser sig at være et af medlemmerne fra One Direction, ændrer det alt. Det ender med at blive til et af de mange One Night Stand som Stephanie efterhånden har haft mange af. De regner med aldrig at se hinanden igen, men da de igen støder på hinanden ved et (u)heldigt møde, gemmer der sig en stor hemmelighed bag det hele, som ingen af dem havde regnet med, og kan deres forhold holde, eller ender det hele bare galt?
OBS: Der kan forekomme anstødende ord og sexscener

18Likes
26Kommentarer
2546Visninger
AA

9. Kapitel 8

Zayn's Synsvinkel:

Jeg var ærligtalt ved at blive sindssyg, Stephanie tog hverken sin mobil eller svarede på mine SMS'er, hvilket undrede mig, hun plejede altid at ville svare. Jeg forstår da godt at hun ikke lide havde mobilen på sig den første time eller sådan noget, men jeg havde ringet 10 gange i timen eller sådan noget, og jeg tror jeg der var gået ca 5 timer siden jeg ringede første gang, for at være ærlig så var det ikke kun idag at jeg havde været igennem det her, nej det skete faktisk også igår, og det gjorde mig pisse nervøs!

Jeg satte mig frustreret ned i sofaen, og kørte en hånd igennem mit hår. "Har hun stadigvæk ikke taget den?" Spurgte Harry. Jeg rystede på hovedet, og sukkede. "Så kør dog hjem til hende og se om hun er okay!?" Lød det fra Niall. Jeg rystede på hovedet, det kunne jeg jo ikke bare, kl. var omkring de 22.00 stykker. "Niall, kl. er altså snart 22.00..." Mumlede jeg.

Det slog mig pludselig. Tænk hvis hun laver noget med en anden!? Åh gud, det kunne jeg ikke lade ske! En mærkelig følelse landede i min mave, en følelse jeg aldrig havde haft før. Det var blandet følelse af jalousi, men også af en anden ukendt følelse. Hver gang jeg tænkte på Stephanie gik min krop amok, jeg vidste ærligtalt ikke hvorfor. Vi havde kendt hinanden i 4 dage eller sådan noget, men det var som om at jeg kendte hende bedre end det. Jeg ville ikke sige at jeg var forelsket i hende for det var jeg ikke, men hun gav mig bare en underlig behagelig følelse indeni, kan man sige at jeg bare tændte på hende?..

Jeg rejste mig hurtigt op. "Jeg kører ud til hende..." Mumlede jeg. "Men sagde du ikke lig..-" "Louis, jeg har fået et lidt forkert billede ind i hovedet!" Vrissede jeg, det var ikke meningen at jeg skulle vrisse af ham, men det var virkelig ikke rart at tænke på at en anden måske lå og rørte ved hende på samme måde, som jeg gjorde! Louis' ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt fra forvirret til et helt andet blik jeg ikke kunne tyde. "Okay, jeg tager med dig!" Mumlede Louis. Jeg nikkede og begyndte så at gå ud mod gangen, hvor jeg hurtigt tog mine sko og jakke på.

Jeg så Louis komme ud i gangen, og tage sine sko og jakke på. Jeg åbnede irreteret døren, og smækkede den hårdt i efter at Louis var kommet ud. "Zayn slap lige af, det er jo ikke engang sikkert at hun har sex med en anden!" Lød det fra Louis, nå så han havde åbentbart gættet den helt. "Hvad fanden skulle hun ellers lave, hvis hun ikke gider at svare eller noget som helst!?"

***

Stephanie's Synsvinkel:

Jeg sad i min seng og kiggede bare ud af mit vindue. Det var slet ikke spændende, jeg kedede mig helt vildt!

Der var gået 2 dage siden min far havde været en total spasser, hvilket han stadig var, og han skulle fandme ikke regne med at jeg bare tilgav ham, og han kunne godt glemme at vi ville få det samme far-og-datter-forhold igen!

Jeg sukkede og rejste mig så for første gang idag mig op fra sengen, mine ben føltes helt følelsesløse, det var ikke ligefrem det man kalder behageligt!

Jeg vidste ikke hvad klokken var, men jeg kunne gætte mig frem til at det var aften, det var iværtfald rimelig mørkt udenfor.

Jeg havde kun nattøj på, men orkede hellere ikke at skifte, da jeg ligesom ikke kom til at lave andet. Jeg åbnede døren til mit værelse, og gik ud på badeværelset. Jeg tog min tandbørste og tog noget tandpasta på, og begyndte at børste tænder, jeg kunne virkelig ikke fordrage at have dårlig ånde, så derfor var jeg ligesom nødt til at børste tænder.

Da jeg var færdig, spyttede jeg ud og tændte vandhanen, og skyllede min mund, og lagde så min tandbørste på plads.

Jeg åbnede døren og begyndte at gå ind mod mit værelse igen, men stivnede da jeg hørte en alt for savnet stemme nedenunder. OMG jeg må savne ham, det gør jeg fandme også, men det her er min fantasi der er løbet løbsk, men nej det var rigtigt for jeg hørte stemmen igen.

Jeg blev for nysgerrig og begyndte at gå hen mod trappen, da jeg nåede der hen tog jeg forsigtigt et lydløst skridt ned ad trappen, og så et til, og et til igen, og sådan fortsatte jeg indtil jeg nåede helt ned.

Jeg gik hen mod gangen og stoppede op i døråbningen, hvor jeg kunne se min far, stå og råbe: "Hun er ikke hjemme, og i skal hellere ikke snakke med hende!" Han skulle lige til at lukke døren, da jeg tog mig sammen og nærmest fløj derover, og greb fat i døren, så han ikke nåede at lukke døren. Han kiggede først forvirret på mig, men hans blik ændrede sig hurtigt med et vredt blik. "Far, gider du egentlig ikke godt lade vær med at lyve over for dem?!" Råbte jeg.

Jeg kiggede hen på Zayn og... Louis? Nå ja det var jo fint. Du så begge 2 bekymret, og forvirret på os, men jeg sendte dem bare et lille undskyldende smil. Jeg var så glad for at se dem, der var godt nok kun gået 2 dager, men når de 2 dage går ud på at sidde og glo og tænke alt igennem, og konstant tænke på Zayn og drengene begynder man fandme at savne dem for vildt!

Jeg havde virkelig bare lyst til at hoppe i armene på dem, men det vidste jeg godt jeg dsv ikke kunne. "Hvad fanden har du gang i?!" Råbte min far højt, og slog ud med armene. "Hvad jeg har gang i?! Hvad fanden har du gang i?! Hvordan kan du egentlig holde dig selv ud?? Du er et forfærdeligt menneske, du holder mig væk fra de 5 drenge jeg holder mest af, hvordan kan du egentlig selv få dig til det? Jeg har fucking siddet og grædt de fucking 2 fucking dage pga dig og fordi jeg næsten med garanti vidste at jeg aldrig ville se dem igen, eller være sammen med dem igen?!" Jeg begyndte at græde, og min stemme blev ikke til andet end grød, men jeg kunne dsv ikke styrer mig! "Skat!?" "Du skal ikke kalde mig skat!" Jeg pegede på ham og kiggede vredt på ham.

Jeg kunne skimte ud af øjenkrogen at Louis og Zayn så noget forskrækket ud, hvilket jeg fik det dårligt af. Min far så pludselig ked af det ud, men det var det mindste han fortjente. Jeg vendte mig mod døren, og gik med hastige skridt forbi Zayn og Louis og begyndte at løbe, hvorhen vidste jeg ikke!

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...