What? - One Direction

Den 19 årige Stephanie Javadd Williams lever i byen London alene med hendes far.
Hun har altid haft et virkelig tæt forhold til sin far, da hun aldrig har mødt sin mor.
Men en dag, da hun møder en rigtig sød fyr på et diskotek, som viser sig at være et af medlemmerne fra One Direction, ændrer det alt. Det ender med at blive til et af de mange One Night Stand som Stephanie efterhånden har haft mange af. De regner med aldrig at se hinanden igen, men da de igen støder på hinanden ved et (u)heldigt møde, gemmer der sig en stor hemmelighed bag det hele, som ingen af dem havde regnet med, og kan deres forhold holde, eller ender det hele bare galt?
OBS: Der kan forekomme anstødende ord og sexscener

18Likes
26Kommentarer
2578Visninger
AA

5. Kapitel 4

5 dage senere:

Jeg lagde til sidst noget mascara på, og var så færdig.

Jeg skulle mødes med Stacie, hun ville gerne lave et eller andet sammen med mig, så vi besluttede os for at tage ud og shoppe, jeg manglede fandeme også noget tøj, er du sindssyg, man.

Jeg gik nedenunder, og tog mine elskede converse på. Jeg åbnede døren, og gik ud og stillede mig foran.

Der gik ca. fem min. før hun kom. Jeg løb hen til hen, og omfavnede hende med det samme, ”Jamen, jeg har da også savnet dig!” mumlede hun, ind mod min skulder. Jeg grinte lidt, og trak mig så væk.

”Skal vi gå?” jeg lød lidt ivrig, I know, men jeg havde virkelig brug for at komme væk, jeg havde siddet indenfor i snart fem dage, og hvis det ikke var for Stacie, havde jeg nok stadig siddet inde de næste to dage indtil min far kom hjem. Jeg havde lidt blandede følelser for tiden, i hvert fald efter det med ham Zayn-fyren. Jeg var på en måde lidt skuffet over mig selv, jeg følte mig kraftedeme billig. Der var kun gået to uger, og så var jeg allerede i gang med en, altså man føler sig sgu lidt klam!

Jeg havde faktisk slet ikke fortalt Stacie, eller nogen om mit One Night Stand, og for at være helt ærlig, var han meget bedre i sengen end Christopher var, okay det er en helt anden snak.

Jeg kunne høre et grin ovre fra Stacie af, ”Hvad er det, der er så vigtigt at tænke på?” spurgte hun, jeg kunne ikke lade vær med at smile stort til hende, ”Ikke noget,” jeg tog fat i hendes arm, og trak hende med mig.

***

Vi havde snart været ude og shoppe i 4-5 timer eller noget, og jeg orkede virkelig ikke særlig meget mere, men tro det eller ej, Stacie styrtede kraftedeme rundt. Hold kæft man, jeg kunne sgu ikke følge med.

”Stacie, vent lige li..-” jeg nåede ikke at blive færdig, før at hun tabte den kjole havde i hånden, og skreg op. Jeg troede først der var et eller andet dyr på kjolen, eller sådan noget, men da hun pludselig spurtede ud af butikken, fattede jeg brik.

Jeg kiggede hen mod den dør, hun var styrtet ud af, da jeg kunne se en hel masse piger stå i en samlet flok. Hvad fanden var det der var så spændende? Se, det ville jeg faktisk gerne vide.

Jeg begyndte at gå med hastige skridt, hen mod døren, og gik ud af butikken. Åh gud jeg fortrød med det samme da jeg kom ud, for fuck hvor de piger skreg højt, det var til at blive døv af.  Jeg begyndte at kigge lidt rundt, da jeg hurtigt fik øje på Stacie, hun stod næsten helt foran, man kunne næsten ikke undgå at se hende, for det store røde hår hun havde. Hun stod næsten helt oppe foran, så det var jo bare typisk.

Jeg begyndte at mase mig fremad, så jeg til sidst stod oppe ved siden af hende. Hun stod med et kæmpe smil på læben, ”Se, Steph, det er fucking One Direction!” hun skreg, det nærmest. Kælling. Nå, nej det mente jeg ikke! Jeg drejede hovedet, og rigtigt nok stod der fem drenge.

En med brunt krøllet hår, tror nok han havde grønne øjne, jeg kunne ikke se det! Han havde en lækker hudfarve, et meget charmerende smil, okay idet hele taget var han flot. Faktisk så han en anelse bekendt ud. Meget bekendt. Altså jeg mener jeg har set ham i virkeligheden før...det kan også godt være det bare var mig.

Den næste jeg fik øje på var en lyshåret dreng. Åh gud ham havde jeg fucking set før, det var ham der var hjemme ved Zayn..åh gud Zayn, jeg kiggede rundt på alle drengene, da mit blik faldt på den sorthåret fyr, ham jeg kendte lidt for godt.

”Øhm..Stacie skal vi ikke gå?” hun rystede ivrigt på hovedet, ”Er du sindssyg, eller hvad?” årh forhelvede da.

Zayns synsvinkel:

”Årh nu kommer de!” sukkede Niall. Flere 100 piger kom løbende hen til os, ej måske ikke flere 100, men det er lige meget!

”Kom, drenge,” sagde jeg. Vi gik hen til en bænk, og satte os.

Pigerne kom hen til os, og dannede en kæmpe rundkreds, ”Nogen, der skal have en autograf?” spurgte Louis, og Niall i munden på hinanden. Pigerne begyndte at skrige endnu mere end før, og så løb de kraftedeme helt hen til os. Der var fandeme en pige der næsten satte sig på mit skød, og jeg smilede jo bare til hende som om intet var sket.

Jeg tog en af de kuglepenne, som næsten sad oppe i næsen på mig, og begyndte at skrive på et stykke papir.

Der var ikke særlig mange tilbage, i forhold til hvad der var i starten. Jeg kiggede lidt rundt, for at tjekke det hele ud, da mit blik landede på en rødhåret pige, og pigen ved siden af. Oh shit.

Hun drejede hovedet, og kiggede så over på mig, så vi fik øjenkontakt i et stykke tid. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, jeg ved ikke hvorfor.

De begyndte langsomt at gå hen imod os, hvilket fik mig til at blive en smule nervøs.

De kom helt hen til os, og den rødhårede stod allerede lige foran, mens Stephanie stod henne ved Niall og Harry, ”Må jeg ikke gerne få din autograf?” spurgte den rødhårede. Jeg nikkede, og sendte hende et smil.

Jeg tog den kuglepen hun havde i hånden, og skrev på det papir hun havde, ”Tak,” hvinede hun. ”Zayn?” lød det fra Louis, ”Hm?..” mumlede jeg, ”Er det ikke hende du kender?” jeg kiggede hen på Stephanie, som stod og bed sig i læben. Jeg nikkede bare. Den rødhårede udstødte et gisp. Åh gud.

”Steph, hvorfor har du ikke sagt det? Seriøst hvad er der lige galt her? Hvor kender I hinanden fra?” Hun trak på skuldrene, ”Seriøst, Steph!” lød det fra den rødhårede igen, ”Nej, det er ikke vigtigt, hvis det var vigtigt ville du også vide det,” mumlede hun, ”Det er sgu da vigtigt! Zayn, er sgu da den lækreste af dem alle her, og du ved også hvor stor en fan jeg er af dem!” haha, fedt. Jeg kiggede hen på Stephanie igen, og så hun stod og fniste, ”Undskyld, søde,” grinede hun, ”Faktisk vil jeg gerne vide hvor i har mødt hinanden!” lød det fra Liam.

Jeg kunne høre Niall og Harry sidde og grine. Jeg kiggede hen på Stephanie igen, ej hun rødmede, nej hvor sødt!

”Ved i noget, om det her?” spurgte Louis, ”Sorry, jeg tror jeg ved lidt for meget,” lød det fra Niall. ”Zayn!” lille information, Louis hadede når han ikke vidste, hvad der foregik, ”Hvad?” spurgte jeg dumt.

”Hvad fanden foregår der?” han var ved at blive godt irriteret, hvilket morede mig lidt, ”Okay, okay..vi mødte bare hinanden på et diskotek, og sad og snakkede,” jeg kunne se Stephanie, blev lettet over det jeg sagde.

 ”Var det bare det?” spurgte Louis. Jeg nikkede. Niall og Harry begyndte at grine højlydt. Tak for hjælpen, drenge.

”Jeg syntes nok lige det var lidt mere end det, der var da i hvert fald en voldsom larm, da jeg kom hjem om natten,” grinede Niall. Hvilket fik den rødhårede til at gispe højt, ”Har I haft sex?” gispede hun. ”Øhh..” mumlede Stephanie.

Niall nikkede ivrigt, ”Åh gud, Steph hvorfor har du ikke fortalt mig, at du har knaldet med en verdenskendt popstjerne?” alle drengene + mig begyndte at flække af grin, ”Jeg vidste ikke at han var berømt..” mumlede Stephanie.

Seriøst, vidste hun ikke det? ”Seriøst?” fløj det ud af munden på mig. Hun nikkede. Drengene begyndte at grine lidt, ”Nå, hvad hedder du så?” Spurgte Liam, ”Stephanie.” hun sendte et lille smil til ham, hvilket han gengældte.

”Og hvad med dig?” han drejede hen mod hende rødhætten, ”Stacie.” okay, det var ikke lige det navn jeg forventede til hende.

”Vil i med hen, og få noget at spise?” spurgte Louis, mens han sendte mig et drillende blik, ”Ja, med glæde!” svarede Stacie, det virkede ikke helt så meget som om at Stephanie orkede det. Vi rejste os, og gik hen mod en restaurant.

Vi gik ind, og fandt et bord, ”Så, har I fundet ud af hvad I skal have?” selvfølgelig var det Niall der spurgte om det, ”Niall, vi har næsten først lige sat os,” grinte Liam.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt, ”Ja-ja,” han prøvede at sende os et fornærmet blik, men det mislykkedes en pæn del, da han bare begyndte at flække af grin.

 ***

Stephanies synsvinkel:

Jeg havde lyst til at tæve Stacie, og på en måde havde jeg heller ikke. Hun kunne da ikke bare svare ja til at tage med ud og spise med drengene, uden min tilladelse, eller hun kunne gøre hvad hun ville, men jeg mener at hun ligesom mente et ja fra os begge, men alligevel var jeg ikke sur på hende for jeg kunne godt lide drengene, jeg syntes de var mega søde, og sjove selvom jeg måske syntes det var lidt akavet at være i nærheden af Zayn, jeg havde nok ikke lige regnet med at se ham igen, og overhovedet ikke at se ham igen, og så finde ud af at han er en verdenskendt stjerne, man følte sig måske en smule dum, men jeg gav alkoholen skylden for, at jeg ikke kunne genkende ham.

”Så.. skal I have et lift hjem?” spurgte Louis, egentlig ville jeg gerne sige ja, men samtidig ville jeg også gerne svare nej.

I know jeg er lidt svær at blive klog på, ”Ja, tak!” lød det straks fra Stacie. Årh forhelvede, man skulle tro hun hadede mig!

Vi begyndte at gå hen mod en parkeringsplads, da vi var derhenne gik vi hen mod en sort bil. Flot bil siger jeg dig.

”Øhh.. vi har ikke pladser nok, men Stacie du kan bare sætte dig ovenpå Harry, og Stephanie du kan sætte dig ovenpå Zayn,” jeg lavede lige pludselig store øjne, var det ikke akavet nok i forvejen. ”Typisk!” mumlede jeg.

Jeg satte mig ind i og satte mig ovenpå Zayn, et chamerende, tilfredst smil var klistret fast på hans læber. Årh fuck ham, hvorfor skulle han være så guddommelig lækker?

Køreturen føltes som 100 år, jeg var simpelthen så nervøs hele tiden, hvorfor ved jeg ikke!

”Så er vi her,” lød det fra Louis, ”Det er da her, ik’?” spurgte han. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt, ”Jo,” svarede jeg.

Louis, var sgu en sjov fyr.

Jeg åbnede døren, og skulle lige til at stige ud, da en hånd greb fat i mit håndled, ”Skal du ikke sige ordentligt farvel?” selvfølgelig var det Zayn, ”Øhh.. farvel?” han rullede med øjnene, ”Det var godt at se dig igen! Vi ses,” sagde han, og slap grebet om mit håndled. Jeg stod bare og smilede som en idiot. Han lukkede døren, og bilen begyndte at køre.

Var han seriøst glad for at se mig igen? Årh, han var da sød!

 

Undskyld, fordi jeg ikke har skrevet i lang tid, men jeg har bare ikke haft tid.

Nå, hvad syntes i? Tror i Stephanie og Zayn ses igen? Ville blive glad hvis i satte på favorit og/eller Like.:) Hav en god dag!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...