What? - One Direction

Den 19 årige Stephanie Javadd Williams lever i byen London alene med hendes far.
Hun har altid haft et virkelig tæt forhold til sin far, da hun aldrig har mødt sin mor.
Men en dag, da hun møder en rigtig sød fyr på et diskotek, som viser sig at være et af medlemmerne fra One Direction, ændrer det alt. Det ender med at blive til et af de mange One Night Stand som Stephanie efterhånden har haft mange af. De regner med aldrig at se hinanden igen, men da de igen støder på hinanden ved et (u)heldigt møde, gemmer der sig en stor hemmelighed bag det hele, som ingen af dem havde regnet med, og kan deres forhold holde, eller ender det hele bare galt?
OBS: Der kan forekomme anstødende ord og sexscener

18Likes
26Kommentarer
2624Visninger
AA

17. Kapitel 15

Stephanie’s synsvinkel:

De andre var gået, Zayn var gået, min såkaldte mor var gået, min far var gået, og her sad jeg så tilbage, alene. Ikke fordi det gjorde mig noget, for det var sådan set det jeg havde mest brug for lige nu.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre.. Jeg følte mig helt tom, jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke, det hele havde været så mærkeligt, sådan noget her skete højest på film, ikke fordi jeg havde set en film hvor dette var sket, men det var altså kun sådan noget her der kunne ske på film, ikke i virkeligheden, og slet ikke for mig.

Mine øjne var begyndt at svige en del, og det havde jeg faktisk aldrig prøvede før, altså hvor det begyndte at svige fordi at man har grædt så meget.

Har I nogensinde prøvet det?

Nå, men det er også lige meget…

Oh god, hvor var alting bare forfærdeligt lige nu..

Da jeg ingen idé, havde om hvad jeg skulle gøre og allermest bare havde lyst til at komme hjem og ligge under dynen og æde is, mens jeg åd mig fed i is, besluttede jeg mig for at spørge Stacie om hun ville komme og hente mig.

Så jeg skrev en sms til hende og hun svarede faktisk lige med det samme at det ville hun gerne, så jeg gav hende adressen og så sad jeg ellers bare og ventede.

Jeg kunne mærke den prikkende fornemmelse i øjnene igen og ikke lang tid efter sad jeg med tårer i øjnene og hulkede højlydt.

Jeg havde virkelig brug for en der holdte om mig, og nu når vi snakkede om det, så var der faktisk en der lagde armene om mig..

Jeg kunne med det samme genkende duften, det var Stacie. Jeg havde slet ikke hørt hun var kommet.

Fuck det havde sgu da ikke taget mere end 5 minutter eller sådan noget?

”Årh skat, dog!” mumlede hun ned i mit hår, mens hun vuggede mig frem og tilbage, på en rimelig barnlig måde, men fuck det jeg havde brug for kærlighed!

Jeg begyndte at græde højere, hvilket fik Stacie til at klemme hårdere om mig. ”Kom søde,” hun fjernede sine arme rundt om mig og rejste sig op, for at række en hånd ned til mig, så hun kunne hjælpe mig op.

Jeg tog rystende hendes hånd, og hurtigt var jeg oppe på mine ben. Det føltes som om at jeg ikke kunne holde mig oppe, at mine ben bare var af ren gelé.

Hun hjalp mig ud af huset og hen mod hendes bil. Jeg satte mig ind og tog sikkerhedsselen på. Stacie havde allerede gjort alt det, så hun startede motoren og så var vi ellers på vej væk, væk fra det sted der ødelagde nærmest hele mit liv.

***

Vi var kørt hjem til mig, så jeg lå nu på sofaen med min dyne og det hele + is selvfølgelig. Stacie var her også, hun ville ikke gå, før hun havde fået at vide hvad der var sket, og det var selvfølgelig også fair nok, men jeg var bare bange for at fortælle det, bange for hvordan jeg ville reagere..

”Skat, hvad er der sket?” spurgte hun forsigtigt, efter at have sat sig ned i sofaen ved siden af den sofa jeg lå i.

Jeg kiggede stift ned på min tallerken uden overhovedet at fjerne blikket svarede jeg: ”Det’ lige meget..” men gu fanden om det egentlig var lige meget, hvis hun bare vidste.

”Drop det! Jeg vil vide det og du kommer til at fortælle det nu, for jeg er skide nysgerrig og jeg kan virkelig heller ikke holde ud at se dig sådan der!”

Jeg tog en dyb indånding, faktisk lidt mere end en, men det her var virkelig svært at skulle sige, jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle sige det?

”Je..jeg ved ikke hvordan jeg skal starte..” mumlede jeg, stadig med blikket rettet direkte mod min is. ”Bare prøv..” sagde hun så lige så forsigtigt.

”Altså, det.. det fordi a..at, eller… Zayn han øhm…” - ”Det fandeme bare løgn! Er det Zayn? Har I slået op? Har han været dig utro? Hvis han har, jeg sværger til fucking Gud at jeg fucking flår hovedet af ham!” hvæsede hun, ”Zayn har ikke været mig utro..”

”Stacie, Zayn..Zayn han er.. han er.. han er mi..min b..-” jeg ku’ ikke få ordene ud, jeg ku’ bare ikke..

”Årh pus dog! Er du okay?” hun kom hurtigt hen og lagde armene om mig, og det var så også først der, det gik op for mig at jeg sad og stortudede.

”Er du klar over, hvor mærkeligt det er, hvor klamt det er?” - ”Nej, nej det gør jeg ikke, for jeg har virkelig ingen idé om hvad du fabler om, søde!”

Jeg trak mig lidt fra hende, og kiggede hende så direkte i øjnene, ”Zayn.. Zayn er min bror, okay?” først lignede hun en der var ved at bryde ud i grin, da hun så hvordan min underlæbe begyndte at dirre utrolig meget og hvordan tårerne begyndte at pible ned ad mine kinder.

”Det..det… Hold da helt kæft, je..jeg ved virkelig ikke lige hvad jeg skal sige, det..det..årh skat kom her!” hun afbrød sig selv, da jeg begyndte at græde som aldrig før, jeg begyndte at græde så meget at det nærmest gjorde ondt over hele min krop, mere det allerede gjorde i forvejen.

”Så så, skat det skal nok gå!” hviskede hun og trak mig længere ind til sig.

Et halvt år senere

”Jeg har bare brug for lidt tid til mig selv i weekenden, det håber jeg altså du forstår, der har altså bare været så meget stress på arbejdet hele denne uge, så jeg har altså bare lige brug for at puste lidt ud,” svarede jeg Kathrine, min kollega/veninde, hun nikkede forstående og sendte mig så bare et smil, ”Så må vi jo bare finde et andet tidspunkt, ik’?” jeg nikkede og sendte hende et smil, inden at jeg tog min taske.

Jeg vinkede kort til hende, inden jeg vendte rundt og begyndte at gå ud mod parkeringspladsen.

Jeg nåede forholdsvist hurtigt derud, eller rettere sagt hen til min bil, jeg satte mig ind og spændte min sele, for derefter at sætte nøglen i og starte motoren.

Oh god jeg skulle virkelig bare hjem, hjem og sove.

Nå, men altså inde for det sidste halve års tid var en hel del sket siden sidst, det plejer der jo som regel at gøre, men altså..

Nå, men jeg var altså flyttet, så jeg nu boede lidt mere centralt i London, nå men jeg havde også fået job som pædagog i en børnehave, og det var krævende ku’ jeg godt sige jer! Jeg havde fået en masse nye veninder og hvad ved jeg, kæreste havde jeg sgu ikke rigtig noget af endnu, ja ja endnu, jeg gik sgu ud fra at jeg snart fandt noget, hehe.

Nå, men jeg var snart hjemme, men da jeg lige skulle til at dreje ned af et vinge, så jeg et genkendeligt hus, jeg havde faktisk aldrig lagt mærke/kunne huske at det lå der.

Men fordi jeg var så fucking nysgerrig, holdte jeg ind til siden og steg ud af bilen og gik hen mod DET hus.

En underlig fornemmelse bredte sig da jeg stod og kiggede på det, jeg var ikke gået ind på grunden, for en bil holdte der, så der måtte jo være nogle hjemme, eller DE måtte jo være hjemme.

Jeg havde intet kontakt haft med Tricia/min mor og Zayn,  heller ikke så meget min far siden dengang. Det var måske lidt mærkeligt at jeg ingen kontakt rigtig havde haft med min far, men jeg var stadig utrolig skuffet over ham, at han ingenting havde sagt!

Pludselig lød en dytten bag mig, så jeg vendte mig forskrækket om, da bilen havde givet mig et rimelig stort chok.

Meningen med at personen dyttede af mig var at jeg ligesom skulle flytte mig, men jeg stivnede brat da jeg så personen, kæft hvor så han bare lækker ud, kæft hvor virkede det bare klamt at sige når han var ens bror, men det var altså sådan det var..

Sorrynotsorry!

Det var gået op for mig at jeg bare havde stået i min egen verden, selvom han havde dyttet flere gange, så det ente med at han steg ud af bilen. Han nærmede sig mig, men stoppede inden at han kom for tæt på.

”Jeg ved ikke om du har høreproblemer, men vil du være venlig at flytte dig, så vi kan køre ind i garagen?” råbte han, han hva..- vent vi?

Jeg kiggede hen mod bilen og så en lyshåret pige sidde på forsædet, mens hun betragtede mig og Zayn. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men en sær følelse bredte sig i min mave.

Nå, men en hel anden ting var at han stod og snakkede til mig som om vi ikke kendte hinanden, måske spillede han bare? Okay, det ved jeg ikke.

Altså jo engang var mit hår brunt, nu havde jeg farvet det rødt, men derfor kunne man sgu da stadig godt kende mig!

”Øh..øhm..” jeg kiggede en smule genert på ham, hvorfor vidste jeg ikke, det her var virkelig for mærkeligt!
”Øhm hvad?” spurgte han en anelse irriteret, ”Vil du ikke bare være sød at flytte og så kan vi gå hver til sit?” jeg nikkede og af en eller anden grund blev jeg alligevel bare ved med at stå stille og kigge på ham.

Pludselig bredte sig et stort smil på hans læber og jeg åndede lettet ud, han kunne genkende mig, men vent måske var det ikke så godt alligevel?

”Oh undskyld, jeg ved godt hvem du er!” sagde han, og selvom jeg ikke ville kunne jeg ikke lade vær med at smile over hele hovedet, ”Du er en fan, ik’?” okay, great, der forsvandt den lille glæde sgu igen.

”You gotta be kidding me, Zayn!” mumlede til mig selv, ikke meningen at han skulle høre det, men det gjorde han så uheldigvis.

”Så du’ ikke en fan?” spurgte han forsigtigt, kæft hvor havde jeg lyst til at slå ham! Jeg rystede på hovedet.

Han bakkede en lille smule bag ud, hvorfor anede jeg ikke, men det var så der noget virkelig virkelig sjovt skete, Zayn faldt over en rimelig stor sten der stod bag ham, så han landede lige på røven, og selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke holde mit grin inde, det så virkelig bare sjovt ud.

Vi grinede begge to højlydt, men så var det Zayn stoppede med at grine og satte sig op, i stedet for at ligge på jorden, ”Hej Stephanie,” sagde han som om det var helt normalt at mødes med mig.

”Men..?” - ”Man kan aldrig tage fejl af dit grin!” grinede han, ”Du har farvet dit hår…” sagde han så og kiggede hen mod pigen i bilen, som kiggede lidt underligt på os.

”Ja, jeg blev faktisk lidt skuffet over at du ikke kunne kende mig!” - ”Ja sorry det må du sgu undskylde, det er bare det der røde hår,” grinte han, jeg nikkede og kiggede mig en smule akavet rundt.

”Så hvordan går det så?” spurgte jeg efter lidt tids stilhed, ”Fint, helt fint faktisk,” svarede han hurtigt, jeg smilede og nikkede, ”Hvad med dig?” - ”Det går fint!” han nikkede.

Jeg skulle lige til at sige noget, da lyden af en bildør blev smækket i og ud kom den lyshårede pige. Hun så mindre irriteret ud.

”Zayn kom nu!” vrissede hun en smule. Han kiggede hurtigt hen på hende og nikkede, ”Nå, men det var rart at se dig igen!” smilede han, ”I lige måde!”

Han kiggede en sidste gang på mig, inden at han gik hen til den blonde pige og kyssede hende kort, hvorefter han sagde noget til hende, som fik hende til at smile stort.

Et stik i hjertet gik igennem mig, det virkede underligt at kigge på det der, for det plejede ligesom at være sådan Zayn var overfor mig..

Hvis ikke vi var hvad vi nu var, så var jeg næsten 100% sikker på at vi stadig ville have været sammen i dag.

Jeg følte mig virkelig en anelse klam, når jeg sad og tænkte sådan om min bror, min fucking bror!

Da motoren til hans bil startede igen, begyndte jeg at flytte mig. Han smilede kort til mig igennem bilruden og jeg gengældte det kort, inden at jeg selv besluttede mig for, at jeg nok hellere måtte se at komme hjemad.

Jeg nåede frem til min bil og satte mig ind, og startede bilen og begyndte at køre hjem.

***

Det var klamt og det var mærkeligt! Jeg kunne ikke få Zayn ud af hovedet, og man kunne ikke ligefrem sige at det var helt normalt det jeg tænkte på, når han ligesom var min bror!
Jeg kunne ikke få vores tider sammen ud af mit hoved, muligvis havde der ikke været så meget, da det hele faktisk gik meget hurtigt og sådan, men jeg savnede ham virkelig meget, jeg savnede den måde han plejede at holde om mig på, den måde hans bløde læber bevægede sig mod mine…

Tårerne begyndte langsomt at samle sig i min øjenkroge og jeg prøvede hurtigt at få dem væk, problemet var bare at der blev ved med at komme flere, så til sidst opgav jeg.

Zayn havde fundet en ny kæreste, de elskede sikkert hinanden rigtig højt, og alt det der! Argh hvorfor skulle alle også bare hade mig? Seriøst det virkede virkelig ikke som om at folk kunne lide mig, når alting altid gik af lort til for mig!

Det hele havde været så meget nemmere uden Zayn, hvis bare jeg aldrig nogensinde havde haft det fucking one night stand med ham!

Fuck My Life!

____________________________________________________________________Undskyld det er så længe siden jeg sidst har skrevet, det er virkelig virkelig lang tid siden, derfor får i også et rimelig langt kapitel! Undskyld hvis der er stavefejl, orker ikke at rette dem! Men bare lige så I ved det, det her er det sidste kapitel, selvfølgelig kommer der også en epilog, men det har virkelig været sjovt at skrive den, jeg har nydt den virkelig meget og jeg kommer da i hvert fald også til at savne Stephanie rigtig meget! Victoria xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...