What? - One Direction

Den 19 årige Stephanie Javadd Williams lever i byen London alene med hendes far. Hun har altid haft et virkelig tæt forhold til sin far, da hun aldrig har mødt sin mor. Men en dag, da hun møder en rigtig sød fyr på et diskotek, som viser sig at være et af medlemmerne fra One Direction, ændrer det alt. Det ender med at blive til et af de mange One Night Stand som Stephanie efterhånden har haft mange af. De regner med aldrig at se hinanden igen, men da de igen støder på hinanden ved et (u)heldigt møde, gemmer der sig en stor hemmelighed bag det hele, som ingen af dem havde regnet med, og kan deres forhold holde, eller ender det hele bare galt? OBS: Der kan forekomme anstødende ord og sexscener

18Likes
26Kommentarer
2538Visninger
AA

12. Kapitel 11

Zayn's Synsvinkel:

Jeg blev vækket af en virkelig belastende lyd, jeg spærrede øjnene op, og det første jeg fik øje på var Stephanie, hun så ualmindelig smuk ud når hun sov, en trang til at kysse hende var der, men så hørte jeg den der belastende lyd bag mig igen.

Jeg vendte mig rundt, og så at det var min mobil der ringede. Jeg tog den irreteret fra mit natbord, og trykkede på svar og førte så mobilen op til mit øre, uden at se hvem det var.

"Hey." Mumlede jeg. Jeg rejste mig forsigtigt op i sengen, og listede ud i stuen, så jeg ikke skulle vække Stephanie, ved at snakke. "Hej Zayn, det er mor." Lød det. Jeg smilede lidt ved lyden af hendes stemme, det var lang tid siden at jeg havde snakket med min mor.

"Hej mor, hva' så?" Jeg lød lidt mere frisk nu, men havde stadig min mega irreterende hæse morgenstemme. "Jeg tænkte bare om det var okay, at jeg kom og besøgte dig idag?" Jeg svarede hurtigt. "Ja, men der er en du skal møde så.." "Spændende, men så kommer jeg bare der ved 13.00 - tiden." "Det er fint, vi ses."

Og derefter lagde jeg på.

Jeg gik ind på værelset igen, og lagde min mobil på natbordet. Jeg kiggede over på Stephanie, som så så fredfyldt ud, hun var så smuk når hun sov!

Jeg lagde mig ned ved siden af hende, og tog dynen over mig. Jeg vendte mig om så jeg lå på siden, og kunne kigge på Stephanie. Jeg aede hende på kinden med min ene finger, og kyssede hende så på panden. Jeg kunne høre hun gav en lille lyd fra sig, og jeg havde ret, hun åbnede øjnene, jeg sendte hende et lille smil, som hun prøvede at gengælde, men det gik ikke så godt.

Hun puttede sig ind til mig, hvilket fik en varme til at stige i min krop. "Godmorgen." Sagde jeg, og kyssede hende i håret. "Morgen.." Mumlede hun.

Hun lagde sin hånd på min bryst, og begyndte at tegne cirkler. "Min mor kommer idag, hvis det er okay..." Hun stoppede med at tegne cirkler, og kiggede så op på mig. "Din mor? Ej gud så skal jeg da snart hjem..." Sukkede hun. Jeg rystede på hovedet. "Nej, du skal være her mens hun er her." Hun rystede på hovedet. "Zayn, det kan jeg da ikke! Hvad tror du ikke lige at hun tænker om mig!?" Jeg grinte bare af hende. "At du er smuk, og at Zaaayniie har fundet sig en flot kæreste..." "Kæreste?" Hun så først lidt forvirret ud, hvilket jeg blev en del urolig ved, men så lyste hun op i et smil. "Det kan jeg godt lide!" Jeg kyssede hende en ekstra gang i håret, og kunne ikke lade vær med at smile.

"Det kan jeg også!" Grinte jeg, og før jeg nåede at reagere, havde hun trukket mig ned i et langt og dejligt kys.

***

"Jeg åbner!" Råbte jeg.

Jeg vidste det var min mor der kom nu, og jeg kunne ikke vente med at se hende, jeg ved godt jeg lyder som et eller andet lille barn, men det var virkelig længe siden at jeg sidst havde set min mor.

Jeg kom ud i gangen, og jeg skyndte mig hurtigt hen til, hvor jeg hurtigt trak ned i dørhåndtaget og åbnede, og så forventet stod min mor udenfor med et stort smil på læberne.

"Hej mor." Jeg sendte hende et smil, som hun gengældte. "Hej, skat." Hun trak mig ind i et kram, og den samme velkendte duft fyldte mine næsebore.

Jeg trak mig lidt fra hende, og sendte hende endnu et smil. "Kom ind." Sagde jeg og trådte lidt til side så hun kunne komme ind. "Tak." Hun gik ind og kiggede sig lidt omkring, inden hun begyndte at tage sko og jakke af.

"Nå, hvem var det så jeg skulle møde? Er der måske en pige, hva?" Hendes stemme var drillende, men jeg smilede bare. Jeg nikkede, og kunne se min mor ikke blev specielt overrasket. "Tænkte jeg nok!" Mumlede hun og smilede.

"Jamen, så lad mig møde hende!" Sagde hun. Jeg nikkede. "Stephanie, kom!" Kaldte jeg.

Der gik ikke lang tid før at hun stod i gangen, hun så helt igennem smuk ud, hendes brune glatte løse hår, hendes smukke brune øjne, og så havde hun nogle søde små shorts oå og en sød blå top.

Jeg sendte hende et smil, som hun gengældte.

Jeg kiggede hen på min mor, som jeg havde forventet ville stå og smile, og sådan noget, men nej hun lignede en der lige havde set et spøgelse, hvilket fik mig til at se forvirret på hende.

"Øhh... så du er den Stephanie..." Mumlede hun, læg mærke til hun lagde tryk på 'den'.

Jeg kiggede endnu mere forvirret på hende og forstod ikke rigtigt hvad der var galt. "Øhm er der noget galt?" Spurgte jeg en smule usikkert om.

"Zayn kan jeg tale med dig?" Var min mor hurtigt til at spørge om, jeg nikkede bare og sendte Stephanie et undskyldende smil, hun så en smule trist ud faktisk, men hvem ville også se glad ud, hvis ens kærestes mor ikke kunne lide en?

Stephanie forlod gangen så det nu kun var min mor og jeg der stod tilbage. Jeg så afventende på hende og sendte hende så et ret så irreteret blik. "Zayn, hvad fanden har du gang i?" Spurgte hun i en ret så vred tone. Jeg løftede et øjenbryn og kiggede dumt på hende. "Hvad jeg har gang i? Jo, jeg har sådan set bare fundet mig en kæreste, som min mor åbentbart ikke kan lide..." Mumlede jeg.

Min mor rystede på hovedet. "Zayn jeg vil ikke have at du skal være sammen med hende!" Mit hjerte sprang et slag over og jeg spærrede øjnene op, og kiggede på hende som om at hun var sindssyg.

"Er du sindssyg? Jeg er endelig faldet for én pige, som jeg faktisk elsker, og så forbyder du mig at være sammen med hende? Mor, du bestemmer ikke hvem jeg skal være sammen med, okay!? Du kender hende forhelvede ikke hvordan fanden kan du overhovedet bare få dig selv til at sige sådan noget?" Vrissede jeg og stirrede koldt på hende.

Hun sukkede dybt, og skulle lige til at sige noget, da hun lukkede munden i igen.

"Se, lad mig være, okay!? Jeg syntes ærlig talt at du skal gå!" Mumlede jeg, hun kiggede en smule trist på mig, men endte med at nikke.

 

Stephanie's Synsvinkel:

Jeg kunne høre Zayn stå at råbe, men kunne ikke høre hvad, da jeg var skredet ud på badeværelset og begyndt at tude.

Ej, men ærlig talt det var nok med min far, hvad fanden havde jeg egentlig gjordt Tricia? Hun virkede som en rigtig dejlig person, men hun ændrede sig hurtigt da hun så mig, som om jeg var en eller anden som prøvede at stjæle Zayn fra hende eller noget i den stil.

En tåre trillede ned ad min kind, og jeg fjernede den frustreret, men den ene tåre blev til flere og til sidst gav jeg op.

Var det fordi der var noget galt med mig? Var jeg grim? Virkede jeg for snobbet?

Jeg rystede på hovedet, og trak mine ben op under mig, og begravede mit hovede imellem mine knæ, jeg begyndte at hulke, og ville ønske at det ville holde op, men jeg kunne ikke.

Jeg forstod ikke hvorfor jeg reagerede så voldsomt, jeg var en pige som aldrig græd. (Næsten.) Det var vel bare fordi at jeg ønskede at Zayn's familie respekterede mig, jeg ønskede jeg var velkommen, men det var åbentbart ikke sådan det var.

Jeg hørte en dør smække, og lidt efter en der sukkede højt.

"Steph?" Lød Zayn's kærlige stemme, jeg kunne ikke lide at sidde og græde over hans mor, det virkede så latterligt.

"Stephanie, hvor er du?" Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt, men ændrede sig hurtigt igen, da jeg tænkte på Zayn's mor igen, et hulk undslap mine læber, og jeg sværgede det var ikke med vilje.

"Skat?" Zayn's stemme lød ret så tæt på og jeg var sikker på at han stod lige ude foran døren. "Søde?" Prøvede han igen, hvorefter han trak ned i håndtaget, men heldigvis havde jeg låst. "Jeg ved du er der ude!" "Nej!" Svarede jeg hurtigt med en grådet stemme, hvilket bare var dumt gjordt, nu troede han da iværtfald først at jeg havde grædt, for det kunne man tydeligt høre.

"Steph, skat? Er du okay?" Han lød bekymret, rigtig bekymret, en skyldfølelse bredte sig i min krop, hvorfor vidste jeg ikke, men den var der.

Jeg ignorede ham og rejste mig så op. Jeg gik hen til spejlet og kiggede på mig selv, jeg så forfærdelig ud, mascara under øjnene, helt røde øjne og jeg ved ikke hvad.

Jeg skulle til at tage fat i min make-up fjerner og noget vat, da døren gik op og Zayn trådte ind.

Jeg kiggede forvirret på ham, hvorefter han viftede med en nøgle, som helt klart var en ekstranøgle. Jeg sukkede højt og vendte mig så om igen så jeg kiggede på mig selv igen via spejlet.

Jeg kunne høre fodskridt, og lidt efter lagde to hænder sig på mine skuldre. "Er du okay?" Hviskede Zayn ind i mit øre.

Jeg nikkede bare ligegyldigt, og vendte mig så om mod ham, hvilket var ret dumt, da jeg ligesom stadig lignede lort. Zayn kiggede bekymret på mig.

"Jeg er virkelig ked af det, Steph," mumlede han, jeg nikkede bare og sendte ham et svagt smil. "Det er okay." "Nej det er det ikke, jeg ved ikke hvad der gik af min mor, det må du altså undskylde det var ikke meningen at det skulle blive sådan..."

Det lød som om at han bebrejdede sig selv og det kunne jeg virkelig ikke lide. "Zayn, det er altså ikke din skyld, okay!? Måske er det bare fordi at jeg ligner en diva eller noget i den stil..." Zayn grinede svagt inden han lænede sig ned til mig så vores pander ramte hinanden. "Er du godt klar over, at noget af det sidste du er, er at være en diva?" Drillede han, jeg nikkede inden hans læber ramte mine, og som altid var jeg ved at dø indeni, der var så meget kærlighed i hans kys, at det nærmest var helt overvældende.

Men jeg elskede Zayn, og det var ikke noget at skjule!
 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------Virkelig undskyld for at jeg ikke har skrevet i lang tid!? Jeg er virkelig ked af det! Fuck mig siger jeg bare! Jeg har ikke rigtig nogen dårlig undskyldning, andet end at jeg har haft travlt med veninder, og skolen, men undskyld.

Hvorfor tror i at Zayn's mor reagere som hun gør? Hvad siger i til det? Og hvad tror i der kommer til at ske?

Tak til dem der har trykket på den grønne knap hvorpå der står 'Like' det betyder så meget!<3

Vici_Styles1712

P.s undskyld for stavefejl har ikke rettet det igennem, sorry:)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...