What? - One Direction

Den 19 årige Stephanie Javadd Williams lever i byen London alene med hendes far.
Hun har altid haft et virkelig tæt forhold til sin far, da hun aldrig har mødt sin mor.
Men en dag, da hun møder en rigtig sød fyr på et diskotek, som viser sig at være et af medlemmerne fra One Direction, ændrer det alt. Det ender med at blive til et af de mange One Night Stand som Stephanie efterhånden har haft mange af. De regner med aldrig at se hinanden igen, men da de igen støder på hinanden ved et (u)heldigt møde, gemmer der sig en stor hemmelighed bag det hele, som ingen af dem havde regnet med, og kan deres forhold holde, eller ender det hele bare galt?
OBS: Der kan forekomme anstødende ord og sexscener

18Likes
26Kommentarer
2574Visninger
AA

11. Kapitel 10

Jeg var virkelig ved at blive at blive sindssyg, han havde bare ligget og stirrede på mig i snart 5 minutter, og det gik mig på nerverne! "Zaaayn.." Bedte jeg. "Sig det nu!?" Fuck hvor kunne han forstå at gå folk på nerverne!

"Det er bare..." Mumlede han, og kiggede den anden vej, hvilket gjorde mig en smule urolig. "Det er bare.. jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, Steph..." Hviskede han nærmest.

Jeg vred mig hurtigt ud af hans greb, og rejste mig op, jeg vidste godt hvad det her ville ende med, det ville ende med at han sagde noget i den stil med at 'vi kunne ikke ses mere' eller 'Jeg kan ikke' eller noget...

Han kiggede forvirret på mig, hvilket bare fik mig til at rulle med øjnene. "Zayn, jeg ved godt hvad det her føre til igen.." Jeg kom pludselig i tanke om alt Zayn og jeg havde været igennem. Selvom om vi ikke havde kendt hinanden i så forfærdeligt lang tid kom jeg i tanke om vores første møde, vores første nat sammen, dengang jeg så ham igen, hvor glad jeg egentlig blev indeni, og til sidst vores uforglemmelige nat for 3 dage siden.

Tårene begyndte pludselig at presse sig på, jeg var helt væk i Zayn, om jeg så havde kendt ham i en uge eller ej, var han altså noget særligt og han fik altid bragt det gode frem i mig, jeg var altid glad når jeg var sammen, jeg var nervøs, men samtidig totalt underlig, og så gav han mig en tryg følelse som jeg aldrig har følt før.

Jeg havde stået og kigget lidt længe ned i jorden nu, så jeg løftede hovedet, og så at Zayn stod helt foran mig. "Zayn, please hvad er det jeg har gjordt?" Han rynkede brynene. "Du har ikke gjordt noget..." Hviskede han. Jeg rystede på hovedet.

"Hvorfor vil du så gøre det her imod mig?" Jeg nåede ikke længere før at hans læber lod mod mine.

Det var ligesom en bombe der blev sprængt, sommerfuglene fløj rundt i min mave, jeg ved virkelig ikke hvorfor min mave gik så meget amok lige pludselig, men det gjorde den altså.

Han trak sig lidt væk fra mig, men kun for at hviske i mit øre: "Troede du seriøst at jeg ville forlade dig, eller sådan noget?" Hviskede han. Jeg fik gåsehud, ved at han stod så tæt på mig, og et kort øjeblik trak jeg ikke vejret.

Jeg nikkede forsigtigt, hvilket fik ham til at grine lidt. "Stephanie, det er altså noget af det sidste jeg vil! Det jeg sådan set ville spørge dig om var faktisk at øhm..." "Zayn sig det nu bare jeg bider ligefrem ikke!" Sagde jeg en smule irreteret, men altså det var da pisse belastende at han blev ved med at køre den så langt ud!

Han tog begge mine hænder og kiggede mig så seriøst blik, som nærmest skræmte mig. "Stephanie, det er altså bare fordi at der er noget jeg har villet sige til dig, her de sidste 2 dage..." Han tog en dyb indånding og fortsatte. "Der er bare et eller andet over dig, Stephanie.. Du får så meget frem i mig, bare ved at jeg kigger på dig, begynder mig hjerte at banke hurtigt, jeg ved jeg er hårdt ramt, men altså for fanden Stephanie, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men jeg er altså helt væk i dig..."

Han gik et lille skridt tilbage og kløede sig i nakken.

Det gik først op for mig nu hvad han egentlig lige havde sagt. Min hjerte begyndte at banke hårdt mod mit bryst, og trangen til at overfalde ham med kys og kram var der.

Jeg kunne ikke holde mit smil nede mere, så nu stod jeg simpelthen her i en skov sammen med selveste Zayn Malik og smiler som en idiot.

Jeg tager fat i hans håndled, og trækker ham helt ned til mig, så vores pander ramte hinanden.

Jeg prøvede at være så seriøs som overhovedet muligt, men jeg kunne ikke få mit spastiske smil væk fra mine læber!

"Zayn, det er fuldstændig også sådan jeg føler..." Fik jeg endelig fremstammet.

Jeg kunne se et kæmpe smil forme sig på hans læber, og før jeg vidste af det havde han trukket mig helt ind til sig.

En tryg fornemmelse lagde sig om mig, jeg følte mig så tryg i Zayn's arme, det var en af de effekter han havde på mig, han kunne få mig til at slappe af og føle mig tryg.

"Vi må hellere få hjem, jeg tror din far slår mig ihjel når han ser os!" Mumlede han. Jeg trak mig lidt væk fra ham, og kiggede ham alvorligt i øjnene. "Jeg skal fandme ikke tilbage til min far, Zayn hvis du vil have at vi ikke skal ses mere, så må du da gerne sende mig tilbage igen, me..-" "Aldrig, Stephanie! Så du kommer med mig hjem, så må du sove hos mig."

Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt, da jeg fik forkerte tanker i hovedet, ikke lige tidspunktet, det ved jeg godt! Han kiggede forvirret på mig, men så tror jeg han fangede den for han rystede bare på hovedet og sendte mig et skævt smil.

"Kom." Han tog fat i min hånd og sammen begyndte vi at gå tilbage.

***

Vi sad i Louis's bil på vej hjem, Louis var åbentbart blevet hjemme ved min far, hvilket jeg slet ikke fattede en skid af.

Da jeg havde spurgt ham om hvad han syntes om min far, trak han bare på skuldrene hvilket fik mig til at grine lidt, tydeligt tegn på at han ikke kunne lide min far, men det kunne jeg sgu godt forstå!

Jeg blev revet ud af min egen lille verden, da bilen stoppede. Jeg spændte forsigtigt min sele op, og steg ud af bilen, den kolde luft ramte hurtigt min bare hud.

Zayn kom hen til mig og lagde en arm om mig, hvilket gjorde at jeg hurtigt blev varm.

Vi gik hen mod en dør, som vi hurtigt låste op og gik ind. Jeg gik den alt for savnet gang i møde, det føltes som om det var et halvt år siden jeg havde været her eller sådan noget.

Jeg vendte mig hurtigt om og sendte et skævt smil til Zayn, da det gik op for mig at Louis faktisk ikke var her. "Hvor er Louis?" Spurgte jeg panisk. Han grinte kort, og kyssede mig så i håret. "Han er kørt igen." Mumlede han ned i mit hår.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine lídt over min reaktion. 

Jeg gik hen og tog mine sko og min jakke af, og gik så ind i stuen hvor jeg smed mig i sofaen. "Er du træt?" Jeg vendte mig om, så jeg så på Zayn der stod i døråbningen. Jeg nikkede lidt, og gabte så.

Han begyndte at gå hen imod mig, og lidt efter lå jeg armene på ham. Jeg fniste lidt, og lagde så mine arme rundt om hans nakke, hvorefter jeg lagde mit hovede på hans skulder.

Jeg havde slet ikke set at vi var kommet ind på soveværelset, før Zayn forsigtigt lagde mig ned i sengen. Da jeg blev lagt ned tog jeg hurtigt dynen over mig, hvilket fik Zayn til at fnise. "Hvad?" Mumlede jeg. "Skal du ikke have dit tøj af?" Jeg rystede på hovedet. "Jeg gider ikke, så må du tage det af!?"

Og da jeg sagde det, troede jeg ikke ligefrem at han ville gøre det, men lidt efter kunne jeg mærke at mine bukser blev åbnet, og trukket ned i, lidt efter røg blusen, så nu lå jeg kun i undertøj.

Jeg åbnede øjnene svagt og kunne se Zayn stå og studerede mig med et smil på læben. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt. "Ja Zayn gå nu i seng, så spændende er jeg ikke!" Han nikkede, jeg kunne mærke at det bulede ned af, så jeg åbnede IGEN mine øjne og så Zayn lige over mig.

"Zayn...." Vrissede jeg. Han smilte sit almindelig Zayn-smil, som helt sikkert ville få mig til at smelte hvis det ikke var fordi at jeg var så træt. Han lænede sig ned og kyssede mig på næsen. "Godnat Babe." Han rejste sig op, og begyndte at tage sit tøj af, og jeg faldt stille og roligt i søvn til en halv nøgen Zayn.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...