Skjulte minder

Vi fik stedet billigt. Ældgammel herregård i Sønderjylland, langt væk fra alting. Men fra jeg første gang træder ind over dørtærskellen, ved jeg, at dette hus langt fra er almindeligt. Denne herregård har oplevet drama og historie, og snart er jeg en langt større del af denne historie, end jeg havde regnet med...

2Likes
5Kommentarer
494Visninger
AA

4. Tyskerne

Først kunne jeg intet se. Men så fik jeg tændt den lommelygte, jeg havde taget med. Lyskeglen faldt på det beskidte gulv og på de spindelvævsdækkede vægge. Men ikke på nogen kasse. Jeg ledte efter den dør, min mor havde nævnt, men den kunne jeg heller ikke finde. Pludselig stødte jeg ind i noget. Det viste sig at være en væg. Hvis jeg følte mig frem langs den, måtte jeg da finde døren.
Dér! Med mine fingerspidser kunne jeg mærke en revne i væggen. Jeg fulgte den rundt og opdagede, at det var kanten af en slags låge. Jeg var kommet til at blænde mig selv med lommelygten, så først kunne jeg ikke se andet end nogen dansende lyspletter på en sort baggrund. Men da mine øjne igen vænnede sig til mørket, kunne jeg fornemme et svagt skær. Kilden til lysskæret så ud til at være inde bag den låge dér. Jeg blev nysgerrig. Måske var det der min mor havde stillet kassen med rengøringsmidler? Eller måske ikke…

Det gav et jag i mit hoved. Snak. Latter. Igen var det ikke en virkelig lyd. Det lød som om den kom inde fra det bagerste i mit hoved. Jeg så en scene for mine øjne. Mænd, både unge og ældre, sad omkring et bord. De diskuterede et eller andet. En kvinde kom ind, med fad. Der så ud til at være mad på det. En af de yngre mænd sprang op, og hjalp hende galant af med det. Hun rødmede. En gråhåret mand ved bordet, der så ud til at være en af de ældste, vrissede lidt af dem.
”Vi har travlt.” sagde han. Den unge mand reagerede ikke, men fulgte efter pigen ud af døren.
”Fint, luk døren efter hende!” råbte den gamle. Men lyden af en dør der lukker kom aldrig.

Jeg stod igen i kælderen og kikkede ind ad lågen. Men da jeg så hvad det er for et rum, der gemte sig bag den, sprang mit hjerte et slag over. Rummet bag lågen, der af en uforklarlig grund var oplyst, var præcis det samme som det jeg lige havde ”set”. Alt lignede sig. Bortset fra at alt lå hulter til bulter. Jeg gik rundt og så på de forskellige ting i rummet. Danmarkskort, våben, plakater med ”sluk lyset”, løbesedler af forskellige slags. Alt sammen ting der var relaterede til 2. verdenskrig, og… Og modstandsbevægelsen! Selvfølgelig. Brevet til englænderen.. Det hele passede. Huset her måtte have været skjulested for en dansk modstandsgruppe. Den gruppe der havde siddet i rummet og snakket. Jeg kikkede mig rundt efter min lommelygte, men kom i tanke om at den lå uden for lågen. Jeg stak hovedet ud for at bekræfte det.. Ja, der lå den. Inde i rummet fortsatte jeg med at undersøge tingene. Da jeg nåede til det hjørne, hvor jeg selv havde ”stået”, ser jeg noget på gulvet. Min lommelygte?

Et brag lød. Denne gang troede jeg ikke kun det var i mit hoved. Ikke kun. For der var det også. Men mændene ved bordet havde også hørt det. De kikkede forskrækket på hinanden. Så lød der et skrig. Fra en kvinde.
”Tysk-” længere nåede hun ikke. Hvorfor? Svaret kom trampende ned af trappen. Den gråhårede mand fór op, fulgt af de andre i samme øjeblik, som døren blev flået op. Og der stod en soldat. Med nazitegnet i sort, rødt og hvidt på sin arm. Og bag ham stod… Mindst femten andre.
Jeg måtte passivt stå og se til mens soldaterne væltede ind. Modstandsfolkene i rummet var fanget, som mus i en fælde. Tyskerne havde våben. De der ikke selv fulgte med blev skudt. Det vil sige alle. Og jeg, som ikke var en rigtig del af historien, måtte stå og se det ske. Uden nogen form for indflydelse. Troede jeg da. Pludselig mærkede jeg et greb om min arm. Noget faldt ud af min hånd, og ramte gulvet. Jeg vred mig i et forsøg på at slippe fri. Da jeg så ned et kort øjeblik, lå lommelygten ved mine fødder. Samtidig lød der et skud. Ganske tæt på. Og så. Sort…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...