Skjulte minder

Vi fik stedet billigt. Ældgammel herregård i Sønderjylland, langt væk fra alting. Men fra jeg første gang træder ind over dørtærskellen, ved jeg, at dette hus langt fra er almindeligt. Denne herregård har oplevet drama og historie, og snart er jeg en langt større del af denne historie, end jeg havde regnet med...

2Likes
5Kommentarer
528Visninger
AA

3. Kælderen

Den næste dag hjalp jeg min mor med rengøringen. Jeg var ikke rigtig i humør til mere efterforskning efter oplevelsen i biblioteket i går.
Da rengøringsmidlerne engang ud på eftermiddagen slap op, ville jeg ned i kælderen for at hente mere. Min mor havde sagt, at hun havde sat en kasse med dem, i et lille rum der stødte op til det første man kom ind i. Men da jeg ville åbne døren til kældertrappen, viste det første problem sig: Døren var låst.
”Mor,” råbte jeg. ”døren til kælderen er låst.” Jeg måtte vente lidt før hun svarede.
”Prøv at spørge far. Det er ham der har styr på alle de nøgler vi fik…” Nå, så måtte jeg jo finde ham.

Efter at jeg havde ledt de to nederste etager igennem, gik det op for mig, at han var ude at købe ind. Flot! Jeg fandt en saks i køkkenskuffen for at se, om den ville kunne bruges. Men da jeg nåede tilbage til kældertrappen, gik det næste problem op for mig: Døren havde intet nøglehul. Ok, det var mærkelig! Hvordan var døren så overhovedet blevet låst?
Jeg trådte et skridt tilbage og kikkede kritisk på døren. holdbar kunne den da heller ikke være..
”Én, to, tre” hviskede jeg, og skubbede så til døren af alle kræfter. Intet resultat. Jeg tog prøvende i håndtaget. Ja ok, den åbnede ud ad. Det ku’ jeg da ikke vide! Men da jeg denne gang hev alt hvad jeg kunne, gav døren sig endelig. Med et brag, en knirken og en mør revnende lyd gik den op. Jeg trådte ind over det støvede trappetrin. Nu var jeg spændt på at finde ud af, hvad der havde holdt døren lukket. Og det fandt jeg hurtigt ud af. På døren sad resterne af intet mindre end fem jernslåer. Det var tydeligt at en eller anden ikke ville have andre til at komme herned. Men det måtte være lang tid siden. Beslagene, som jeg samlede op fra gulvet, var helt dækket af rust. Det var vist derfor jeg kunne brække dem. Engang ville det være nødvendigt med mindst tre stærke mænd til at åbne den dør. Jeg gik ned ad de knirkende trappetrin. Mine fodspor var tydelige i det tykke lag støv. Neden for trappen var endnu en dør. Også låst. Pokkers! Men nu vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg trak, så meget jeg kunne, men døren gav sig ikke en tomme. Skønt! Den her åbnede tilsyneladende væk fra mig. Jeg satte skulderen imod, og skubbede. Døren gik op. I det jeg trådte ind over dørtrinet, blev stilheden flænget af et råb. Men lyden nåede aldrig mine ører. Den var i mit hoved. Samtidig flimrede et stærkt lys for mine øjne. Et billede dukkede op i min bevidsthed. Det så så virkeligt ud, som var det et minde. Men jeg havde aldrig set hverken personerne eller stedet før. Billedet sløredes, og med ét var jeg mig selv igen. Jeg rystede på hovedet, og trådte ind i det mørke rum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...