Halloweenfesten

Udklædninger, fis og ballade, slik og fester. Det er det alle forbinder med Halloween. Det ingen ved er, at denne nat også er en stor fest for andre end mennesker. Det er den nat, hvor de rigtige vampyrer, hekse og spøgelser mødes for at fejre Allehelgensaften. Én stor Halloween fest hvor ingen behøver klæde sig ud.

Milla Blue skulle til Halloweenfest sammen med et par veninder, men hun ender med at tilbringe denne uhyggens nat til en helt anden fest. I modsætning til mange andre ved Milla udmærket, at vampyrer findes, og hun finder ud af, at alle disse mareridstvæsner måske ikke er helt så slemme alle sammen - eller er de?

Hvad sker der, da Milla finder ud af, at hun kun har set den ene del af denne mareridtsverden? Da hun finder ud af, at ikke alle har lyst til at leve i fred og fordragelighed med menneskene, og hun finder sig selv midt i en krig? Det, der kunne se ud til at blive en hyggelig nat, forvandler sig hurtigt til et mareridt, hvor Milla må flygte for sit liv.

39Likes
100Kommentarer
3208Visninger
AA

12. En orange dreng

 

Kapitel 12 – En orange dreng

Zelenya havde hentet mere heksebryg, og jeg sad nu og fortalte hende om det kedelige menneskeliv. Af en eller anden grund syntes hun det var spænende at høre om.
”Zelenya! Kom og hjælp os!” Råbet kom henne fra gryderne af. Zelenya himlede med øjnene.
”Hvad nu?” råbte hun tilbage, mens hun fjernede en tot af det stride hår fra sit lille, fine ansigt.
”Sigmund bliver orange,” lød en høj, skræmt pigestemme. Hvis ikke jeg var bange for at dumme mig, i forhold til hvor jeg var, havde jeg ikke kunnet holde det grin, der boblede i mig, tilbage. Selenya havde det på samme måde, bortset fra at hun turde grine af dem.
”Kom,” grinte hun til mig og trak mig op at stå og hen mod den orange Sigmund.

Sigmund viste sig at være en høj, tynd dreng med spidse øre og sølvfarvet hår. Hvad han helt præcis var, vidste jeg ikke, men jeg kunne godt se, at den orange kulør hans hud havde ikke passede helt ind. Han sendte Selenya et irriteret blik, fordi hun grinte af ham, og mig et undrende et. Nok fordi jeg var et lille bitte menneske midt i mellem væsener, jeg ikke vidste, hvad var. Hans øjne var ligeså sølvfarvede som hans hår, og noget ved ham var bare skræmmende.

Ved siden af ham stod pigen, der havde råbt anden gang. Hun var vist det samme som Sigmund, hvad det så end var, de var. Lænet op ad det lille bord med skåle stod en vampyr med en utrolig irriterende attitude. Han mindede mig om Mads fra min klasse. Forfærdelig dreng. Den sidste i den mærkelige flok var helt anderledes end de andre. Jeg havde faktisk slet ikke set nogle som ham endnu. Jeg havde faktisk troet, at det var fordi, de kun fandtes i menneskes fantasi. Men nej, foran mig stod det, der helt klart måtte være et spøgelse. Sygt. Alt ved drengen virkede farveløst, og han var gennemsigtig.

Spøgelset øjne mødte mine, og det gik op for mig, at jeg havde stirret på ham. Pinligt berørt vendte jeg min opmærksomhed mod den lille heks, som nu havde taget sig sammen og var stoppet med at grine.
”Flyt dig lidt, Mike,” sagde hun, mens hun puffede til vampyren, så kun kunne komme til bordet med skålene.

Zelenya hældte noget af den orange heksedrik i skålen, og begyndte at putte nogle ting i hun havde haft i lommerne. Hun koncentrerede sig, kunne jeg se, selvom hun stadig smilede. Den orange Sigmund så ret fornærmet ud, og jeg kunne ikke lade være med at smile et lille bitte smil.
Vampyren, der måtte hedde Mike, var desværre så irriterende at komme hen ved siden af mig.
”Og hvem er du så?” spurgte han, og noget ved han tonefald irriterede mig grusomt. Han lød jo ligefrem som Mads. Det var nok derfor, jeg ikke tænke over, at det var en vampyr og ikke Mads, jeg snakkede til, da jeg svarede: ”I hvert fald ikke din søster. Så grim er jeg heller ikke.”
Mit ikke helt gennemtænkte svar udløste, som man kunne have forventet et skulende blik fra den irriterende vampyr.
”Pas du hellere lidt på,” hvæsede Mike, og jeg genkendte den faretruende tone fra Nathaniel. Desværre for Mike skræmte han mig bare ikke på samme måde som Nathaniel.
”Eller hvad?” fnøs jeg og gik over til Zelenya, der nu havde givet Sigmund skålen. Det kunne godt være, at jeg af en eller anden mærkelig grund ikke var bange for Mike, men derfor var jeg stadigvæk ikke dum.

Mens jeg betragtede Sigmund, der grådigt drak den stadig dampende heksebryg, trådte spøgelset et skrid tættere på mig. Det ene lille skridt skabte et iskoldt vindpust, der ramte mig som en masse små stik. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl over, at man ville blive meget kold, hvis man var så uheldig at komme til at gå igennem et spøgelse.

”Hvad sagde du til ham, siden han blev så muggen?” spurgte spøgelset, som jeg stadig ikke vidste hvad hed, og nikkede i retning af Mike.
”Bare at jeg var for pæn til at være hans søster,” svarede jeg og blev belønnet med et smil fra den meget kolde dreng ved siden af mig.
”Godt, han har vist godt af at blive sat lidt på plads,” hviskede drengen, som om han var bange for, at den sure vampyr skulle høre ham.

”Der kan godt gå lidt tid, før det virker.” Zelenyas stemme afbrød min lille dialog med spøgelset.
”Men det skulle gerne virker,” fortsatte hun, mens hun sendte Sigmund et tvivlende blik. Pigen så ud til at blive endnu mere nervøs, og jeg skulle virkelig koncentrere mig for ikke at grine. Hun så virkelig sjov ud.
”Skal vi gå lidt?” spurgte Zelenya, mens hun tog fat i min hånd. Jeg nikkede bare som svar, og min hekseveninde begyndte at trække mig rundt i lysningen. Ligesom Nathaniel hilste hun på en masse forskellige personer, men alligevel var det så anderledes end at følges med Nathaniel.
Det, der var startet som en forfærdelig aften, var alligevel begyndt at blive helt hyggelig. Jeg var en smule træt, men det skubbede jeg til side, mens jeg betragtede mønsteret i et græskar. Jeg fik øje på et af de små, sorte væsener, som skyndte sig i retning af os. Det gik først op for mig, at vi var dens mål, da Zelenya stoppede smilende op. De spidse tænder og krogede kløer blev nu ikke mindre skræmmende, bare fordi den oversøde heks smilede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...