Det her bliver aldrig et eventyr

Andrea er 17 år og går i gymnasiet. Hun har længe følt, at hun er blevet forfulgt, og endelig en dag, kulminerer det...

1Likes
0Kommentarer
530Visninger
AA

4. Tilbage til virkeligheden

 

For et kort øjeblik, føltes det skønt. Hun havde det godt, hun var tryg. Hun sad der i bilen, kiggede på ham mens han kørte. Det var næsten ikke til at mærke, hvordan det kriblede i hende. Det hele var så svævende. De sad der, det altid havde været sådan her, og snakkede om løst og fast. Han fortalte vitser, og hun kunne ikke lad være med at grine. Hun kunne ikke lade være med at smile af hele situationen. Endelig sad de her. Endelig var de sammen, ingen facader, ingen akavet tavshed. Bare smil og tryghed.

Men kun et kort øjeblik. Et pludseligt sving, og de blev revet tilbage til virkeligheden. Der kom en bil med fuld fart og blinkende lygter imod dem. Den kørte alt for stærkt, og han kunne ikke nå at reagere. Små brune øjne fra den modkørende bil stirrede intenst på hende. De smilede.

 

Et kort øjeblik. Alting var sort, og hun følte hendes lunger blev presset sammen, der var et kæmpe tryk for hendes brystkasse. Hun fik en kold og klam fornemmelse i hele kroppen. Hun prøvede at ryste den af sig, men hun kunne ikke. Hun kunne ikke bevæge kroppen, kunne ikke åbne øjnene.

Panik! Var hun død, var han ok, hvad var der sket, hvor var de, hvorfor, havde han overlevet? Tusindvis af sorte tanker fyldte hendes hoved, som føltes tungere og tungere. Langsomt begyndte hendes øjenlåg at kæmpe, og en lille sprække af omverden kom til syne. Hun opfattede et lille glimt af lys. En lygtepæl, dømt ud fra farven og lysstyrken. Så kom lyden. En spæd stemme, et langsomt næsten ikkeeksisterende åndedrat. Hun kunne høre, at han var tæt på. Hun prøvede at åbne øjnene yderligere, men de gav op af overanstrengelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...