Gåder og Dæmoner

Seks familiemedlemmer er samlet til en oplæsning af et testamente af Baron Sølvsvane på hans gods Juelsholmstrup. Blandt dem, der er kommet til oplæsningen er hans to niecer Nathasha og Lena. Testamentets bestemmelse byder på en usædvanlig skattejagt, men inden den kunne nå at begynde så er sket et mord og en stykke tid senere forsvinder Nathasha sporløs.
Kan det have noget at gøre med forsvindingen af Baronens søn Arthur for flere år tilbage?
Lena ved med sikkerhed at hvis hun ikke løser testamentens gåde hurtigt, så sker flere ting. Men en efter en dør arvingerne.

3Likes
3Kommentarer
660Visninger
AA

5. Svanesang

Adgangskoden var rigtig nok 'Balders død'. Lena kiggede for tiende gang over skulderen for at se om Natasha snart kom tilbage. Skulle hun virkelig kigge sporet igennem uden hende?

 Hun tog chancen.

 Ratatosk bringer os hvad barnets navn skal være.

 Hvad skulle det nu betyde? Hvad var en ratatosk? Ordet fik Lena til at tænke på den dumme hund Ratata fra Lucky Luke.

 Hun kiggede over skulderen igen. Hvor var nu Natasha? Var hende, der paranoid? Eller føltes det ikke som virkelig længe siden Natasha forlod værelset?

 Lena rejste sig fra computeren og gik hen til boghylden. Hun tog et leksikon ud og slog 'ratatosk' op under R.

 Ratatosk - skabning fra nordisk mytologi.

 Okay, så skulle hun måske se om der var en bog om nordisk mytologi, og det var der. Endda i leksikonformat.

 Ratatosk - talende egern, som klatre op og ned ad Yggdrasil for at sprede nyheder og sladder.

 Okay, det blev hun ikke klogere af. Eller jo nu vidste hun hvad en ratatosk var, men var ikke lige til stor hjælp. Der var stadig det med et barns navn. Hvilket barn? Hvor var Natasha henne?

 Hendes blik faldt på et fotografi på væggen af Natasha og Arthur. Natasha så ud til at være omkring ti år gammel, men Arthur var teenager. Arthur så i bund og grund ud som en flot fyr. Han havde kobberrød pjusket hår og et stort smil, der kunne få alle til at lide ham.

 Hvad skete der med ham?

 En uventet lyd skar sig gennem stilheden og gik ind i maven på Lena.

 Et skrig. Olofs skrig.

 Det kom igen, denne gang med fornyet styrke.

 "HJÆLP MIG. KOM OG RED MIG. SÅ HJÆLP MIG. STOP."

 Lena sprang straks ud af værelset og ud på gangen, hvor hun blev mødt af Benny og Nikki, hvorefter de fulgte løbende ad ned ad trapperne og udenfor, hvor det regnede og tordnede som et ondt år. 

 "Det kommer henne fra det gamle redskabskur," råbte Benny.

 Skuret? Der, hvor Natasha var gået hen for at bekræfte sit spor? Sig at det ikke er rigtig.

 Hun nåede aldrig at få et svar på sit spørgsmål, for hun fik øje på noget i græsset. Først kunne hun ikke lige se hvad det var, men kunne hun lugte det friske blod og se de store blå mærker, de afhuggede arme og ben og det opsvulmede ansigt. Hun trak sig straks væk i afsky og chok.

 Nikki bøjede sig rystende over liget.

 "Han er død," hviskede hun.

 Olof Volmholm havde sunget sin svanesang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...