Gåder og Dæmoner

Seks familiemedlemmer er samlet til en oplæsning af et testamente af Baron Sølvsvane på hans gods Juelsholmstrup. Blandt dem, der er kommet til oplæsningen er hans to niecer Nathasha og Lena. Testamentets bestemmelse byder på en usædvanlig skattejagt, men inden den kunne nå at begynde så er sket et mord og en stykke tid senere forsvinder Nathasha sporløs.
Kan det have noget at gøre med forsvindingen af Baronens søn Arthur for flere år tilbage?
Lena ved med sikkerhed at hvis hun ikke løser testamentens gåde hurtigt, så sker flere ting. Men en efter en dør arvingerne.

3Likes
3Kommentarer
654Visninger
AA

2. Julius Sølvsvanes sidste ord

En stor sky af cigaretrøg mødte dem, da de kom op i stuen.
"Vomme Olof," mumlede Natasha irriteret og holdt sig for munden.
En tykvommende mand, som lignede en gammel sømand fra havet, smilede uhyggeligt til dem. Han sad mageligt i en rød lænestol og havde begge sin ben hvilende på en udstoppet Grand Danois.
"Tænk at du kan huske mig, lille Tasha," lo han hæs. "Hvor har du gemt dig siden Rebekkas død?"
Natasha stirrede olm på ham. "Lena," sagde hun så. "Det her er mors fætter Olof Vomholm. Og så kaldet Vomme Olof. Han lever af folks varme hjerter."
"Nu skal du ikke være fræk, unge dame," sagde Olof rasende.
Lena kiggede undrende på sin søster. Hvad mente hun?
'Tigger', mimede Natasha med sine læber. Nåh, sådan.
"Det undrer mig ikke," sagde en anden stemme fra den anden ende af stuen. For enden af et bord, sad en høj spinkel mand med høj hat og lignede en adelsmand fra London 19. århundrede. "Så mor, som datter, som Julius altid sagde."
"Onkel Benny," hilste Natasha kølig med et hovednik. "Hvordan står det til i Århus? Har tante Lone det godt?"
"Skilt," svarede han og tog en tår af den drink, han holdt. "Nu bor hun i en campingvogn i Christiania."
"Det er jeg ked af at høre," sagde Natasha høfligt.
Lena vidste godt hvem Benny var. Han hed Benjamin Sølvsvane og var deres overlevende morbror, men Lena havde aldrig mødt ham.
"HVORFOR HVISKER I ALLE SAMMEN?" råbte en kvinde henne fra en plads ved pejsen.
Det var en gammel kvinde, som sad i kørestol. Hendes ansigt var rynket og så ud som om at det kunne falde af hovedet når som helst. Ved hendes side stod en midaldrende kvinde, som straks lagde en tæppe omkring den aldrende kvinde.
Dem havde Lena mødt. Det var deres mors kusine Mathilda Schwartz og hendes hjemmegående datter Nikki. Nikki var uddannet sygeplejerske og hendes mor var kendt som en krævende og hård kælling, der altid fik hende til følge ordre. Lena har nogle gange spekuleret på om Nikki en dag ville få mod nok til at flytte hjemmefra, men indtil videre var det ikke sket.
En ny sky af røg ramte hendes ansigt. Olof var nu helt tæt på hende.
"Så det her er Lena." Han lo. "Så det er sådan hun ser ud. Jeg havde hellers regnet med at hun ville ligne Arthur."
"Nok snak om Arthur," sagde Benny irriteret. "Vi er her på grund af Julius, ikke på grund af hans flygtede søn."
"Helt klart," sagde Natasha ironisk. Lena var enig. De var her sikkert kun på grund af arven.
"NIKKI, HVAD ER DET DE SIGER? FORKLAR MIG DET DOG, DOVNE PIGEBARN."
Natasha rullede træt med øjnene, da Nikki nervøst prøvede at forklare sin mor situationen. De to piger fandt sig en plads ved bordet og satte sig. Nervøst greb Lena sin søsters hånd. Hun kunne ikke lide at være omgivet af fremmede i et hus, som hun aldrig havde besøgt.
"Må jeg bed om jeres opmærksomhed?" lød hr. Michelsens stemme. Han stod nu i døren med en båndoptager i sin ene hånd. "Som I alle ved, så er jeg hr. Michelsen. Sagfører efter afdøde Baron Julius Sølvsvane." Han gik hen til bordet og stillede båndoptageren frem. "Hans sidste ønske var at I skulle høre dette bånd." Så klikkede han på start.
En vaks stemme kunne høres i stuen.
"Goddav til jer alle. Vomme Olof, irriterende Mathilda og hendes datter Nikki, Min rædselsfulde bror Benjamin og min søster Rebekkas to døtre Natasha og Lena. Og hvis min søn Arthur er der, så hils ham fra mig."
Lena anede ikke hvad hun skulle sige. Onkel Julius var vist anderledes end hun havde troet.
"Men nu hvor I alle er samlet så lad os gå direkte til sagen. Jeg har gemt min formue et sted i huset og lavet spor til jer alle. Den af jer, som finder formue først får 60 % af den, resten bliver fordelt mellem de resterende arvinger. Hvis der er en, der snyder, så få vedkommende nul og niks. Sådan er reglerne. God fornøjelse."
Så var bårnet slut.
"Hvad fanden?" udbrød Olof.
Benny rystede på hovedet. "Jeg vidste at Julius var skør i bolden, men at det var så slet..."
"HVAD FANDEN SIGER DE?"
Natasha så ud som om hun var lige ved at grine. Lena forstod ingenting.
Hr. Michelsen tog båndoptageren væk. "Sporerne ligger på hver sin USB-stik. Arthur Sølvsvanes beholder jeg. I har hele ugen til at finde formuen. God skattejagt."
Og med de ord forstod han stuen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...