Gåder og Dæmoner

Seks familiemedlemmer er samlet til en oplæsning af et testamente af Baron Sølvsvane på hans gods Juelsholmstrup. Blandt dem, der er kommet til oplæsningen er hans to niecer Nathasha og Lena. Testamentets bestemmelse byder på en usædvanlig skattejagt, men inden den kunne nå at begynde så er sket et mord og en stykke tid senere forsvinder Nathasha sporløs.
Kan det have noget at gøre med forsvindingen af Baronens søn Arthur for flere år tilbage?
Lena ved med sikkerhed at hvis hun ikke løser testamentens gåde hurtigt, så sker flere ting. Men en efter en dør arvingerne.

3Likes
3Kommentarer
653Visninger
AA

4. Du stærke død, din taushed vækker gru.

I løbet af nul komma fem, befandt hele familien omkring spisebordet og var tavse. De var alle iført nattøj, men ingen nævnte noget om, at de nok burde skifte tøj. Nikki rystede hulkende over sin mors død. Olof drak af en flaske vin fra godskælderen. Benny gik frem og tilbage foran pejsen uden stop. Natasha holdt Lena i hånden hele tiden.

 Man havde forsøgt at kontakte advokaten, men telefonen var nede. Og de var os langt ude på landet, at deres mobiler ikke fungerede. Der var heller ingen Internetforbindelser, skønt der var computere i huset.

 De var fanget. Afskåret fra omverdenen.

 "Hvordan døde tante Mathilda?" spurgte Natasha pludselig ud i det blå.

 "Det har jeg fortalt dig," snerrede Benny. "Hun fik arsenik i sin te."

 "Arsenik," gentog Lena. Hvad var det?

 "Dødbringende stof," svarede Natasha. "Virker øjebliklig."

 "Kan det have været selvmord?" spurgte Vomme Olof og brugte sin lighter til at tænde en af onkel Julius' dyre cigarer.

 "Det tvivler jeg. Hvor skulle Mathilda som ikke kan noget som helst få arsenik fra? Nikki går da ikke rundt med arsenik, gør du?"

 "Selvfølgelig ikke," skreg Nikki og brød ud i et nyt gråd.

 "Uanset hvad," snerrede Benny og rejste sig, "... så går jeg tilbage til mit værelse. Godnat. "Du stærke død, din taushed vækker gru'." Så gik han grinende sin vej.

 Lena bemærkede pludselig et glimt i Natashas øjne. Som om noget var gået op for hende.

 "Jamen," sagde hun pludselig højlydt til Vomme Olof. "Så går Lena og jeg også op til os selv. Ses i morgen. Kom så."

 Mens de gik op ad trappen og ned ad gangen til deres værelse, så virkede Natasha meget ivrig.

 Da de var kommet ind på værelset hev Natasha straks en tyk rødbrun bog ned fra hylden og satte sig ved computeren.

 "Hvad laver du?" spurgte Lena bekymret.

 "Hinten," svarede Natasha og bladrede i bogen. "Disse morbidte sætninger er linje eller strofer fra digte. Digte, der handler om død."

 "Du laver sjov."

 "Nej, nej. Her er dit hint. 'Rundt i natlig mulm indhyldte jorden'. Det er fra et digt med titlen 'Balders død'. Hvor er så min. 'Det liv som jeg kan miste er ensomt og elendigt'. Dødsstraffen."

 "Så hvad kan vi bruge det til?" spurgte Lena og satte sig ved siden af sin søster.

 "Jeg tror at adgangskoden er titlerne. Lad os først prøve min. D-Ø-D-S-S-T-R-A-F-F-E-N."

 Der lød et klik fra computeren. De var kommet ind.

 "Vi gjorde det," udbrød Lena begejstret. Hun kunne springe op og danse af glæde.

 "Glæd dig nu ikke for tidligt," sagde Natasha. "Der er nemlig en ny gåde."

I ruinerne af Torneroses slot.

 Lena kunne ikke forstå det.

 "Hvad skal det betyde?"

 Natasha lænede sig tankefuld tilbage i sin stol. "Måske mener han det gamle ødelagte redskabskur ude i haven."

 "Hvad?"

 Hun viftede med hånden, mens hun forklarede. "Da Julius' kone, tante Karen døde, så havde hun været i gang med at rive et gammelt redskabskur ned, meget gammelt, bygget af mursten, men det var ikke helt færdigt, da hun døde. Onkel Julius nægtede at rive resten ned, men i stedet plantede hvide slyngroser omkring det. Det har vokset sig vildt gennem årerne. Folk siger at det ligner et ruin efter et eventyrslot. det kan give ham ideen."

 "Hvad gør vi nu?"

 Natasha rejste sig op. "Du bliver her og tjekker dit spor ud. Jeg går ned i haven og undersøger skuret."

 Så forlod hun værelset.

 

Det støvregnede. Natasha trak sin jakke tættere omkring sig, da hun nærmede sig det vildt begroede ruin. Det så ret uhyggeligt ud i mørket, men det var også meget smukt med de hvide roser.

 Godt så hvordan kom man nu ind?

 Pludselig hørte hun skridt bag sig. Forsigtige langsomme skridt i blæsevejret. Var det Lena? Hun vendte sig om.

 "Hvad...? Hvad laver du her?"

 Det var ikke Lena.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...