Gåder og Dæmoner

Seks familiemedlemmer er samlet til en oplæsning af et testamente af Baron Sølvsvane på hans gods Juelsholmstrup. Blandt dem, der er kommet til oplæsningen er hans to niecer Nathasha og Lena. Testamentets bestemmelse byder på en usædvanlig skattejagt, men inden den kunne nå at begynde så er sket et mord og en stykke tid senere forsvinder Nathasha sporløs.
Kan det have noget at gøre med forsvindingen af Baronens søn Arthur for flere år tilbage?
Lena ved med sikkerhed at hvis hun ikke løser testamentens gåde hurtigt, så sker flere ting. Men en efter en dør arvingerne.

3Likes
3Kommentarer
655Visninger
AA

1. Før oplæsning af testamente

Lena lagde sit hoved mod bilrudens kølige glas og lyttede til regndråbernes trommen.

 "Læg dig nu ikke for godt til rette," sagde Nathasha og ruskede lidt i hende. "Vi er der snart."

 Lena kunne ikke se hvorfor hun skulle med. Hun havde aldrig mødt deres afdøde onkel Julius. Nathasha havde jo, men det var jo dengang deres mor var stadig i live. Det var over tre år siden hun døde. Så hvis Lena aldrig havde mødt onkel Julius, hvor var hun så blevet nævnt i testamentet. Nathasha forstod hun.

 "Var der ikke noget med at Onkel Julius havde en søn?" spurgte hun. Hun huskede svagt at deres mor havde nævnt det.

 "Jo, det var Arthur, men han har været forsvundet i mere end fem år."

 "Kendte du ham?"

 "Kendte og kendte. Han plejede at lege med mig, da jeg var lille, men han voksede hurtig fra det. Han var nitten, da han forsvandt, og jeg var tolv."

 "Hvordan var han som du huskede ham?"

 Nathasha trak på skuldrene. "Det er så længe siden. Jeg kan huske at han blev ret irriteret, hvis jeg forstyrrede ham og så lukkede han sig inde på sit værelse eller gik ud i byen, hvis jeg og mor og far kom på besøg. Onkel Julius kunne ofte råbe af ham foran os andre. Jeg tror det var derfor at han stak af."

 "Tror du at han stak af?" spurgte Lena nysgerrig. Da taxaen passerede en af lamperne på en havemur, så blev der kastet lys gennem vinduet og lyste Nathashas ansigt op.

 De to søstre var forskellige af udseende. Mens Nathasha lignede deres mor med det mørkebrune hår og lyseblå øjne, så havde Lena arvet sit sandfarvede hår og grønne øjne fra deres farmor. Det var kun i deres ansigt at de lignede hinanden en smule.

 "Hvad ellers skulle det være? Jeg kan huske noget om at Arthur råbte til onkel Julius: 'Der er kun én kvinde i mit liv og hvis jeg ikke kan få hende, så vil jeg kaste mig ned i helvedet.'"

 "Creepy," hviskede Lena og ønskede straks at hun ikke havde spurgt.

 "Mja, Arthur har altid været en kende for overdramatiseret. Det sidste man hørte om ham var at ha blev set på en bar med en ældre gyselig dame fra Polen eller Bulgarien eller Whatever."

 Så kiggede Nathasha ud af vinduet. "Gør dig klar nu er vi der."

 Idet kunne Lena mærke at bilen drejede, sikkert ind ad en indkørsel, og stoppede op. De to piger steg ud og mens Nathasha betalte chaufføren, så betragtede Lena det store gods Juelsholmstrup gennem regnen.

 Det så meget dystert ud. Den store trappe op til hoveddøren var bevogtet af to store granitrøde løvestatuer, der så parate ud til at angribe enhver uvelkommen.

 Og her var hendes mor vokset op.

 Taxaen kørte sin vej. "Kom så," sagde Nathasha og gav sin søster et opmuntrende klap på skulderen. Så gik de sammen op ad trappen og bankede på.

 En mand åbnede døren. Han måtte være mindst over fyrre, og hans lugtede af cigarer. Han så ud som om han var blevet afbrudt i noget, der var meget vigtigere.

 "Nathasha og Lena Skouggård?" spurgte han. Hans stemme lød heller ikke rar.

 "Det er rigtigt," sagde Nathasha kækt.

 "Jeg er Hr. Michelsen, jeres onkels sagfører." Han trådte sig til side så de to piger kunne komme ind. "Vær venlig at gå ind i stuen. Resten af familien venter. Kunne jeres far ikke komme?"

 "Han havde ikke tid," svarede Nathasha og gik straks ind med Lena i hælende. "Han havde noget vigtigere at lave."

 Lena sukkede. Nathasha og deres far havde aldrig et godt forhold siden mor døde. Kun en uge efter begravelsen, så havde han giftet sig med en bartender fra en eller anden fodboldbar, hvor han kunne lide at gå.

 "Kom så," kaldte Nathasha, og Lena fulgte straks med ind i stuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...