This Is Halloween!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2012
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
(Everybody make a scene!) Endnu en historie hvor du selv for lov til at bestemme den (u)lykkelige historie. Det er Halloween og du er taget i forlystelses park med 3 af dine venner. Hvilken forlystelse vælger i, og hvordan har du tænkt dig at komme ud i live?

38Likes
36Kommentarer
2950Visninger

4. 4

"Altså," starter du, "jeg synes vi skal starte med spåkonen derovre. Det er noget jeg altid har ville prøve. Vil I da ikke også se jeres 'skæbne'?" Annemarie løfter et øjenbryn.

"Fint med mig, så længe jeg ikke behøves at få læst min fremtid." Cecilie og Mark trækker på skuldrene.

"Det lyder da sjovt nok."

I baner jer vej til teltet, et relativt lille, mørkelilla telt. Der er ingen kø ude foran, kun træskiltet. Med elegant skrift er ordene "Spåkonen Madam Sienda Ahret" brændt ind.

I går forsigtigt ind af indgangen, som egentlig bare er et kæmpe, mørkelilla tørklæde.
Indenfor er det præcis som du altid har forestillet dig det hos en spåkone: lille, og med tunge, orientalske tæpper på både gulv og vægge.

I midten af teltet står der et lavt bord af mørkt træ. Ovenpå er der en krystalkugle, et spil af kort med billedsiden nedad og en lille gryde som taget ud fra den onde heks' hytte i et eventyr. Bag tingene sidder en dame. Selvom hun er smuk, ser hun ud til at være i starten af fyrrerne. Hendes tøj nærmest blænder ind med de mange mønstre og hun ser på jer med et analyserende blik.

Du føler ikke i rigtig passer ind, en vampyr, en zombie, et kæmpe græskar og et blodigt spøgelse. Sikke en fin flok.

"Hvem først?" spørger hun. Selvom hun taler med en tung accent, er hendes stemme melodisk og klar. Selvom hendes mundvige ikke peger opad, smiler hun med øjnene.

Du træder forsigtigt et skridt frem, så godt det nu går i det lille telt. "Mig."

Hun nikker velovervejet, som kendte hun allerede svaret. Du ved udmærket at hun nok bare er en skuespiller, men du bliver alligevel lidt bange. Hun er i hvert fald en meget troværdig skuespiller!, tænker du.

"I må gå," siger hun så, og nikker til de andre ved siden af dig.

"Må vi ikke blive?" spørger Mark, overrasket over spåkonens forespørgsel. Selv om hun sagde må, lød det nu mere som et skal.

Madam Sienda, nok hendes falske navn, tænker du, løfter et øjenbryn. En enkelt bevægelse, men hos hende ser den livsfarlig ud. Stemningen burde skræmme dig væk, men faktisk synes du bare at det gør det hele endnu mere spændende. Det er vel også det forlystelsesparken er ude på.

De andre kigger lidt på dig, men forlader så teltet. Sienda peger på puden overfor hende, og du sætter dig usikkert ned. En tung duft af jasmin præger rummet.

Hun ser på dig med sine mandelformede øjne. Hun bærer overraskende lidt make-up -overraskende, da du havde forventet mere af en medarbejder til Halloween. En enkelt lilla øjenskygge indrammer hendes øjne og en mørk læbestift farver hendes læber.

"Hvad er dit valg?"

Du kigger undrende på hende.

"Hvad mener du?" spørger du forvirret. Det var da et underligt spørgsmål at stille dig!

Hun peger utålmodigt på tingene foran sig. "Hvad er dit valg?"

Du kigger på dem. "En ting: En tyver," fortsætter hun. Nå ja, du havde jo nær glemt det koster penge. På dig er det det eneste du har: En tyver.

"Eh... jeg vælger....."

"...den der gryde!" -> 8

"...kortene!" -> 9

"...krystalkuglen!" -> læs videre

Spændt på at se hvordan det går videre? Sæt historien på favorit (og like den da også lige!) så skal jeg nok skynde mig at skrive videre!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...