This Is Halloween!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2012
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
(Everybody make a scene!)
Endnu en historie hvor du selv for lov til at bestemme den (u)lykkelige historie. Det er Halloween og du er taget i forlystelses park med 3 af dine venner. Hvilken forlystelse vælger i, og hvordan har du tænkt dig at komme ud i live?

38Likes
36Kommentarer
3107Visninger

3. 2

"Altså," starter du, "jeg synes vi skal starte med pariserhjulet. Den udsigt skal da ses, og så har vi også et bedre overblik over de spændende steder!"

De andre nikker, og sammen baner i jer vej gennem menneskemængden, hen til pariserhjulet. I stiller jer i kø sammen og små 5 minutter senere betaler i for at komme ind.

"Godt der er plads til præcis fire," råber Cecilie, og sætter sig ind i gondolen. Hjulet kører langsomt op, og den sidste gondol bliver fyldt af en familie. Du kan lige nå at høre den mindste pige på omkring 6 år, klædt ud som en heks, spørge hendes mor om "det ikke er farligt når det er så højt oppe".

Svaret når du ikke at høre, for hjulet sætter allerede i gang.

"Det er ikke særlig højt, vel?" spørger Annemarie med et bekymret blik nede.

"Det går nok," griner du.

Hjulet går langsomt, og skiftevis beundrer passagererne den smukke udsigt fra toppen. Da jeres når op, kigger i alle ud af vinduet. Små prikker løber rundt i en labyrint af hø baller. Lange køer af monstre og vampyrer snor sig af forskellige hytter der sælger alt fra hugtænder til brændte mandler.

Pludselig ryster det hele. Annemarie der sidder ved siden af dig, griber fat i din hånd af schock.

"Bare rolig Anne," siger Cecilie, og læner sig mod ruden for at kigge ud. Hjulet er stoppet, og kort efter rynker Cecilie brynene.

"Er der noget galt?" spørger du.

"Det ved jeg ikke," svarer hun bare. Og kigger igen ud af vinduet. "Prøv lige at se om der er noget ved jeres vindue," siger hun til dig og Mark, der begge sidder til venstre. Du kigger, men det eneste du ser er nogle mennesker der løber rundt. Du bliver lettere urolig, men inden du når at få set dig om råber Mark "DER!". Du flytter dit blik fra ligeud til det hjørne han peger. Bag dig mærker du Annemarie og Cecilie der prøver at se. Som om i havde aftalt det gisper i alle sammen. I siden af Pariserhjulet, ikke langt nok oppe til at I virkelig kan genkende noget, baner flammer sig vejen op.

"Jeg tror de er ved at slukke ilden," prøver du at sige beroligende.

"Det kan godt være, men de gør det altså ikke hurtigt nok!" mener Cecilie. Og hun har ret. Flammerne har allerede grebet to af gondolerne og arbejder sig fremad.

"Burde vi ikke gøre noget?" spørger Mark, overraskende rolig. Du tænker det samme og lader alle mulige scener fra action film passerer i dit hoved hvor helten hopper ud af diverse vinduer, højhuse, fly, helikoptere og... og Pariserhjul.

"Der er intet at gøre," svarer Cecilie. Du kan ikke se hendes ansigt, men du gætter at den må være helt bleg under make-uppen. Kostumerne virker underligt malplacerede nu, mens i ser til hvordan flammerne lade Gondol "3" falde ned til jorden. Et overjordisk skrig fyldt med rædsel og smerte lyder, og stopper aprubt da den falder ned til jorden med et øredøvende "bum".

Endnu engang kigger du ned, men flammerne har allerede fundet vej til midten, så at klatre er udelukket. Du kigger ned, mens du tænker om et fald mon giver dig en chance for at overleve. Det er mindre smertefuldt at brække nakken, end at brænde, ikke?

Et skrig afbryder dine tanker. Ikke ligesom de andres, forskellige skrig fra folk dernede. Men det er skriget af den lille 6 årige pige i gondolen bag jer.

"Vi er fanget," siger du, da det går op for dig. Frygten knuger sig om dit hjerte som en hånd af stål. Du har vendt ansigtet væk fra vinduet. Alt ryster, og du er bange for at hvis du kigger ud vil du se de dødes ansigt. Den lille pige sidder stadig fast bag din nethinde.

er det ikke farligt når det er så højt oppe?

Annemaries ansigt er fuld af tårer, der får den sorte eyeliner hun har lagt rundt om øjet til at løbe. Du selv er i en nærmest chock-lignende tilstand. Er det virkelig sådan det skal ende?

Det er ikke sådan du har forestilt dig det at dø. Mobilen tynger ned i din jakkelomme, og du overvejer at ringe hjem til dine forældre. Flammerne er tætte på, og du kan mærke varmen fra dem.

Du tager fat i din mobil og taster din mors nummer ind med rystende fingre -> læs videre

Du vender dig mod dine venner, og ser på dem, mens du prøver at finde en vej ud -> 7

 

Cecilie og Annemarie følger dig med øjnene, da det går op for dem hvad du gør. Mark kigger bare analyserende på flammerne, som om det bare er det næste regnestykke læreren beder dig om at løse. Cecilie trækker også sin mobil frem, højst sandsynlig for at følge skik. I fjernet hører du en ambulance og en brandbil. Måske når de det? Men nej, pludselig bliver det varmt. Ulideligt varmt. Det er sådan det må føles at brænde op i helvede.

"Hej mor," siger du med sitrende stemme. "Vi er i en brand." Og med disse fem ord bryder helvede løs. Din mor råber chokeret "HVA'?" og flammerne griber endnu engang fat i jeres gondol. Du ved ikke hvad du skal sige, og det er som om noget andet tager fat i dig. Da du taler igen er det ikke virkelig dig, men en mindre chokeret, mere rolig version af dig der taler.

"Jeg vil bare sige at jeg elsker jer. Allesammen." Din mor er stadig i chock.

"Skat, sådan noget må du da ikke sige! Kan I ikke komme ud? Hvad med brandvæsenet? Du skal ikke dø. Du må ikke dø!"

Tårerne der har holdt sig tilbage baner sig nu vej, ødelægger den grønlige make-up du har i ansigtet og blander sig med teaterblodet Cecilie har påført knap to timer siden. Var det virkelig kun så få timer siden i stadig havde det sjovt?

Som i en drøm mærker du Mark tage fat i din arm. Du mærker de andre råbe, men du hører ikke. Det er kun den ene stemme i den anden ende af røret. Den stemme du har kendt siden barndom, den stemme der har klaret at berolige dig ligegyldig hvilken situation du er. Pludselig ser du noget ud af øjenkrogen. Det er brandvæsenet, de er kommet. Et sted til venstre for dig høre du noget glas knuses. Dit navn råbes. Cecilie græder. Men det gør ikke noget, for brandvæsenet er her, tænker du.

"Jeg skal ikke dø mor," siger du med et smil, uden at tage notiz af de tre skikkelser der er ved at gå ud, det knuste glas der er spredt på gulvet og flammerne. Flammerne fra helvede.

De andre er ude nu, de bliver ved med at råbe dit navn. Cecilie ryster dig, men du er stadig som paralyzeret.

"Jeg skal ikke dø. Jeg skal ikke..."

Det er alt du når at sige, før den nederste halvdel af gondolen bliver ædt op af flammerne. Annemarie og Mark der næsten hænger mellem jeres og den næste gondol skriger efter jer, men dig og Cecilie er allerede i frit fald. Cecilie når næsten at holde fast lang tid nok, men hun klarer den ikke. Det sidste du når at se er hendes ansigt der spejler komplet rædsel, hendes røde kontaktlinser der passer skræmmende godt til flammerne. Telefonen faldt straks, og du når kun at høre "hvad sker der?" fra din mor indtil flammerne griber fat i dig, løsriver dig fra det du har klaret at holde fast i. Splinter borer sig i dine håndflader, gennemborer nærmest kødet.

Men det er intet i forhold til den brændende smerte. Du vil råbe og skrige, men røgen spærrer dine luftgange. Hurtigt flammer smerten op. Smertefuldt. Du ville ønske du havde hoppet ned noget før. Du beder til at du snart dør, for du foretrækker døden for den ulidelige smerte du føler. Du mærker hvordan ilden slikker din hud, hvordan den brænder sig igennem dit kød, og hvor dybt det går. Du mærker hvordan røgen samler sig i dine lunger, til du til sidst ikke kan holde det ud længere og sakker livløst sammen.

Jamen tillykke, du nåede at læse et helt kapitel før du døde. Du er mere end velkommen til at starte forfra ved prologen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...