Picture Perfect (1D) 13+

Belle Loupeniér er en fransk pige, der som 18-årig får en praktikplads, som hun ikke kan sige nej til. Hun vælger derfor at pakke hele sit liv sammen og flytte til London. Belles store drøm er at blive modefotograf, så da hun får muligheden, er der intet der kan stoppe hende. Hun lover sig selv at det kun skal være arbejde i London og ikke kærlighed. Men kan Belle holde det da hun en dag skal assistere på et photoshoot med One Direction? Og der er især en af drengene, der får Belle til at tvivle på sit valg omkring dating. Belle må træffe nogle valg i sit nye liv i London, men vil hendes flirt støtte hende i alle de valg? Eller bliver presset for hårdt for Belle? (BEMÆRK. Upassende sprog og stødende scener kan forekomme.)

121Likes
91Kommentarer
5992Visninger
AA

2. Aloha.

 

Belle's POV

 

Luften i London var anderledes end i Paris. Efter flere dage i London, tænkte jeg stadigvæk over det hver gang jeg gik udenfor. Men selvom luften ikke var den samme gjorde det ikke noget. For hver gang jeg kiggede gennem kamera linsen, føltes det som ét land. Mit land. Paradis. Der var intet mig uden kamera. Ligesom at der er ingen Stitch uden Lilo.

Eller det er der jo?

Med hende japaneseren, der praktisk talt kidnappede Stitch fra stakkels Lilo, der nu sidder helt alene tilbage på Hawaii med en eller anden røvsyg køter der kun kan sige vov og ikke kan eliminere hele kloden som Stitch. Kedeligt liv. Kedelig køter.

Du gjorde det igen Belle. Praktisk talt 10 minutter af dit liv uden overdrivelse er nu brugt på at grovtygge en blyant til ukendelighed og brokke dig over at der nu er en Stitch uden Lilo.

Sacre bleu Belle, der gik endnu et halvt minut. Men, hvad fanden skal jeg ellers lave når fucking popstjerner altid kommer for sent!

Vi havde nu ventet i studiet på dem i en halv time.

Fucking boybands.

Jeg håber virkelig ikke at det er Take That. Så skyder jeg først Jack(Min chef og mester fotograf) og derefter mig selv og lever resten af mit liv som bortløbende sigøjner i et omrejsende cirkus.

I undrer jer nok over, hvad en fransk bondepige laver i London. Eller bondepige og bondepige… Men min mor trak i nogle af hendes famøse forretningskilder for at få mig her til London som assisterende underkop eller på menneskesprog, assisterende fotograf for det britiske blad Fabulous Magazine.

Jeg blev revet meget hurtigt ud af mine tanker da døren gik op og nogle yderst larmende individer trådte ind af døren.

Hurtigt fik jeg blyanten ud af mit gab og rejste mig op nogenlunde elegant og rettede på mit tøj, så jeg da i det mindste så nogenlunde præsentabel ud. Jeg vendte mig hurtigt om og så 5 drenge på nogenlunde min egen alder.

Helt sikkert ikke Take That. 5 smækre unge fyre og hvis jeg ikke tog helt fejl, var det da One Direction.

Jeg dansede allerede mentalt indeni.

Woop woop og alt det der. Fuck de er egentlig rimelig dejlige.

Okay awkward.

Der er nu gået yderligere 30 sekunder, hvor jeg bare har stået og stirret på guderne uden at præsentere mig selv. Bol mig i røven og kald mig Beatrix.

Jeg blev hurtigt revet ud af mine tanker da en hånd blev stukket ind foran mig.

Jeg kiggede olmt på den inden det ligesom gik op for mig at det måske ville være passende at tage den og præsentere mig. Jeg tog hånden og kiggede op på dens ejermand. Ham med det lyse hår stod foran mig. Ham kunne jeg da godt dyppe i kaffen og tage med hjem til natmad. Jeg rystede på hovedet af mig selv og kiggede på ham. Han smilede.

”Hey, jeg hedder Niall,” sagde den blonde dreng til mig og fangede mit blik. Jeg gloede blot på ham, før jeg fandt ud af at et svar måske var på sin plads. Men før jeg nåede at sige noget blev vi afbrudt da en yderst attraktiv krøltop tog Niall om skuldrene og puffede ham stille væk.

”Niall du kan ikke bare tage alle de søde piger for dig selv.” sagde krølle og sendte mig et yderst charmerende smil. Der desværre for ham prallede af på mig. Jeg gloede olmt på ham og sagde;

”Er det den bedste scorereplik du kan komme op med?”

”Uuuuuuuuuh, sat på plads af en pige var Harold,” sagde ham med striberne grinende, mens han klappede krølle pædagogisk på hovedet og sprang op og ned som om han ventede på et slagsmål.

Fuck hvor er du egentlig nice Belle. Tommel op til dig.

Helt upåvirket af min yderst seje replik og stribernes reaktion svarede han blot;

”Nix du. Der er mange flere hvor de kommer fra.” Han lænede sig ind mod mig og løftede noget af mit hår væk fra mit øre før han hviskede med en hæs og sensuel stemme;

”Il y a une fete dans mon slip et je t'y invite.” (Til jer der ikke kan fransk- Ligesom os - There's a party in my pants and you're invited.) Han smilede et overlegent og tilfreds smil. Sødt at han tror at jeg er fra England. Jeg løftede mit ene øjenbryn og bøjede mig ind mod ham:

”A quelle heure dois-je obtenir?”(Hvad tid skal jeg komme?), sagde jeg og trak mig fra ham. Jeg nød at se de få sekunder det tog for ham at få brikkerne på plads og finde ud af at jeg faktisk snakker fransk.

Han så forvirret på mig og jeg vendte mig grinede væk og gik over for at sætte kameraudstyr op.

Jeg hørte Jack fortælle ham at jeg var fra Paris og nåede tids nok at vende mig om til at se Harrys priceless ansigtsudtryk der stirrede efter mig. Jeg sendte ham et stort smil og fik et lettere akavet et tilbage.

Jeg vendte tilbage til udstyret, men blev hurtigt afbrudt. Suk.

”Hej. Liam.” En dyb stemme lød bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede lige ind i nogle store brune hundehvalpe øjne.

Hans Hej lød nu mere som en lyd end et rigtigt ord. Et støn måske. Forkerte tanker Belle. Det er ved at være lang tid siden.

 Anyways.

Jeg burde egentlig svare Liam eftersom han bare stod og gloede sært på mig. Muligvis fordi jeg bare havde gloet på ham de sidste 40 sekunder. Han løftede øjenbrynet og hostede.

”Øh. Intet svar. Super. Jeg ville egentlig bare sige at jeg er ked af det Harry sagde til dig. Jeg forstod ikke ret meget af det, men hvis jeg kender Harry ret, var det en smule upassende.”

Jeg løftede blot det ene øjenbryn og smilede afslappet. ”Bare rolig du. Hvis han nu bliver for meget, må jeg jo bare redigere ham ud af billedet.”

Jeg blinkede til Liam som smilte stort til mig og vendte sig om for at gå tilbage til de andre drenge.

Jeg er så pokkers kæk idag, men før min supersveske hjerne fik accelereret fra 0 til fantastisk blev jeg flået væk fra min ellers outstanding tankegang. Det var Jack, den kyniske chef. Han stod og kiggede på mig som en kat, der var blevet kidnappet af en fisk.

”Belle, hvis du flytter din franske popo kan du muligvis tjene nogle penge, det lyder sku som en god idé! ”

Jeg vil vædde en hellig vombatmoder på at jeg er den eneste i hele den vide verden, der har en chef, som ser ud som Selena Gomez, men taler som en polsk havneluder.

Jeg fnyste af ham, den homoseksuelle dramaqueen. Det må man give ham, drama det havde han. Han tog fast om mit liv hen til den hvide skærm, hvor drengene stod.

Hvis et blik kunne give orgasme ville jeg ligge på gulvet, i kramper lige nu. Zayn the sexgod kiggede på mig! Jeg vil vædde på at han ikke kiggede anderledes på mig end han ville kigge på en halvgammel kongepuddel. Men jeg havde ikke fået noget i lang tid såå…

”Ehh, er det her fint nok? ” Harry prøvede at stille sig i en afslappet posering til billedet, men hans  akavede og falmende smil ødelagde hans falske illusion, men alligevel fik det mig til at smile selvsikkert. Der var et eller andet ved den knægt, der trykkede på nogle knapper inden i mig.

Desværre var det ikke DE tiltrængte knapper han trykkede på… Belle, for fucksake get back on track!

Jeg kiggede overlegent på ham og svarede ja. Han smilte oversært og sindssygt overnaturligt til mig.

Venner, forstå mig ret. Forestil jer en skovsnegl. Forestil jer en skovsnegl, der bliver kørt over af en skolebus. Forestil jer derefter en skovsnegl kørt over af en skolebus dækket med nutella liggende på jeres toastbrød en random morgen.

Ja, det er sku ikk et kønt syn, men så sært og akavet var I ved Hvem’s smil. Og nej det er ikke Voldemort.

”Ja, det er fint, men vigtigst af alt når vi begynder at tage billeder skal I bare have det skide sjovt. Spring rundt. Hyg jer. ” Jeg gik tilbage til kameraret og begyndte at skyde.

 

 

Harry’s POV

 

”That’s a wrap everybody,” råbte Jack meget højt. Belle tog sig til ørene og skar en lidende grimasse. Jeg smilede lidt for mig selv. Det er et eller andet ved den pige der gør mig glad.

”Sådan en kunne jeg godt bruge lige nu. BELLE, jeg må tale med dig” udbrød Niall ekstatisk. Louis nåede lige at klappe Niall på hovedet inden han farede af sted hen til Belle. Hvad skulle de tale om? Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg følte at det ragede mig, men…

 ”Jeg er ninjaaa! ” En glad Boobear sprang i armene på mig. Bogstaveligt talt. Den fjollede knægt. Zayn og Liam kom over til os og kiggede lidt sært på os. Ikke på grund af at jeg havde en næsten 21 årig dreng i armene, men at vi havde valgt at gøre det et offentligt sted. Jeg kiggede over mod Niall og Belle, der stod og grinede og smilte til hinanden.

Når Belle grinede så hun utrolig ud. Hendes grin var ikke sindssygt som Niall’s, men det lød som… en klokke, let og elegant og fin. Hendes røde læber var fyldige og jeg havde lyst til at kysse dem… Snap out of it, Harry!

 ”Ja, vi ses Belle!” Niall vinkede til Belle, der tog sin taske og var på vej mod døren. Niall kom over til os og smilede som en gal.

”Jeg fik hendes nummer!” udadtil smilede jeg, men indeni der følte jeg en mærkelig følelse. Jeg tror det… jeg tror det er jalousi?

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

A.O.E:

Så, første kapitel. Hvad syntes I?

Belle har nogle udefinerbare følelser for Harry. Hvad er det mon?

Harry har også nogle interessante følelser. Hvad betyder det?

Niall og Belle?

Husk at like og del movellaen. Det er vores første movella, det kan ikke ses men det er sådan landet ligger ;-)

Xoxo Amanda, Emma og Olivia.         

 

                     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...