Dreams doesn't come true. {1D}

En almindelig dag i Casies liv, er røv kedeligt. Hun møder op, skoleret hver dag, og skal til time for at kede sig til døden, ifølge hende selv. Når hun slipper for at møde op på slave anstalten, tager hun i byen med Sarah hvor de drikker sig stive, og tager fyre med hjem i seng.
I fritiden render Casie og Sarah i røven på hinanden, hakker og bider, men de er bedste veninder og vil være det for evigt. Tror de.

En dag sker noget helt usædvanligt da Sarah får kontakt med "One Direction" og Casie bliver trukket med igennem det hele - på trods af, at hun ikke bryder sig om dem. Alligevel får Casie et forhold til et af medlemmerne, hvilket Sarah ikke bryder sig så meget om. Hun vender hende ryggen, og Casies verden falder sammen. Eller gør den nu også det?

6Likes
1Kommentarer
1011Visninger
AA

2. Hey smukke!

Efter tre røvsyge timer, hvor vi havde hældt klamme ting sammen til mystiste miksturer, fik vi endelig fri.
Jeg havde aftalt med Sarah at vi skulle mødes i gården foran hovedbygningen, da jeg skulle op og afhente min elskede mobil der var blevet taget af en idiot til lærer.

Det er en af de lærere man tænker nok bare vil være lærer, for den supergode løn, og fordi, at de kan få lov til at mishandle eleverne ved at stjæle deres ting, og sige nedladende kommentarer alle kan få lov til at more sig over. Ha-ha-ha jeg tror jeg skal være skolelærer. NOT.

Jeg er ikke lige typen der går og stjæler. Næh nej du! Måske er jeg flabet, men det må en lærer ikke være, for så sladrer eleverne til deres forældre og flytter skole. Og det kan bestyrelsen ikke have, for så kan de jo ikke mobbe nogen!

Vi gik op ad de trehundredeogfirs trappetrin der var op til femtesal hvor kontoret lå.

Apropos trehundredeogfirs trappetrin, så har bestyrrelsen sikkert valgt at lægge kontoret så højt oppe for at være onde mod eleverne. Og nej, de skal ikke også op ad trapperne - de tager elevatoren som kun ansatte har nøgle til!

Vi gik hen til 'receptionisten' der stod og så tilfreds ud. Hvad var hun tilfreds med? At endnu en elev var blevet pint?
"Hvad kan jeg gøre for jer, unge damer?" spurgte hun med en hård tone.
Jeg kiggede over på Sarah der også så en smule overrasket ud, over damens atitude.
"Øhm, min mobil. Jeg skal have den igen" svarede jeg hende med samme mine. Ligeså hårdt. Hun kiggede på mig som om jeg var idiot. "Tak" sagde jeg og rømmede mig, og da gik hun endelig i gang med at lede efter den.

Jeg kiggede over på Sarah der var ved at flække sammen over, at man skulle være en engel for at få sine ting tilbage. Mine ting.

***

Vi gik ned ad trappen imens jeg kiggede nyforelsket på min mobil jeg havde savnet i... ca 120 minutter nu.

Hey! Jeg er sgu da skrap til matematik i dag!

Øh, nej vent. 3x45 er ikke 120.

3x45 er 135 for satan da!! Det burde jeg vide. Seriøst. Jeg har gået i skole i en evighed. Jeg burde vide det shit.

Vi tog bussen hjem til mig, og skulle lige til at gå ind ad hoveddøren til vores store hus, da min mobil ringede. Det var min far.

"Hey Case, køber du ikke lige noget rugbrød, smør og nogle sandwiches med hjem?" "Hvorfor spørger du ikke hvores tjener, hun burde gøre det!" Jeg lagde bevidst et ekstra tryk på 'hun'.

"Nej min kære. Hun kan ikke være hos os i dag, da hun har fået en lille influenza, og vi skal ikke blive syge. Gør det nu bare, fars lille engel" Han lagde på. Flot. Vores tjener var blevet syg, fordi hun har en lorte influenza.

Jeg knyttede mine hænder af irritation.

"Hey Sarah. Vi skal købe ind for min far. Vores tjener er... syg."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...