The Numb

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2012
  • Opdateret: 11 okt. 2012
  • Status: Igang
læs den :-D

5Likes
8Kommentarer
769Visninger
AA

3. Skyld

12-12-1557

Kære dagbog

Han slog mig!

Jeg kan godt forstå han gjorde det, men det var chokket over at han løftede sin hånd og hamrede den mod min blege kind, der gjorde at tårende løb om kap ned af mine kinder.

”Sig noget barn, sig dog noget”

Det var første gang, han havde skreget sådan af mig – vi var nede i spisesalen da en af fars gæster spurte mig direkte.

”Jeg anmoder om, at de vil godtage min søn Ricards gifter mål med dem”

Og det var så der helvede brød løs – jeg kæmpede som en vanvittig, men intet skete.

Der slap ikke et ord ud.

Jeg begyndte at kigge alle andre steder hen, end på min fars gæst, der var blevet ikke mindre end tomat rød i hovedet.

”Vil de være så venlig at svare mig unge dame?”

Jeg åbnede munden let

Undskyld herre tilgiv mig

Gæsten rejste sig op, med et hårdt stød, han så bestemt ikke tilfreds ud.

”jeg forventer at de ikke har den uforskammelige tone næste gang vi ses!”

Og med de ord forsvandt han, trampene ud af stuen.

Min far drejede sig lynhurtigt om, da gæsten var gået.

”Hvordan skal jeg dog leve med dig? Dit misfoster!”

Jeg kiggede udtryksløs på min far – min elskede far stod og svinede mig til.

”sig noget barn, sig noget!”

Jeg forblev tavs, da jeg vidste at det ikke nyttede, at åbne munden.

Det var der han slog mig.

Svingede hånden ind i min blege kind.

Jeg forstår det bare ikke, hvorfor er jeg dog til?

Hvorfor besluttede gud at jeg skulle leve?

Det eneste jeg gør, er at stå i vejen – for mig selv og min far.

Hvorfor leve når ingen vær sætter det? Så heller dø!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...