Lykkelig inden i og unden på

“Lykkelig inden i og uden på” er en kort historie/oneshot der handler om det bedste øjeblik i Olympias liv.

2Likes
1Kommentarer
549Visninger

1. Vielsen

Jeg rettede min kjole for 8. gang og kiggede nervøst på min far. Han gav min arm et klem, og smilede beroligende. Det fik mig til at slappe mere af, men jeg var stadig påvirket af al den stres der havde været. Folk der løb rundt og råbte at de manglede en sko, at folk skulle skynde sig, eller at der manglede 2 buketter med kirsebær blomster, eller at de skulle have noget tråd og en nål så de kunne ligge deres kjoler op i sidste øjeblik. Puha. Jeg tog en dyb indåndning og pustede langsomt ud. Bare det at tænkte på alt stresset, og al nervøsiteten gjorde mig bange. Hvad hvis noget gik galt, og det ikke blev som vi havde planlagt? Jeg lavede en sær grimmase. 
" Far " jeg kiggede på min far, og han kiggede på mig med det samme beroligende udtryk som før. " Jeg ved du er nervøs " sagde han " men det er alle. Når du først kommer der ind, vil du ikke se andet end din forlovede. Og for resten varer ceremonien ikke mere end 10 minuter. " Han kyssede mig på panden og smilede igen.
Pludselig begyndte orgel musikken inde fra kirkerummet, og jeg vidste at det var tid. To af dem der lavede friviligt arbejde i kirken kom og åbnede dørene. Orgel musikken vældede ud, som en rolig og blid nodestrøm. Min far tog mig under armen, og vi begyndte langsomt at gå. Alle mennesker i kirken drejede og vendte sig for at prøve at få et blik af os, men jeg ænsede det næsten ikke. Jeg kunne ikke se andet end ham. Der var kun ham. Ingen andre. Jeg havde lyst til at løbe op mod ham i sprint. Lyst til at trykke mig ind til hans bryst og mærke hans varme mod mig. Men jeg vidste godt at det ikke var en mulighed og at jeg måtte vente. 
Jeg ænsede ikke hvad der skete omkring mig. Det eneste jeg så var ham. Han stod der i smoking og lignede et guddommeligt væsen. Hans fængslende grønne øjne der holdt mit blik fast, det brune hår der var pjusket som altid og hans perfekte læber. Han var fantastisk. Jeg stod drømmene og kiggede på ham indtil præsten afbrød mig og sagde " Vil du Olympia Alexandra Harris, tage Marcel Dawson som hos dig står - i medgang og modgang - til ægtemand at være? " Jeg kiggede Marcel dybt i øjnene. " Ja! " sagde jeg og mærkede igen nervøsiteten sprede sig i min krop.  Hvad hvis Marcel ikke ville sige ja? Hvad hvis han ombestemte sig, eller - igen blev mine tanker afbrudt af præstens ord. " Ligeledes spørger jeg dig Marcel Dawson. Vil du tage Olympia Alexandra Harris som hos dig står - i medgang og modgang - til ægtehustru at være? " Jeg kiggede anspændt ned i gulvet. Jeg ville ikke se ham se nej. Det ville være for hårdt. Jeg .. måske .. øh .. hvis nu "Ja" jeg åndede lettet op og kiggede op på ham. Jeg smilede over hele hovedet. Det var som om jeg havde fået smidt al glæde i hele verden i hovedet på en gang. Jeg kunne ikke holde op. Nu vidste jeg at jeg virkelig var den han ville tilbringe resten af sit liv sammen med. Det var helt fantastisk. 
Marcel rakte ud efter min hånd, og hans ven Adam kom gående hen til os med puden hvor ringene lå. Marcel kiggede op på mig og smilede. "Jeg elsker dig" hviskede han, og satte langsomt ringen på min finger. Jeg var ved at besvime af glæde. Jeg var næsten ved at glemme at han jo også skulle have en ring så glad var jeg. Jeg lignede nok en lalleglad idiot som jeg stod der og bare smilede, men det føltes rigtig. At smile og smile. Jeg tog ringen op fra puden og kiggede Marcel dybt i øjnene. Jeg tog langsomt hans hånd op, og satte ringen på. " Jeg elsker også dig " hviskede jeg tilbage.
" Du må nu kysse bruden " Sagde præsten, og i samme øjeblik greb Marcel min hånd og trak mig ind til sig. Han pressede sine bløde læber mod mine og kyssede mig. Det var så fantastisk alt sammen at det næsten var uvirkeligt. Jeg tog fat rundt om hans nakke og han lagde armene rundt om min talje. Der stod vi. Marcel og Olympia. Nygifte og helt inde i vores egen lille verden. Jeg opfattede kort at folk rejste sig og klappede, men jeg lukkede det hurtigt ude og koncentrerede mig kun og Marcel og mig. Vi holdt kysset og stod bare og nød øjeblikket. Jeg er sikker på at han havde det på samme måde som mig - Lykkelig inden i og uden på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...