Caught

Athena er en 17-årig hvid engel, og hun er den sidste af hendes slags. Hendes adoptivforældre bliver en dag fanget af mørkets engle. Hvordan skal hun redde dem helt alene, når hun er den sidste hvide engel i verden?

1Likes
0Kommentarer
346Visninger

1. Alene

"Jeg er helt alene. Ingen forældre til at hjælpe. Ingen venner til at hjælpe. Helt alene. Mine forældre, eller rettere adoptivforældre, er blevet taget af mørkets engle. Kun for at lokke mig frem, så de kan dræbe mig. Mig, den sidste levende hvide engel. Jeg tror ikke, de er døde. Ikke endnu, ihvertfald. Skal jeg fortælle nogen om det? Nej.. De vil bare tro, at jeg er sindssyg!". Alle disse tanker løb rundt i hovedet på mig. Jeg sad i min seng i mit hus, helt alene. Der var ingen, der kunne hjælpe mig med at redde mine adoptivforældre, og måske også rigtige forældre, hvis de altså levede. Jeg sad og kiggede ind i væggen. Jeg gik nedenunder, tog mine sko og min jakke på, gik udenfor og låste døren. Så begyndte jeg at gå. Kun for at komme på en idé til at redde mine adoptivforældre. Da jeg var et godt stykke inde i skoven, tog jeg min jakke af og foldede mine vinger ud. Mine smukke hvide vinger. Jeg begyndte langsomt at flyve et par meter op, men da jeg så en dreng på min egen alder, fløj jeg ned på jorden og tog min jakke på igen. Han så ud til at være fortvivlende, ligesom mig. Han fik øje på mig, og kiggede mystisk ind i mine øjne.

"Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte jeg. "Nej," sagde han kort og enkelt. Jeg så på hans hånd, og så at han havde mørkets engles tegn. En lille sort halvmåne, som sad på højre side af hans lillefinger. Jeg blev straks forskrækket, men skjulte angsten så godt, jeg kunne. Han havde mørkt hår, og mørke øjne. Han var virkelig smuk af en mørkets engel at være. Han havde en smuk hæs stemme, som jeg var vanvittig efter at høre mere af. 

"Du er Athena, den sidste hvide engel," sagde han. Jeg var målløs. Hvordan kunne han vide det? Plus at han var en mørkets engel, så dette ville nok føre til en kamp her midt i skoven. "Hvad snakker du om?" spurgte jeg med meget overbevisende stemme. "Jeg gør dig ikke noget, jeg hader mørkets engle. Jeg holder med de hvide engle!" sagde han, og smilte, så hans hvide tænder skinnede. "Okay, hvad vil du mig?" spurgte jeg. "Hjælpe. Jeg er kommet hertil fra Mørkets Univers, for at bringe dig viden og hjælpe dig, så du kan redde dine forældre!" sagde han. "Hvorfor? Du får intet ud af det," sagde jeg. "Hvorfor så hjælpe mig?". "Jeg vil hjælpe dig med at fjerne mørkets engle fra verden," sagde han med sin smukke hæse stemme. "Jeg hedder Lukas".

Jeg tænkte det hele igennem, og kom i tanke om hvor meget, jeg virkelig havde brug for hjælp. Og jeg ville ihvertfald ikke være alene om det. "Fint. Du kan hjælpe".

 

 

- Det var mit første kapitel! Måske var det ikke så godt, men jeg prøver da :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...