Do you love me? {1D} 13+

Den 18-årige snobbede pige, Sarah, har nærmest ingen venner. Eller jo, falske venner. De er kun veninder med hende pga. hun har så mange penge, eller hendes far har. Da hun møder One Direction ændre hendes liv sig rigtig meget, selvom hun ikke ved hvem de er. Hun mister hendes venner. Sarah og hendes bror skændes konstant. Faktisk, så hader de hinanden. Hvad vil der ske? Bliver hendes bror, Maximilian, også kaldt Max, og Sarah nogensinde venner igen? Og hvad sker der når hun møder One Direction?

8Likes
4Kommentarer
1111Visninger
AA

3. Det er din skyld

"Du skal altid ødelægge det hele for mig!" Skreg jeg.

"Mig? Jeg vil sku da ikke have at der sker dig noget!" Råbte han.

Jeg vidste det var løgn.

Han hadede mig.

Men mig og Max skændtes.

Som altid.

Han er så pisse irriterende.

Engang legede han med min nye kjole med Lucas.

Nu er der så 1000 huller i.

Ufedt.

Nå, men Max, han ødelagde det hele igår.

Det var min aften.

Jeg kan ALDRIG få lov til at være alene en aften med drenge.

Jeg er jo ikke de der skide fem år mere.

Han lader som om han er min far hele tiden.

"Jeg tager over til Zayn og de andre drenge nu." Sagde jeg og tog min jakke.

"Nej du gør ikke. Ikke uden mig."

"Jo!" Råbte jeg og løb.

Jeg ved at han vil følge efter mig så nu gælder det bare om at løbe.

"Er du sød at flytte dig grimme lille dreng?" Spurgte jeg og kiggede ondt på ham.

"Mor, den store pige siger jeg er lille og grim." Græd han.

Hun kiggede ondt på mig.

"Wow, jeg ved da hvor han har grimhed en fra." Grinte jeg og løb.

"Sådan nogen piger som dig burde ikke leve!" Råbte moren efter mig.

Og endelig var jeg ved deres hus.

Jeg bankede på et par gange og efter noget tid åbnede Niall døren.

"Heeeeeeeej." Råbte han og krammede mig.

Det er både ad og godt.

"Jamen hej da." Sagde jeg stille og trak mig fra ham.

"Har du fået det bedre?" Grinte han.

"Ja, det har jeg." Svarede jeg og gik videre ind i stuen.

"Saarah!" Råbte Louis.

"Heej." Sagde jeg og vinkede.

"Hvor er Lucas?" Spurgte Liam.

Han vil hellere se Lucas end mig?

Tak Liam.

Mange tak.

"Derhjemme." Svarede jeg koldt.

"Nå, okay." Mumlede han.

Han er ikke så sød som jeg troede.

"Kom og sæt dig herhen." Sagde Zayn og klappede på sofaen.

Imellem ham og Harry.

Jeg satte mig forsigtigt ned imellem dem.

"Har du det så bedre?" Spurgte Louis.

Jeg nikkede bare.

For at være ærlig.

Nej.

Jeg har det virkelig dårligt.

Men ikke på grund af at jeg er syg eller noget.

Jeg er træt af mit liv.

Min mor.

Max.

Bare.. alt.

"Det var godt." Sagde Zayn og aede min ryg.

Det var egentlig ubehageligt.

Men de er idet mindste ikke bøsser.

Ups.

Min fejl.

Men hvorfor helvede bor de så sammen?

Bøsser.

Nej.

De er ikke bøsser.

De er drenge.

Til piger.

"Hvordan går det så derhjemme?" Spurgte Harry.

Pis.

Lige det spørgsmål jeg ikke ville have.

"Det går fint." Løj jeg.

"Hvad arbejder din mor og far med?" Spurgte Louis.

"Min far er død og min mor arbejder ikke."

"Hvordan får i så penge?"

"Min far havde rigtig mange penge. Men dem bruger min mor så op."

Nej.

Det var jo lige det du ikke skulle sige.

Først nu lagde jeg mærke til at jeg stenede lige ud i luften.

Pinligt.

"På hvad?" Spurgte Niall.

Hvad skulle jeg sige?

Kan jo ikke sige hun bruger dem op på øl, smøger og stoffer.

"Os. Mig, Max og Lucas. Og huset." Sagde jeg hurtigt.

"Hvor bor i egentlig henne?"

I et hus.

"I et hus."

Et klamt hus.

Også grinte de.

Det var faktisk alvorligt.

Jeg mente det sku da.

Nærmest alle bor i et hus?

"Jeg er sulten." Sagde jeg og klappede mig selv på maven.

"Hvad vil du have?" Spurgte Zayn.

"Ingenting."

Alle sammen kiggede underligt på mig.

"Hvad?" Spurgte jeg.

"Du er sulten." Sagde Louis.

"Men du vil ikke have noget?" Fortsatte Niall.

"Jeg er for fed."

"Nej du er da ej." Sagde Harry.

"Så er jeg bare ikke sulten." Sagde jeg lidt surt.

Jeg var pisse fed.

"Heeeej venner!" Råbte en klam stemme.

"Skrid. Ingen vil være venner med dig." Råbte jeg.

"Jeg vil." Sagde Niall.

"Og mig." Råbte Zayn.

"Og mig." Sagde Louis, Liam og Harry i munden på hinanden.

"Ååååårh, hvor i søde." Grinte Max.

"I lige måde du!" Grinte Niall.

"Mener i seriøst det?" Spurgte jeg.

"Han er sku flink nok. Ligesom dig." Sagde Louis.

Og så begyndte de at snakke.

Se, nu skete det igen.

Max vil altid ødelægge det hele for mig.

Okay, han var faktisk ret populær i byen.

Men altså, hvorfor skal det gå udover mig?

Jeg kan godt klare mig selv.

Jeg er ikke hans lille pige mere.

Det har jeg aldrig været.

Jeg fik en besked.

Det var fra mor.

'Hej skat.'

Det plejede hun aldrig at kalde mig.

'Jeg er på hospitalet lige nu. Jeg har det ikke så godt. Jeg har lagt 1000 kr. på bordet til dig og Max. Kys.'

Hvad?

Hvad er der sket?

"Sarah, er du okay?" Spurgte Harry og så vendte alle de andre drenge også blikket mod mig.

Jeg var åbenbart begyndt at græde.

"Ja.. Det er jeg vel. Max kom, vi skal hjem." Sagde jeg og tørrede mine øjne og gik hen til døren.

"Nej, hallo. Sarah hvad er der?" Sagde Max og tog fat i min arm.

"Slip mig!" Skreg jeg.

"Sarah, fortæl mig hvad der er galt. Ellers tager jeg ikke med hjem."

"Hvorfor skal du også altid være så fucking træls? Hvis du bare havde været blevet hjemme var det ikke sket! Det er din skyld alt sammen! Du er så fucking klam, Max!" Græd jeg.

Jeg begyndte at slå på ham.

"Rolig." Sagde Zayn og fjernede mig fra ham.

Han tørrede nogen af mine tårer væk.

Men det hjalp ikke, der kom bare flere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...