Do you love me? {1D} 13+

Den 18-årige snobbede pige, Sarah, har nærmest ingen venner. Eller jo, falske venner. De er kun veninder med hende pga. hun har så mange penge, eller hendes far har. Da hun møder One Direction ændre hendes liv sig rigtig meget, selvom hun ikke ved hvem de er. Hun mister hendes venner. Sarah og hendes bror skændes konstant. Faktisk, så hader de hinanden. Hvad vil der ske? Bliver hendes bror, Maximilian, også kaldt Max, og Sarah nogensinde venner igen? Og hvad sker der når hun møder One Direction?

8Likes
4Kommentarer
1104Visninger
AA

2. Besøget

"Så er vi her." Sagde Zayn og smilte.

Darh, jeg er ikke dum.

"Zaaaaaaayn!" Råbte en lyshåret dreng og kom løbende hen imod ham.

Er han bøsse eller sådan noget?

"Niaaall!" Råbte han tilbage.

Bøsser.

"Hey, hvem er hun?" Sagde Niall og smilede stort.

Han havde faktisk et sødt smil.

Et meget sødt smil.

Hihi.

"Jeg hedder Sarah." Sagde jeg.

"Niall." Sagde han.

"Ja, det havde jeg godt regnet ud."

"Godt så."

"Jeg kan hører en pige stemme." Råbte en dreng.

"Også mig." Råbte nogen andre drenge.

Hvis de alle sammen var her nu så var de...

1

2

3

4

5

Ew, femkant.

"Hvem er den smukke pige?" Spurgte en dreng med krøllet hår.

Hvor de søde!

Ad, kaldte han mig lige sød?

"Sarah." Sagde jeg og kiggede rundt på dem.

"Louis." Sagde en dreng, som så hedder Louis.

"Harry." Sagde drengen med det krøllede hår.

"Og Liam." Smilede en anden dreng.

De var alle sammen lækre.

Hvorfor er de bøsser?

"Vil du ikke med ind?" Spurgte Niall.

"Tjo. Det vil jeg da godt." Svarede jeg og stillede mine sko og tog min jakke af.

Her var faktisk flot.

"Må han godt komme med ind?" Spurgte jeg og trak Lucas frem.

Altså ikke sådan op af lommen vel.

Men han stod bagved mig.

"Årrrh en hund!" Råbte... Louis tror jeg.

"Han hedder Lucas, det var min bror som fandt på navnet." Sagde jeg.

"Kom, Lucas. Kom her." Sagde Zayn og satte sig ned på hug.

Jeg blev nød til at slippe snoren for ellers røg jeg med.

Det ville ikke se kønt ud.

Jeg kan ikke lide at de skal røre min hund.

Jeg gik indenfor.

Her var smukt.

"Bare sæt dig." Sagde Liam bagved mig.

Jeg gør hvad der passer mig.

Men alligevel satte jeg mig.

"Har du lyst til noget?" Spurgte Louis.

Først nu havde jeg opdaget at de alle sammen sad ned.

Heldigvis havde jeg valgt en stol.

Hvad nu hvis de har haft....

Du ved nok i den her stol?

Stop.

Hey, du kunne godt misforstås.

Har du lyst til noget.

Ja, tak.

Men hvad?

Uha.

Nej stop.

Bøsser.

"Nej." Sagde jeg hurtigt. 

Seriøst.

Min mund til deres mund?

Altså hvis man drikker af et glas.

Det vil altså bare være ulækkert.

Jeg var ikke så vild med at være her alligevel.

Hvem ved hvad de kunne finde på?

Hvis de var bøsser så ville de sikkert også prøve andre huller.

Nej okay!

Stop dig selv og dine klamme tanker.

"Men fortæl lidt om dig selv." Sagde Niall.

Da jeg havde fortalt dem en hel roman om mig selv sad vi bare der.

Det var akavet.

Min mobil ringede.

"Hallo?" Sagde jeg da jeg tog den op til øret.

"Ja, hej. Hvor er du?" Spurgte Max.

"Det kan du da være skide ligeglad med."

"Seriøst, sig det dog!"

"Nej jeg vil ej. Hvad er grunden til at du heeeele tiden skal rende efter mig? Jeg er ikke fem år længere." Sagde jeg en smule vredt.

"Det er jo mor forhelvede." 

"Nå, så det er hende der vil have at du skal passe på mig som om jeg er fem år?" 

"Ja, også det." 

"Så sig til hende at hun skulle passe på sig selv først." Og da jeg havde sagt det lagde jeg på.

Jeg kunne se at alle de kiggede på mig.

Hvor pinligt.

Jeg havde lyst til at tude.

Min mor bruger alle vores penge på øl. Vores far er død, han havde mange penge.

Men nu bruger min mor dem op på  ingenting.

"Er du okay?" Spurgte Louis.

Han havde vidst opdaget at der var vand i mine øjne.

"Jaja." Sagde jeg og smilede falsk.

"Okay. Godt så." Sagde Liam og gik ud i køkkenet.

Kæft jeg har det egentlig dårligt.

Brækker mig snart.

Nej okay.

Men det skal de ikke vide.

"Hvem var det egentlig du snakkede med?" Spurgte Harry.

"Min bror. Han tror han kan bestemme over mig. Det er jeg virkelig træt af." Sagde jeg hurtigt så jeg næsten ikke kunne få vejret.

"Hvad var det han kunne være ligeglad med?" 

"Hvor jeg var." 

"Han kan da kommer herover." Sagde Louis og smilte.

Åh, nej.

Bøsser.

"Undskyld, men må jeg spørge om noget?" Sagde jeg stille.

"Selvfølgelig. Hvad vil du spørge om?" Sagde Liam som var kommet ind igen.

"Er.. Er i bøsser?" 

Også begyndte de alle sammen at grine.

Det var faktisk et seriøst spørgsmål!

"Nej sku da." Grinte Louis.

"Det kunne da godt være." Sagde jeg og skrev til Max hvor de boede henne.

Efter noget tid hvor drengene havde grint af mig og sådan noget kom Max.

"Hej med jer!" Sagde Max og kom ind med mudrede sko.

"Eh, hej." Sagde Louis stille og kiggede ned på hans sko.

"Seriøst, Max. Mener du virkelig det der?" Sagde jeg og hentydede til hans sko.

"Årh! Det må i virkelig undskylde!" Sagde han og gik ud i gangen.

Og Lucas fulgte efter.

"Du er virkelig klam." Råbte jeg efter ham.

De andre grinte af mig.

Tak søde venner.

"Jeg skal nok gøre det rent." Sagde han og begyndte at tørre det op.

"Som om du kan finde ud af sådan noget." Grinte jeg.

"Vær dog lidt sød mod ham." Sagde Niall og smilte.

"Måske, men ikke lige nu." Sagde jeg og blinkede til ham.

"Sådan, er du tilfreds nu min søde søster?" Spurgte han og nev mig i kinden da han var blevet færdig med at tørre det op.

Han kunne faktisk godt finde ud af det.

100 kroner i timen på mit værelse?

Yeah.

Deal.

"Ad forhelvede! Fjern dog de klamme hænder. Som jeg sagde før i dag. Man ved aldrig hvor dine hænder har været sidst."

"Det har du heller ikke lyst til at vide." Sagde han og rodede rundt i mit hår.

Jeg slog ham.

"Nu stopper du!" Råbte jeg.

Jeg kiggede på de andre.

De var ved at dø af grin.

Det kunne jeg se på dem.

De var så dumme.

"Rolig, rolig."

"Jeg kan give dig rolig." Mumlede jeg.

"Jeg hedder Max." Sagde han og vinkede til de andre.

Også begyndte de at snakke sammen.

Og jeg sad her.

Jeg skal brække mig.

Også skete det.

Eller jeg løb først ud på toilettet.

Og så brækkede jeg mig.

"Wow, er du okay?" Spurgte Zayn som tog alt mit hår væk fra hovedet.

"Ja.. jeg.. Jeg ved ikke lige hvad der er med mig. Jeg tror jeg er blevet syg." Sagde jeg og begyndte langsomt og græde.

Pis.

"Jeg tror i bliver nød til at tage hjem. Vi kan ses en anden dag, okay?"

"Okay." Svarede jeg og smilte.

____________________________________________

Hvad synes i? Kommenter gerne. Og like!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...