I'm Naked • One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2012
  • Opdateret: 25 jul. 2013
  • Status: Igang
Den vilde, og den dagdrømmende Vanessa på kun 14, er en lille vildbasse fuld af energi. Hver dag er hun til en fest i London og hver gang ender hun i seng med en hun slet ikke kender og ingen følelser har for. Men hvad sker der så når Vanessa møder den mystiske Zayn til en af festerne som hun ender med at falde for. Om morgen har hun det meget dårligt, og hun får pludselig en stor trang til mad. Hvad sker der så når Vanessa finder ud af hun er gravid, og hun ved ikke hvem faderen er? Er det mon den mystiske Zayn, og hvem er han mon? Hvad gør Vanessa når hun kun som 14 årig bliver gravid? Hvad siger de andre i skolen? Og hvad med hendes bedsteveninde hvordan vil hun mon reagere? Læses på eget ansvar, da der kan være seksuelle scener og anstødende sprog

54Likes
31Kommentarer
3696Visninger
AA

5. Kapitel 3 • I hate you

 

Her stod jeg stadig med Zayn i hånden, mens drengene grinede sygt. "Ha-ha, meget sjovt," sagde jeg, og fik trukket min hånd til mig. Jeg kiggede grundigt på den, heldigvis ingen blå mærker. Men jeg var næsten sikker på han havde brækket den af led, den idiot.

Pludselig kiggede alle drengene tavst på mig. Jeg havde vel ikke glemt at tage tøj på igen, eller sådan noget. Hurtigt kiggede jeg ned af mig selv, og åndede så lettet op. "Hvad?" Vrissede jeg, og hævede så et øjenbryn. Glo-abeeer, hah.

"Seriøst, stop det," sagde jeg irriteret, og skjulte mit ansigt bag mine hænder. De skræmmer mig virkelig, de stirrede som om de havde set et spøgelse eller sådan noget. Heldigvis kom Niall til sig selv, og sendte mig et sjovt blik. Åh skat, hvor er du bare kær.

"Glo-aber, manner," udbrød jeg i et grin. Jeg gik så stille væk fra Zayn, og smed mig i den ene sofa. Endelig et sted man kunne slappe af, jeg har den vildeste hovedpine. "Tømmermænd?" Spurgte Liam, med et smil på læben. Oh, du tænder mig, Liam.

Jeg smed hurtigt mine fødder op på bordet, og deres blikke røg igen på mig. "Rawr, hun er virkelig en tiger," grinede Harry, og satte sig ved min side. Ej, det betyder så meget når selveste Harry Styles siger det, meh.

"Jeg gør hvad der passer mig," mumlede jeg, og lænede mig så tilbage i den dejlige sofa. Som jeg altid siger, din sofa og din seng er din bedstevenner.

Pludselig mærkede jeg en hånd på mit lår, og selvfølgelig reagerede jeg ved at se irriteret mod personen, som var min skat, Zayn. "Hvad vil du, skattebasse?" Spurgte jeg, med et drilsk smil på læben. Han vidste vel godt jeg ville tage hævn for det her. Som om vi er kæreste, drøm videre Malik!

"Hvor gammel er du så?" Spurgte Louis, og lagde hovedet lidt på skrå. Jeg aner ikke hvorfor men han minder mig altså om en bøsse, når han gør det der. "14," mumlede jeg, og lagde hovedet helt tilbage i sofaen.

"Du ved godt Zayn, er 19 ikke?" Spurgte Harry grinende. Vent hvad, han kan da umuligt være så gammel. Han er jo skide lækker, også skal han være 19. Men whatever det er kun fem år, snart fire. "Heldigvis tænder han på yngre piger i modsætningen til Harry som tænder på ældre kvinder." Sagde Louis med et kækt smil på læben.

Drengene forsatte faktisk bare med at diskuterer, så jeg besluttede mig at rejse mig op, og derefter se mod dem. Ingen reaktion, ha losers. Jeg kunne sgu da bare smutte ud af døren ude de lagde mærke til det, også behøvede mig og Zayn ikke lade som om vi er kærester. 

Da jeg var kommet hen til døren, og skulle til at trække ned i håndtaget, blev et par muskuløse arme lagt rundt om mig, og et lydløst suk fløj ud af mine læber. Hvorfor kunne de ikke bare lade mig være? De er som de forældre jeg aldrig fik, altså mine forældre er ligeglade med om jeg tager drenge med hjem, og om jeg køber alkohol. 

"Hvor tror du at du skal hen?" Sagde Zayn med en freaking sexede stemme. Godt han står bag mig, fordi jeg falder sikkert lige om lidt. Jeg valgte dog at skubbe ham tilbage med min albue, så jeg kunne få vendt mig om uden at stå sygt tæt på ham. "Bare laaangt væk fra dig," svarede jeg kækt, og lagde armene over kors.

"Du kommer ikke hjem før jeg får dit nummer," sagde han med et charmerende smil, don't do it Malik. Han tog stille fat om mit liv, og trak mig helt indtil ham, hvilket fik mig til at blive en smule mundlam. Mig mundlam, hvad fuck gør den dreng ved mig? Ingen skal gøre mig mundlam.

"Fint," svarede jeg, og lagde mine hænder på hans brystkasse, og skubbede ham tilbage. Derefter gik jeg hen til bordet, hvor der lå en sort tusch. Jeg tog så tuschen, og gik derefter tilbage til Zayn, hvor jeg tog fat om hans arm, og derefter skrev jeg et random nummer på hans arm. Han skulle ikke tro at han kunne både gøre mig mundlam, og få hans venner til at tro vi er kærester, også endda få mit nummer, hah. Forget all about it.

Zayn stod stille og betragtede det jeg havde skrevet på hans arm, det er smukt, jeg ved det. "Vanessa, du ved godt at du har skrevet et tal for meget, right?" Spurgte han, og vendte blikket imod mig, ligesom resten af drengene gjorde. Busted.

"Oh, det er fordi.. Jeg har glemt mit nummer, og den ligger derhjemme, så jeg smutter lige," løj jeg. "Vanessa, din mobil ligger i din vest," sagde Niall med et skævt smil, og pegede mod min vest. Damit Vanessa. 

Jeg stod sådan lidt og prøvede at finde på en undskyldning på hvorfor min mobil lå i min i vest, men det ville da lyde dumt hvis jeg sagde at det ikke var min. Nej vent, det gør det faktisk ikke, haha jeg er ved at blive god til det med idéer. "Det er ikke min," svarede jeg. Det førte dog til at de begyndte at skraldgrine. Not again.

 

••

 

Det endte med at drengene fortsatte med at grine i cirka en halvtime, og hver gang de endelig tog sig sammen til at holde kæft, begyndte de fandeme igen. "Har i noget juice?" Spurgte jeg en smule random, men altså jeg var tørstig. "Ude i køleskabet," svarede Liam smågrinende, og pegede mod en dør. Hvad skulle jeg gøre for at få dem til at holde deres kæft, måske sige noget klogt? Well, det gør jeg jo altid.

Jeg valgte bare at gå mod døren som Liam pegede imod, som førte ud til et mega køkken, næsten lige så stort som vores stue. Mit blik flyttede sig rundt hele tiden i håb om at finde køleskabet. "Hvor er det fandens køleskab henne?" Mumlede jeg irriteret for mig selv.

Endelig fandt jeg køleskab, og åbnede det. Det var fyldt med is, what the? Hvem har is inde i køleskabet, det giver ingen mening. "Vanessa, hvorfor kigger inde i fryseskabet efter juice?" Sagde en stemme, hvilket fik mig til at springe tre meter op i luften. "Jesus Niall!"

Niall gik hen til et meget stort skab, og åbnede det så. "Det her er køleskabet," sagde han med et skævt smil. "Det.. Det vidste jeg godt, jeg skulle bare lige se om I havde noget is," løj jeg, og smilede falsk. 

"Skal du ikke ud til de andre, og grine over at jeg er så fandens klog?" Spurgte jeg sarkastisk, og tog en karton appelsin juice ud af køleskabet, appelsin juice for the wins! "Undskyld, det er bare.. Du er sjov," svarede Niall med et lille svagt grin. Hvis han har tænkt sig at få grineflip så smider jeg ham ud af vinduet, seriøst. 

Jeg valgte bare at ignorer Niall, og åbnede kartonen for at tage en lang kold slurk, og derefter tørre mig om munden. "Hvad?" Spurgte jeg eftersom Niall stod med et løftet øjenbryn og gloede på mig. Har han måske aldrig set en pige som drikker af kartonen? Well, det har du nu Niall skat.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dette kapitel er blevet meget kort, men altså ja undskyyyyld. Tror bare jeg skal lave alle kapitlerne korte, så jeg ikke behøver at skrive hvergang at det blev meget kort, ehe. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...