Mobning!!!

Jeg fortæller her min historie om at blive mobbet og alt min modstand såvel som alle mine skoleskift.

1Likes
3Kommentarer
780Visninger
AA

6. Skoleskift igen.

Jeg lå på et tidspunkt syg med influenza og kom derfor ikke i skole, min mor skulle til Polen og min far var hjemme til at passe på mig. Så ugen efter kom jeg i skole igen. Min far sagde til mig, at hvis der så meget som sker noget den dag, så kommer jeg ikke længere tilbage til skolen igen.

Men så allerede den dag fortsat mobningen. Vi blev delt op, og jeg skulle vist nok have engelsk, imens de andre havde dansk så vidt jeg husker. Før timen sådan rigtig begyndte, så stod to drenge fra klassen lige bag mig og sagde noget, så jeg kunne høre det. Det blev sagt virkelig tydeligt.

Fx ville den ene dreng give den anden dreng noget slik, hvis han begyndte at i korte træk kalde mig grimme ting og bare være efter mig, kort sagt mobbe. Hvorpå at drengen sagde nej noget med, at det kunne han selv gøre. Hvorpå den dreng så begyndte at sige højt og tydeligt: "Nej, for jeg bliver bare bortvist fra skolen, hvis jeg rør hende igen."

Jeg sad og blev så såret og ked af det, at jeg var ved at kaste mine bøger lige i gulvet og bare løbe hjem uden taske og uden noget. Men så kom jeg hjem til frokost, fordi at man godt måtte gå udenfor skolen, jeg kom jo bare grædende hjem og var ude af mig selv. Hvorpå det så blev min sidste dag på den skole.

Jeg var hjemme i ca. 3 uger, den ene uge var en efterårsferie, så det kunne ikke rigtig undgås, men så startede jeg ugen efter om fredagen på en ny skole. Jeg blev taget godt imod, men ikke alle var lige søde.

Selv på den skole fortsat mobningen, og mine tidligere klasse elever ville skifte til min skole for at fortsætte, hvor de slap.

Jeg fik grimme sms'er fra nogen fra den nye klasse. Jeg fik grimme beskeder på nettet fra mine tidligere klassekammerater. De blev ved og ved. Jeg var stadig klam, ulækker, var til gamle klamme mænd og sådan nogle ting.

Jeg var pludselig tit den usynlige i klassen, det var som om, at de snakkede igennem mig og forbi mig. Når jeg prøvede at hoppe med på samtalen, hørte de aldrig mine ord. Jeg var bare usynlig.

Selv når det kom til at skulle spise frokost, selvom jeg var den første og hurtigste til at sætte mig ved et bord og vente på de andre, så gav de altid mig skylden for at sætte mig væk fra dem, men det gjorde jeg overhovedet ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...