Mobning!!!

Jeg fortæller her min historie om at blive mobbet og alt min modstand såvel som alle mine skoleskift.

1Likes
3Kommentarer
820Visninger
AA

2. Med tiden.

Efterhånden som årene gik blev jeg mere og mere et mobbeoffer i klassen. Jeg har altid været den "anderledes", hende der skilte sig ud.

Jeg har egentlig altid haft det fint nok med at skille mig ud og bare være mig. Da jeg var 9 år gammel blev jeg fan af B-Boys og begyndte at gå til break dans. Jeg har altid syns, at sådan nogle drengeting var fedt, da jeg er lidt af en drengepige.

Jeg optrådte engang foran hele skolen, da jeg ikke var så gammel med en af B-Boys's sange, som var Vi Gi'r Den Op, som de kom på tredje pladsen med i MGP. Jeg dansede sammen med nogle drenge fra klassen, det havde jeg det nu også helt fint med. Men før det overhovedet kom dertil, så ville drengene slet ikke have mig med til at danse.

Der var en kæmpe diskussion om, hvorvidt jeg skulle danse med drengene eller ej. Jeg var den eneste, der kunne danse lige præcis som B-Boys danse og fyrede den af til den sang, og det kunne lærerne jo godt lide. Så jeg skulle jo stå foran og danse, imens drengene skulle stå bagi. Egentlig fint nok for mig.

Dem på skolen var altid efter mig med B-Boys, og det at jeg kunne lide dem. Jeg blev altid generet af de store drenge i frikvarterne. Jeg aner ikke hvorfor, men det irriterede mig.

Da jeg var omkring de 11 år, begyndte jeg at gå ned psykisk. I skolen holdt jeg en facade oppe, jeg viste, at jeg var glad og bare lille mig. Men ligeså snart jeg var hjemme, græd jeg og ville skifte skole. Hver dag sad jeg derhjemme og græd, fordi jeg ikke kunne mere.

Selv dengang blev jeg behandlet, som var jeg giftig. Der var en lang periode, hvor min barndoms veninde og jeg altid blev kaldt tykkesen og tyndesen. Jeg var tyndesen, og hun var tykkesen. Det gjorde ret ondt indeni.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...