Forever Alone!.. Together{1D}

De var mødt i studiet alle sammen. Harry Styles, Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson og Liam Payne. Deres chef Simon Cowell stod allerede og ventede på dem. Simone sagde noget og drengene mumlede utilfreds. De skulle vær i sær ud at rejse og møde fans.
Louis Tomlinson til Texas i U.S.A
Niall Horan til Venedig i Italien
Harry Styles til Athen i Grækenland
Zayn Malik til Muscat i Oman
Liam Payne til Nuuk i Grønland
De havde 3 dage til at pakke og sige farvel. Så skulle de ellers afsted i en´ måned uden hinanden. Og det er her Izabell Le´mont kommer ind i billedet.

Katrolle skriver fra Nialls synsvinkel. Sukkerkringle skriver fra Izabells synsvinkel. Anisweet hjælper på de forskellige og nogle gange har hun sine helt egne synsvinkler.




23Likes
26Kommentarer
2159Visninger
AA

2. Mean-Taylor Swift

Niall's synsvinkel:

Jeg sætter mig på min kuffert, og prøver at lyne den på samme tid.

Multitarsking.

Noget jeg aldrig har været god til.

Men jeg har da lært lidt.

Såsom at synge og danse. Eller..

Jah det meste er med at synge.

''LIAM!''

råber jeg, og giver med det, op med at lyne kufferten selv.

Og hvorfor skal jeg overhovedet have en kuffert pakket og ligefremt lynet, spørger i nok om?

Fordi jeg skal til Venedig.

Jep. Venedig.

Jeg har ikke selv valgt det! Don't worry.

Ellers ville jeg have valgt et sted, hvor der også var Nandos'er!

Og hvorfor skal jeg overhovedet afsted, spørger i nok om?

Tjah, Simon, vores 'chef' syntes at vi hver især skal til forskellige steder i verden, for at møde vores fans der, give et par optrædener alene, og styrke hver vores karakter, for at vi vil skinne kraftigere igennem på scenen, som en samlet enheed.

Jep, præcist det sagde han.

Det giver ikke så god mening gør det?

Prøv ikke at forstå Simon.

Har prøvet.

Giver hovedepine!

Uff..

Men Simon er også sød.

En del af den familie vi har i bandet.

''One Direction-Family''

Eller hvad det nu er, vores fans kalder den.

Han er uncle Simon.

''Jaer?''

Jeg vender hovedet over mod hvor stemmen kom fra, og får lagt min vægt over på den anden arm, som uheldigvis, ikke støtter på noget, så det resulterer i at jeg ender på gulvet.

Av.

Hvis i skulle være i tvivl, tilhører stemmen Liam.

''Hjælp mig lige med at lukke min kuffert,'' Jeg nikker over mod min kuffert:''Tak..''

Han griner bare ad mig, og hjælper mig op.

Han går over mod kufferten, og lukker den let som ingenting.

Hvad skulle jeg gøre uden ham?

Uden dem, for den sags skyld?

Det finder jeg nok ud af i den næste måned..

Jeg smiler taknemligt til ham, og han nikker bare som svar, og går ud igen. Jeg hiver min kuffert ud af værelset, ned af trapperne, og sætter den i gangen.

Jeg bor sammen med Zayn og Liam, og lige inde ved siden af bor Harry og Louis.

Vi bor i nogle lidt luksus lejligheder, men det skal der jo også være plads til?

Jeg går ind i stuen, hvor alle de andre drenge står klar, til at sige farvel. 

Jeg går ind i stuen, og alle vender deres opmærksomhed mod mig.

''Kæft, du er langsom.''

Kommer det fra Zayn. Jeg sender ham bare et stort smil, og nikker.

''Så er det tid drenge!'' Simon kommer ind i stuen, med de ord, som fremkalder, at vi alle går ind i en stor gruppekrammer.

Da vi har stået i gruppekrammet, i noget tid, trækker vi os, og begynder at sige farvel, hver i sær.

***

#Passagere til fly 278 fra London Gatwick til Marco Polo, skal gå til gate 6 nu!#

Lyder det fra højttaleren, og jeg tager min rygsæk, med de vigtigeste ting, såsom noget tyggegummi, en ipod, Og papirene, med tekster til vores nye sange.

De fleste er bare udkast, til vores nye album, men nogle af dem er rent faktisk færdige.

Og dem skal jeg øve.

Det kan jeg vel ligeså godt?

Jeg løber over mod gaten, for hvis der er noget jeg ikke skal er det at komme forsent til flyet!

I mit hastværk taber jeg min rygsæk, og jeg stopper for at samle den op igen, og få den med. Jeg rækker ned efter den, og tager den, og da jeg retter mig op står der en pige, på de 14-15 år og kigger ondt på mig:

''Er du ikke Niall Horan?'' spørger hun, og jeg nikker.

''OMG! Jeg hader dig! Du trækker One Direction ned! Kan du ikke bare skride ud fra One Direction? Du er en talentløs taber, og du kan ikke finde ud af at synge! bare skrid tilbage til Irland, og bliv der! Vi hader dig alle sammen, og det samme gør drengene! De er bare tvunget til at være i band med dig! Bare gør dem, og verden den tjeneste at skride ud fra One Direction og blive væk!''

For hvert ord hun siger, stiger hendes toneleje, og det rammer mig faktisk det hun siger.

''farvel.''

Bliver mit eneste svar, og jeg løber videre. Jeg kan høre hende råbe i baggrunde, noget med at jeg er fucking arrogant, bare fordi jeg er kendt. Jeg kan mærke det prikke i øjnene, og jeg kender den følelese godt nok til at vide, at lige om lidt vil jeg græde.

Jeg er for følsom på det punkt.

Jeg tager det til mig, alt deres hate.

Det burde jeg ikke, det ved jeg godt, men de kan jo have fat i noget ikk?

De andre drenge er meget talentfulde, og jeg er slet ikke på deres niveua.

Hvad hvis de også syntes det?

Og at de bare har mig med i bandet, fordi de blev tvunget dengang i x-factor?

Det kunne jo godt være..?

Jeg når til gaten, og kan mærke en tåre trille ned af min kind.

Jeg viser mit pas, og mit boarding pas, og fejer stewardessen af da hun sender mig et spørgene blik, som hentyder til mine, nu våde kinder. Jeg tager mit pas tilbage, og går ind og finder min plads.

Straks, når jeg kommer ind i flyet, og sidder på min plads, tørrer jeg vredt tårerne væk, og prøver at glemme hende pigen, og hendes sårende ord, og de efterfølgene tanker.

Selvføleligt tænker drengene ikke sådan.

Vi er et band, alle fem , uden en af os, ville vi ikke være One Direction.

Det har de sagt så mange gange, når jeg har været nede over den hate jeg får.

Vi er ikke kun et band.

Nej, vi er også bedste venner, brødre, så jeg stoler på at de ikke ville tænke sådan om mig..

Sådan er de ikke!

En dame i højttaleren begynder at forklare om reglerne og der står 2 stewradesser i flyet, og viser, samtidigt med at hun forklarer, det hun forklarer, hvis man skulle være i tvivl.

Hun stopper, og en lille lampe, med:'Spænd selen' lyser op.

Jeg spænder min sele, og lidt efter letter vi.

Jeg ligger mig til at sove.

***

Jeg vågner, af at højttaler-damen begynder at tale igen.

Vi skal lande.

Det gik da forholdsvist hurtigt?

Eller er det bare fordi jeg sov?

Jeg ville ønske jeg ikke have sovet.

Scenen med pigen fra lufthavnen kørte om, og om igen, som et mareridt, i min drøm. uden ændringer.

Normalt,ville jeg nok have talt med Liam om det.

Han er så forstående, og han ville kunne få mig til at glemme det, glemme hele scenen.Men han er her jo ikke.

Jeg kunne ringe til ham?

Nej.. Ikke allerede.

Jeg husker hvad han plejer at sige:''Bare rolig Niall. De er bare jaloux på dig, på din berømmelse, på dit talent! Du er en fantastisk dreng, og du skal ikke tage dig af dem! Forstår du Niall? De er bare Mean.'' det er altid det samme han siger. For det virker altid.

Også begynder han at synge Mean, den der sang Taylor Swift normalt synger.

Det hjælper altid.

han har sådan en flot, ren stemme.

Nok en af grundene til at han synger rigtigt meget i vores sange.

Ham, Harry og Zayn har de stærkeste stemmer.

Jeg er kommet over til baggagebåndene, og venter nu på mine kufferter.

Alle mine kufferter har Irlands flag på.

Så kan jeg kende dem, og jeg føler mig hjemme.

Smart ikke?

Jeg ser på båndet og alle mine 3 kufferter, ligger nu på båndet, lige efter hinanden.

Fuck!

Hvordan skal jeg kunne få alle 3 ned?

Jeg kaster mig frem mod den forreste kufferts, og får skubbet den ned, samtidigt med at jeg får skubbet en andens kuffert ned også. Jeg river min anden kuffert ned, og ser den 3 kuffert køre videre på båndet.

Nå, så får den bare en runde rundt.

Jeg ser over på den mand, hvis kuffert jeg kom til at skubbe ned, og sender ham et undskyldene smil, og tilhørende blik. han løfter bare hånden, og smiler til mig.

Jeg vender mig rundt og tager den ene kuffert i den ene hånd, den anden i den anden hånd, og tager håndtaget til den tredje i muden, og får skubbet den foran mig, mens jeg trækker de 2 andre efter mig.

Jeg kommer helt hen til udgangen, og jeg kigger mig omkring.

Jeg havde fået afvide at der ville stå en og vente på mig her?

Også ser jeg hende.

Hun er smuk.

Hun har langt- taljelangt hvis i forstår?- hår, som er rødligt, og krøllet. Hun er lidt lavere end mig, og hun står med et skilt, hvorpå der står:¤ Niall Horan¤

Jeg får bakset mig over til hende, og så snart hun ser mig, begynder hun at smile.

''Hej, jeg hedder Izabell Le´Mont, og jeg er din tjener-eller som jeg kalder det, slave- i dit ophold på Hotel Gax. Skal jeg tage en eller to af dem der?''

siger hun, og nikker ned mod mine kufferter. Jeg rækker hende en af kufferterne, og hun smiler venligt til mig, og tager den.

Hendes smil er sødt.

hende har jeg ikke noget problem med at have fået.

Hun snakker med en lidt fransk accent. Det lyder sjovt.

''Øhm.. Hvordan er maden hos jer? hvor tit er der mad?''

Spørger jeg, og hvis drengene havde været her nu havde de sikkert flækket af grin.

''Altid. Og alt slags mad. Kinesisk, thailansk, bbrittisk, skandanavisk, forårsruller..''

Begynder hun, men jeg afbryder hende:''Forårsruller hører inde under thai.. Og det lyder dejligt! Men sagde du at der altid var mad?? Altid?''

Hun griner af mig:''Jaer! Fra kl. 6:00-12:00 er der morgenmad, fra klokken 12:00-18:00 er der frokost, fra klokken 18:00-23:00 er der aftensmad, og fra klokken 23:00-6:00 er der natmad.. Lyder det godt?''

Jeg smiler over hele hovedet:''JA! Mit drømme hotel!''

Hun griner af mig, og jeg ser at vi er nået til en bil hvor der står¤Hotel Gax¤ på. Izabell går om til baggagerummet, og ligger mine kufferter ind. I mellemtiden har jeg sat mig ind på forsædet, og hun sætter sig ind ved rattet, og kører, formodentligt mod hotellet.

 

                                                                                                                                                         

Så fik i lige første kapitel, hva?

Hvad syntes i om det?

Ikke det længste, i know, men historien skal lige i gang.

Skal lige siges, at jeg ingen idé har om den lufthavn tættest på Venedig hedder Marco Polo, eller om der overhovedet er en lufthav der hedder Marco Polo, jeg håbede bare, men London Gatwich er rigtigt nok..

Vi ville blive glade for en kommentar, et like, eller hvis i sætter på favoritlisten :-)

Vi vil skiftevis skrive hvert kapitel, men lige de 2 første kapitler får i fra mig, Katrolle, da Sukkerkringle er på camping, og ikke har mulighed for at komme til en computer, og vi ikke syntes i skulle vente aaaalt for lang tid.. :-)

Vi vil prøve at sørge for at der højest går 3 dage mellem hvert kapitel. :-)

Fortsat god dag, og ferie, til dem der har det!

Kat :-*

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...