Forever Alone!.. Together{1D}

De var mødt i studiet alle sammen. Harry Styles, Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson og Liam Payne. Deres chef Simon Cowell stod allerede og ventede på dem. Simone sagde noget og drengene mumlede utilfreds. De skulle vær i sær ud at rejse og møde fans. Louis Tomlinson til Texas i U.S.A Niall Horan til Venedig i Italien Harry Styles til Athen i Grækenland Zayn Malik til Muscat i Oman Liam Payne til Nuuk i Grønland De havde 3 dage til at pakke og sige farvel. Så skulle de ellers afsted i en´ måned uden hinanden. Og det er her Izabell Le´mont kommer ind i billedet. Katrolle skriver fra Nialls synsvinkel. Sukkerkringle skriver fra Izabells synsvinkel. Anisweet hjælper på de forskellige og nogle gange har hun sine helt egne synsvinkler.

23Likes
26Kommentarer
2122Visninger
AA

12. girlfriend- arvil lagvigne part 1

 

Niall's synsvinkel;

''Iza!'' klager jeg, og skubber hende ned fra mit skød. Hun kigger fornærmet op på mig, nede fra gulvet, men ender lidt efter i et stort grin.

HUn sidder i hendes Hello Kitty nattøjssæt, og jeg sidder i et par af mine jogginbukser, som jeg så belejeligt fik Iza til at hente-det er vel hendes job at varte mig op?- og griner af Iza, som sagt, sidder på gulvet. Vi har lige haft set en film, der kom i tv'et der hed Kick-ass og var hylende sjov.

Bagefter syntes Iza, at hun skulle sætte sig op på mit skød, og irritere mig.

-Spørg mig ikke hvad der foregår i hendes hovede..

''Det gjorde faktisk ret ondt, NIaller!'' hun kigger fornærmet op på mig, og jeg sender hende et 'ked-af-det' blik.

''Kom her op, lille du!'' jeg klapper ved siden af mig på sofaen,''Okay, hvor gør det ondt?'' fortsætter jeg, og ser mens hun peger på hendes røv. Jeg griner lidt af hende, og hun ser strengt på mig, og jeg puster lidt på hendes numse som hun har stukket i hovedet på mig, for sjovs skyld.

Jeg hiver hende ned på mit skød igen, og hun hviner lidt. Meget..

Jeg kilder hende i siden, så hun vender sig om mod mig. Jeg sætter begge mine hænder på hendes hofter, og trækker hende ind til mig. Men da jeg lukker øjnene, og skal til at presse mine læber mod hendes, kysser hun mine næsetip, og jeg åbner forvirret øjnene.

Hun kigger drilsk på mig, og griner.

''Nu skal vi have noget mad!'' Jeg nikker ivrigt, og ser hende traske ud mod hendes køkken.

I tænker nok, at det er underligt vi er blevet så tætte på blot én dag? Men nej.

Ikke kun én dag, én uge.

Den sidste uge, er gået meget ensformigt. Vi har lært hinanden at kende, hygget os, dovnet den, jah jeg har nærmest boet hos Iza.

Ikke at det ser ud til at hun har noget problem i det, eller noget..

Men denne her uge, har været sund, for os. Altså for vores forhold. Ikke for vores 'sundhed' for vi har fandne ædt is og jeg ved ikke hvad!

Men jeg er så heldig, at jeg har højt stofskifte, så jeg har ikke taget på! Og Iza er perfekt, som altid..

Lyder jeg forelsket?

Det er fordi, det er hvad jeg er..

Sidevej! Tilbage til emnet;

''Du tager noget mad, med ind til mig!'' råber jeg ind til Iza, ikke som et spørgsmål, men en konklusion. Hun sukker dramatisk højt, og jeg kan ikke undgå, at fnise lidt.. Heh.. En lille tøs, er hvad jeg er..

Efter lidt rumsteren i køkkenet, kommer Iza ind med en stor bakke, med 2 tallerkener med en sandwich på hver af dem, 2 glas, og en juice carton stående på. Jeg smiler gladt til hende, og rejser mig op. Jeg rækker ud mod den ene af tallerkenerne, hvor der tydeligt er mest på. Jeg hiver tallerkenen til mig, og sætter mig tilfreds ned i sofaen.

Iza sukker af mig, og da jeg skæver op mod hende, ser jeg at hun vender øjne.. Af mig..

''Charmerende..'' driller jeg, og hun dasker mig på skulderen, efter hun har sat bakken fra sig.

''Du Iza? I aften, har jeg en overraskelse til dig..'' jeg kigger seriøst over på hende, og hendes mine skifter på et sekund fra useriøst til seriøst.

''Oh no! Hvad er det?'' udbryder hun, og ser forfærdet på mig. Hvorfor, spørger du nok, er hun bange for mine overraskelser? Jeg kom måske til at give hendes blå yndlingstrøje en grøn plet, lige ved v-udskæringen.. Ikk med vilje, vil jeg lige pointere, men åbenbart, stoler hun ikke på mig, og mine overraskleser mere.. Tillidsproblemer, det har hun da..

Ej okay, forståetligt nok.. Vi behøves heller ikke have totalt tillid til hinanden, når vi kun dater, og ikke er i et forhold.. Hvilket du jo har tænkt dig at lave om på i aften, ikke naive Niall? Tror du selv, at hun vil sige 'ja'? Flotte, søde, kloge Izabell, med et fjog som dig? Tro om!..

Jeg synker en klump, og tvinger min selvhadske stemme ind i baghovedet igen, hvor den bare venter med at komme frem, hvilket den altid gør, når jeg er nervøs, eller usikker, især på mig selv, eller med piger.

Eller hvis jeg får hate. Hvilket nok er det samme, som at være usikker på mig selv? For det er vel, det jeg bliver? Usikker? Jah.. Bah!

''Dont worry, babe! Der sker ikke noget, med noget af dit tøj..'' smiler jeg beroligene til hende, men mumler hen for mig selv;''Medmindre du falder i vandet..'' Iza kigger undrende op på mig.

''Sagde du noget?'' jeg smiler til hende, og ryster på hovedet. Hun nikker, og begynder at spise.

***

''Så er vi her, babe! Bare tag bindet for dine øjne af nu!'' griner jeg til Iza, og hun adlyder hurtigt, og hiver bindet, jeg bandt for hendes øjne, væk, så hun atter kan se. Hun kigger rundt, og smiler, da hun ser vi er ved gondolerne's lille kaj, og at der er gjort klar til at sejle, med en af de der, der synger kærlighed'ssange, samtidigt med at de ror.

Og nu tænker i nok, at det er pladderromantisk, men det sker ret tit på film, i Frankrig, og det er pladderromantisk, men tit elsker pigerne det, og det gør dem rigtigt glade, og de kommer op på en lyserød sky. Hvilket jeg har brug for lige nu.. Så posetiv energi som muligt..

''Kom!'' jeg tager ivrigt hendes hånd, og trækker hende over mod gondolen. Da vi kommer derover, behøver jeg bare at nævne mit navn, for at vi får adgang til gondolen, og da vi er sikkert nede, og sidder godt, begynder vi at sejle.

Jeg tager Iza's hånd og smiler lykkeligt til hende, efter hun har klemt min hånd.

Da vi når længere ud på kanalen i Venedig, begynder manden at synge, en fransk kærlighedssang, som lyder som volapyk for mig, men som det ser ud til at Iza forstår.

Efter nogle minutter, hvor vi bare sidder, og skiftevis sidder og kigger forelsket på hinanden, og på den smukke by Venedig, som vi sejler igennem, tager jeg en dyb indånding, og rykker mig tættere på Iza, som vist får et lille chok, for hun gisper, og tager sig til hjertet, da hun vender sit hoved mod mig, og stirrer direkte ind i mine øjne, som jeg er helt sikker på, viser for mange følelser.

''Niall?'' spørger hun i en venligtone, og jeg udstøder et 'mmh?'', og hopper forskrækket op i luften, da hun irriteret, dog lavt, råber, hvis dte over hovedet er muligt, at råbe lavt;''Hvorfor fanden var du lige ved at give mig et hjertestop, lige før?''

Jeg kigger forskrækket på hende, men griner så, af hendes ansigtsudtryk.

''Sorry babe.''

Hun ryster på hovedet, og mumler et ''det' ok''' tilbage. Jeg sidder lidt, og betragter et kærestepar, som går langs kanalen, hånd i hånd, og smiler forelsket til hinanden. Jeg sukker lidt, da jeg ville ønske det var mig og Iza, og da Iza hører mit højlydte suk, vender hun sig igen om mod mig, og kigger afventende på mig.

Så det nu.

Nu hun skal blive min.

Min prinsesse.

Min pige.

Min babe.

Bare min.

''Iza?'' begynder jeg, og hun kigger med et løftet øjenbryn på mig.

Niall, dumrian! Tænk dig om! Vil du virkeligt ydmyges, ved at få et 'nej' fra Iza, den pige du tydeligvis, er faldet for? Jeg kan sagtens svare for dig. Nej. Nej, det vil du ikke. Så stop dig selv, før du gør noget du vil fortryde, og vil kunne ødelægge din, og drengenes karrierer. Især drengenes, de fortjener den i hvert fald. Det er syndt for dem, at de skal have dig på slæb. Men dem om det. Niall, nu syntes jeg, at du skal hoppe ud af denne gondol, og svømme ind til kanten, og gå hele vejen tilbage til hotellet, bare for at undgå ydmygelsen. Når du kommer derhen, skal du ringe til Simon, og bede han, om du ikke nok må tage hjem. Når du har gjort det, og fået et okay, pakker du, og forlader Venedig, og Iza for altid. Sådan bliver den katastrofe, og den lange selvmedlidene periode afviklet, som følger efter et 'nej' fra en smuk pige, som Iza.

Og der var den igen!

Men om jeg vil høre på den!

Den prøver bare at få mig ned med nakken!

Eller, den er vel mig? Måske bare den fornuftige del, af mig?

Nej, sludder og vrøvl, den hører ikke til i mit hoved, og skal bare forsvinde.

''ER det ikke smukt?'' hører jeg migselv spørge, i stedet for det rigtige spørgsmål.

Så jeg fik vel alligevel skræmt migselv?

Wow, jeg lyder sindssyg. At have sig selv som fjende.

Når jeg kommer hjem, tager jeg til lægen ja.

''Jo, det er meget smukt. Meget smukt..'' mumler Iza, og kigger endnu engang ud over kanalen, hvor man kan se solnedgangen spejle sig i vandets overflade.

Det perfekte tidspunkt, må vel være nu?

Og jeg kan ikke skræmme mig selv, fra at spørge denne gang!

''Iza?'' mumler jeg, og kigger ned på vores sammenflettede hænder. Hun vender hendes smukke ansigt mod mig, og jeg tager mig lidt tid, til at beundre hendes smukke træk. Hendes perfekte, smalle, dog fyldige læber, som er så bløde, hendes perfekt formede øjenbryn, som er så trænede i at løfte sig, flabet og spørgende, så det ikke ser dumt ud, og hendes lysende klare, smukke brune øjne. Og sidst men ikke mindst, hendes lille fine næse, som sidder perfekt placeret i det smukke ansigt.

''Vil du være min?'' får jeg fremstammet, pludseligt tynget af en frygt, for at svaret vil blive at 'nej', som jeg har skræmt mig selv med. Hun spærrer hendes øjne op, og trækker hendes ansigt, op i en grimasse, som nok skulle udspejle forfærdethed, men hvad ved jeg. Hun smiler lidt efter til mig, og åbner munden for at svare, men det eneste der kommer ud, er et hik. Hun fniser af sig selv, og rykker utilpas på sig, men det resulterer i, at båden vipper, og hun falder overbord.

Hun gisper højt, da det koldevand rammer hende, og jeg gisper også, og får hurtigt stoppet fransmandens sang, og får ham til at prøve at hjælpe mig med at få Iza op, og træder vande, og klaprer tænder.

Så kom der et kapitel fra mig! Noget tid siden sidst, men der har været lidt knas, med at jeg havde fået en slags 'skriveblokade' men kun på denne her.. Ehm, pretty akavet, når det var den, jeg var gået allermest over 'deadline' med.

Jep, vi har 'deadlines' ikke at der sker noget hvis vi ike overholder den, men det skal vi helst. Vi har dem, på en 3 dages tid, så vi har nogle dage, til at skrive på, og samtidigt skal i ike vente for længe. Vi tænkte det var en meget god deal?

Well, det kapitel i lige har læst var på 1744 ord, hvilket jeg syntes er ret langt.. Det længste tror jeg endda.

Så fik i også møst Niall's fjende; Ham selv. Hvad syntes i om den(ham)? Rar, ikke? Not..

Well, kommenter, like, and do it all over again..

Tak!

-Katten

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...