One shots!

Dette er den jeg skriver på, når jeg lige for lyst til at skrive en One Shot... <3
Håber i kan lide dem <3

6Likes
8Kommentarer
943Visninger
AA

5. One Direction-Sometimes

LOUIS TOMLINSON:

Harry lod sine hænder falde, og skreg alt hvad han kunne. Han stod i badet, og havde fået shampoo i øjnene. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og gik ind på badeværelset til ham. "Harry?" spurgte jeg, og han smilte. "Gider du give mig en klud ovre fra skabet, jeg kan ingen ting se," sagde han, og jeg kunne høre han spyttede:"Og, så uheldig som jeg er, slugte jeg også noget," sagde han, og jeg grinte af ham. Han trak bruseforhænget lidt til side, og kiggede olmt på mig. Harrys ene øje var voldsomt hævet, og hans skulder var blå. "Hva fanden har du lavet?" spurgte jeg ham, det var ikke min mening at skælde ham ud, som hans mor sikkert ville have gjort det, han trak forhænget for igen, han ville ikke have at jeg skulle kigge på ham, mens han snakkede om noget der gjorde ondt på ham. Så typisk Harry... Mit smil blegnede, og jeg lukkede døren ud til gangen. Jeg kiggede på forhænget. "Harry, hvad er der sket?" spurgte jeg, jeg kunne hører ham synke. Det var ikke særligt rart at kunne fornemme at han havde det dårligt, men det var fint nok at jeg kunne mærke at det var noget han gerne ville tale om, selvom det ville tage timer at få ham til at indrømme det. "Harry, er du okay?" spurgte jeg, og blev lidt usikker på mig selv, jeg hadede at få nogle til at græde, og noget sagde mig at stilheden varmede op til det. "Ja, jeg har," han tøvede, men ombestemte sig. "Nej, det er jeg ikke, men kan vi ikke vente lidt med at snakke?" spurgte han, og han stammede, jeg besluttede mig for at lade det være på den måde, gav ham vaskekluden, og gik ud af badeværelset.

 

Harry kom ud af badeværelset et kvarter senere. Han havde et par solbriller på, og en ternet skjorte, så man ikke så de blå mærker. Han ville være sluppet afsted med det, hvis jeg ikke havde set det. Jeg løb over og tog hans solbriller, Harry vendte sig i det øjeblik jeg tog dem. Liam sad bare uheldigvis der. Han rejste sig med det samme, og gik over mod Harry. "Hva fanden har du været ude for?" spurgte han. Liam tog fat på hans skuldre, og Harry fik tårer i øjnene. Liam kiggede uforstående på ham, og jeg gik derover og fjernede Liam højre hånd. Jeg knappede Harrys skjorte lidt op, og trak den højre skulder lidt ned. Liam stirrede på de blå mærker, og den rift jeg før ikke havde set. Den var dyb. Harrys øjne fik et skinnene skær, og det gik op for mig at han skulle til at græde. Jeg skubbede Liams anden hånd til side, og tog Harrys hånd. Jeg trak ham med over i sofaen, og skubbede forsigtigt Harry ned i den. Jeg satte mig ved siden af ham, og han lagde forsigtigt sit hoved på min skulder. Liam satte sig på sofabordet, Zayn rykkede stolen han sad i nærmere, og Niall satte sig på den anden side af Harry i sofaen. Vi vidste ikke hvad der var galt, men ingen sagde noget den næste halve time. Harry græd, og vi andre sad og kiggede forvirrede på hinanden. Endelig sagde Zayn noget: "Harry," han lagde sin hånd på Harrys lår. "Hvad er der sket?" han tøvede, men fortrød ikke at han havde spurgt. "Harry, du kan fortælle os alt," fortsatte Liam. Harry kiggede på mig, hans øjne var hævede, og hans kinder våde. "Det ved jeg godt, men det er bare... Det gir ikke rigtigt nogen mening," afsluttede han. Niall kiggede forvirret på ham. "Jeg tror godt at vi kan følge med," sagde han, og smilede til Harry, jeg klemte hans lår. "Jo, men altså," sagde han, og nikkede. "Jeg besluttede at besøge min gamle bedsteven, nu har jeg jo jer. I er mere værd end ham. I ved at en masse mennesker har hatet på mig. Og... han stod bag," sagde Harry, vi andre måbede, men nu kunne vi slet ikke få hold i ham igen. "Han var blevet jaloux, og har altid haft en drøm om at blive kendt. Han slog ud efter mig, og jeg endte med at besvime. Heldigvis for mig var hans søster hjemme, og hun tog han i, med en kniv, at skærer mig i overarmen. Jeg skylder hende en tjeneste," sagde han, og ennu strøm tårer bød sig på. Jeg lagde armen omkring ham, og han lagde sin pande på min skulder, jeg lod ham græde. "Av, kunne du slet ikke mærke noget?" spurgte Zayn. "Nej, jeg var helt væk," snøftede Harry. "Er vores mindste blevet tæsket af en såkaldt ven?" spurgte Niall, vreden lyste ud af hans øjne. "Nej, ikke en ven. Vi havde ikke snakket sammen, siden at jeg flyttede til London, men jeg ville bare gerne have snakket med ham," sagde Harry, og snøftede lidt. Han lyste op, og sagde: "Han har altid været lidt voldsom, og det er også en af grundene til at jeg er så glad for at have det her," sagde han, og vi andre kunne ikke lade være med at smile.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...