Famous {1D}

Da Mariah fylder 17 får hun den sprogrejse hun altid har drømt om i mange, mange år - at bo hos en værts familie i England, og studere i 1 år. Mariah kommer oprindeligt fra en lille by i Danmark ved navn Køge. Hendes forældre har sparet op til denne rejse, og Mariah er ved at dø af spænding, men da hun finder ud af at hendes værts familie er selveste Niall Horans? Hvordan reagere hun mon? Og vil Mariahs inderste drøm virkelig gå i opfyldelse, at blive en verdenskendt super stjerne? Følg med i "Famous {1D}" God læse lyst :-) **der kan være stødene scener og sprog. Jeg fralægger mig alt ansvar**

35Likes
31Kommentarer
2793Visninger
AA

2. 1.

"Farvel mor, far, Mathias, Kathrine, og Clara elsker jer!" råbte jeg til mine forældre, storebror, lille søster, og min bedste venide Clara. Jeg ville savne dem utroligt meget, men det her var et stort skridt i mit liv. Jeg svang min Adidas taske over skulderen, og tog godt fat om mine to store sølv kuffeter, inden jeg gik imod der hvor man afleverer sine kuffeter, så de lidt efter bliver kørt ud til flyet. Jeg tog min iPhone og satte The Wanted's Heart Vacancy, og nynnede stille med på "In  your heart, in you heart, in your heart uhhh" imens jeg gik og stirrede ned i gulvet. Jeg fandt den skærm hvor der stod 'Heathrow, London' på. Jeg stilede mig og i kø, og 10 minutter senere var det min tur. Jeg viste mit pas, og billet, hvorefter den faktisk meget lækre unge fyr, bad mig om at ligge kufferterne op på båndet. - og her døde jeg: mine kuffeter var så tunge, at han blev nød til at gå ud af den der bås boks-tingeling, og løfte dem op for mig. Mine kinder blussede op, og jeg måtte helt sikkert have lignet en tomat. hvilket bringer mig til at jeg faktisk ikke kan fordrage tomater. Bare deres konsistens, og at tænke på dem, giver mig kvalme.

"Tak, Jonas?" mumlede jeg til ham fyren der vist hed 'Jonas F.' for det stod der på hans  navneskilt. "Det er jo bare mit job," smilede han venligt, og begyndte den samme rutine igen, bare med kunden lige bag mig. Well, hvor skal jeg nu hen. Jeg huskede min mors stemme i mit hoved. 

"Først tjekker du din bagage ind. Så går du op på etagen over, og så til venstre. Så følger du bare gangen, og du kommer til metal-detektoren. Så lægger du alle dine ting i en lille kasse der er - husk alt jern og metal af, medmindre du vil raves på af en eller anden fremmed person. Efter det skal du vente, og derefter finde din gate - gate 4."

Fair nok. Jeg fandt en rulletrappe, og kørte op af den. Til venstre, ned af den lange gang. Jeg tjekkede klokken - kun 12:37? Jeg havde god tid, tænkte jeg indtil min mobil vibrede. Juhuu, en sms fra min mor. Hun burde ikke engang kunne finde ud af at skrive en sms? Det er min mor, de skal være gammeldags, ikke rende rundt til fester hos hendes veninder, og skrive sms + være på facebook. Det går bare ikke!!

   #Hej skat, jeg glemte at sige du skal skynde dig, at tjekke dig ind ved metal-detektoren og efter det, kan du kigge i Kastrup Lufthavns mange butikker. Men husk: ikke brug for mange penge, brug den hellere i London ;-) Hav en god tur, kys mor xx#

OK, det her var bare for meget!!! Hun skal ikke skrive 'xx' efter hendes bedsked. Hvor var hun dog pinlig. Som dengang vi var til min kusine Kia's 18 års fødselsdag, og hun havde fået for meget at drikke, så hun begyndte at danse frækt på et bord til Nicki Minaj's sang Super Bass. Sikkerheds vagterne der var blevet sat på til den der 18 års fødselsdag, blev nød til at hive hende ned, og sætte hende udenfor i 5 minutter, for at hun lige skulle køle af - og det var midt i November. Eller dengang til min konfirmation, hvor det var ih oh åh så sjovt at sætte videoer på, af mig der sad og skred på en potte da jeg var 2 år, og en video hvor jeg var til et spring stævne på Champions Babe, min gamle springhest, hvor den smed mig af ned i mødingen - heldigvis var det da jeg havde sprunget mine 3 spring-klasser og var kommet på 3 pladsen i 70 cm., 1 pladsen i 120 cm. klassen, og 4 pladsen i 90-100 cm. klassen. Så, så dårlig havde den dag, dog ikke vejret. Nu ikke mere om min pinlige mor, og videre i det rigtige liv..

"Læg venligst din taske, bælte og så videre, her," sagde en middelalderende dame venligt. "Cassie K." stod der på hendes navneskilt. Jeg har engang haft en pony der hed Cassie... Gad vide hvor mange gange idag, hun har sagt det? Altså 'Læg venligst din take, bælte og så videre, her.' Sikkert rigtig, rigtig mange gange. Jeg lagde min taske derop, med stor forsigtighed - både min computer, og iPad, lå i den og det skulle ikke gå i stykker nu. Okay, så stor forsighed var det nu heller ikke men altså.. Jeg tog mit bælte af. "Bæltet er det vigtigste" rungede min fars stemme i hovedet på mig. Jaja, havde jeg bare svaret, og weeee jeg huskede det, selvom der på de tidspunkt han sagde det, var 1000 andre ting, der bekymrede mig mere, en et skide bælte. Faktisk brugte jeg kun bælte, fordi det var en fed accessories til det her outfit. Mit tøj var faktisk blevet flot, hvis jeg nu selv skal sige det.  Jeg havde jo haft stress på i morges da jeg fandt det. Det bestod af et par lyse jeans, mine sorte vans, og en oversize sweater, hvor kanten lige var stoppet ned i mine bukser, så den posede lidt. Mit lange lyse hår havde jeg glattet og så samlet i en høj hestehale. Mit hår er så langt at når det sad i en høj hestehale, og var glat, gik det til lige over halebenet. Uhadada, det er langt hva'? Jep, men det er heller ikke blevet klippet siden lige før min konfirmation - 3 år siden! Jo, selvfølgelig er spidserne blevet klippet, så mit hår ser sundt ud. Nu lyder jeg sikkert som en snot forkælet snoppet møgunge, der skal studere i udlandet, har både iPhone, iPad, computer, og smart tøj, men til skoleballet gik jeg faktisk med skolens største nørd, fordi jeg syntes det var så synd for ham at dem han spurgte afviste ham, og han faktisk var en rigtig flink fyr. Dagen inden skoleballet, blev han klippet, og smed de falske briller ud, og fik noget smart tøj - og så blev han fucking lækker! Han er stadigvæk lækker, OG blevet en skuespiller. Han er kun 17! Mor her er stolt, snøft. Det viste sig, at han trænede meget, og havde skolens bedste mave, og ikke engang de der fodbold klovne alle pigerne vil have, men kun cheerleaderne kunne få.   Jeg gik igennem den der maskine, og frygtede det værste - at en gammel mand, kom og krops visiterede mig. Jeg holdt vejret.. ingen bib YES! Jeg fik hurtigt fat i min taske, og pludselig var jeg i en stor parfume butik - til mit eget forsvar havde jeg ikke selv gået derind, det var den første butik man kom til, og straks kom en alt for barbie-agtig ekspedient hen til mig.

"Kan jeg hjælpe dem unge dame?" vrængede hun, og sendte mig et smil man knap nok kunne kalde et smil, for det var så piv falsk at det drev ned af hende. Bare hendes udseende var falsk. Store 100% silikone bryster, utallige ansigts operationer, og meget nedringet 'Matas' trøje, og syle spidse stilletter, der var højere end Eiffeltårnet. Tro mig, jeg var engang i 7'ende klasse på tur med Ungdoms Skolen, i Paris. Feeeed tur, forresten! 

"Nej tak, jeg klarer mig," sagde jeg, og kiggede mig lidt omkring. Hun mumlede surt noget u-tydeligt  og smuttede så over for at pine en anden kunde. Man kunne ihvertfald hele tiden hører hendes skingre stemme, og hendes sko der sagde tik tak, for hvert skridt hun tog - og hun tog bittesmå skridt, og vimsede rundt, og pinede alle folk, fordi ingen ville betjenes af hende. Jeg stod og gloede lidt efter hende. Det var faktisk lidt synd for hende, for ingen mennesker, gad til syneladende hende. Hun kunne have sin egen Matas med alt det hun havde smurt i hovedet. Jeg hev min iPhone frem og stirrede lidt på min låse-skærms billed - selvfølgelig var det et billed af The Wanted. Mit ynglings band. Seriøst, der er ikke en af deres sange jeg ikke kan lide! De er så dejlige og Nathan er min ynglings. Søg dem lige på YouTube 'The Wanted All Time Low' eller 'The Wanted Chasing The Sun'. Mine to favoritter. Jeg kan også godt lide Justin Bieber, One Direction, og Big Time Rush. BOYBANDS + BIEBS! Når, nu må jeg hellere komme lidt videre..

 

***

 

Jeg fandt hurtigt min gate. Den gate der var aller længst ude i sådan en slags 'arm' der var. Jeg aner ikke hvordan jeg skal beskrive den!! Jeg fandt et ledigt sæde, og satte mine hørertelefoner i mine ører igen. 'Don't You Worry Child' med Swedish House Mafia spillede. Jeg kan også godt lide Swedish House Mafia, det er bare synd at de skal splittes, og stopper med at lave musik. Men that's it. Man kan ikke rede hele verden. Jeg lagde hovedet tilbage, og lukkede øjnene i 2 sekunder, inden jeg kunne mærke der satte sig en ved min venstre side. Nej vent, højre side.. Jeg åbnede et øje, og kiggede på personen der sad ved siden af mig. En dreng måske 19 år? Han kiggede på mig, og sendte mig et smil. Busted. Jeg åbnede begge mine øjne, og kiggede ned i min taske efter et tyggegummi. Min ånde lugtede sikkert af kamel - ikke karamel, men kamel, i ve' det der dyr, med de to punkler jeg totalt misunder. De kan leve i flere uger uden af spise eller drikke og jeg? Ja, jeg kan ikke engang leve 2 timer, uden at æde noget! Hvad som helst!! - bortset for dyrelort.... Har haft en reeeet uheldig episode, med noget lama-bæ..

"Hej, jeg hedder Mark," sagde han drengen pludseligt, jeg fløj op af min stol, fordi jeg havde fået verdens største chok! - når man rider, får man hurtigere chok, ihvertfald, hvis man har redet på mine gamle pony'er og heste.

"Shit du gav mig et chok!" udbrød jeg, men smed som hånden hurtigt for munden, og spærrede så øjnene op, mens mine kinder langsomt føltes mere, og mere varme. WHAT THE FUCK?! Hvorfor fanden skulle jeg lige sige det??

"Ej, undskyld, det fløj bare lige ud af mig!! Jeg hedder Mariah," grinede jeg akavet. Kan i fornemme jeg griner som en gris der lige er blevet brændemærket? FORDI JEG HAR HØRT EN GRIS DER LIGE ER BLEVET BRÆNDEMÆRKET! Min, engang, bedste veninde Trine, boede på en ordelig stor gård, med massere af grise! 6000 ca. faktisk for at være lidt mere præcis.  Men nu har vi ikke kontakt mere.. Altså mig og Trine, ikke mig og grisene. Misforstå mig endelig ikke!

"Maria," sagde han, og jeg frøs til is indeni. Aldrig sig Maria, uden H! Det der med is, var kun en talemåde, så roooolig nu, jeg har jo ikke sindsyge superkrafter, eller sådan noget crap. Selvom jeg må indrømme det kunne være lidt blæret!

"Nej nej nej nej! Mariah med h. Maria-h," fortalte jeg han og udtalte H'et meget tydeligt. Det var meget vigtigt at alle mennesker skulle udtale det med h. Det er en af mine meget underlige særhedder. Men tænk nu hvis de, mine forældre, bare havde kaldt mig Maria, var jeg jo havnet her hvor jeg er idag vel? Nop, det ville jeg ikke.

"Haha, der er vidst en der går meget op i sit navn?"

"Jeps, ellers ville jeg jo ikke blive den jeg er idag."

"Hm, det havde jeg faktisk aldrig tænkt over.." Mumlede han, og kiggede lidt ud i luften. Han var faktisk meget pæn. Mørkebrunt lidt rodet hår der alligevel sad perfekt på en måde, lyseblå øjne. Alt-i-alt mindede han meget om de der overlækre Tumblr-boys der.

"Værsgo' nu kan i boarde," sagde en dame ved indgangen til sådan et slags firkantet rør, der førte ud til flyveren. Jeg samlede mine ting sammen, og smed min lyseblå Adidas taske overskulderen, og smuttede hurtigt ud på toilettet. Der er ikke noget værre end fly toiletter. Ew! Køen var blevet meget mindre, fordi der var mange mennesker, der allerede var gået ind i flyet. Jeg kiggede over på Mark, der stadigvæk sad det samme sted som før, og ikke havde rykket sig en centimeter. Han kiggede nu over på mig, og jeg vinkede ham over imod mig. Han rejste sig, og tog sin jakke. Jeg mimede at han skulle skynde sig at stille sig bag mig, inden den børne familie kom, der var på vej over mod køen. En mand og kvinde nok i 40'erne, med 3 børn i 0. klasse til 5 klasse alderen. Mark forstod min hentydning, og skyndte sig over bag mig, lige tids nok, til familien med de mange børn, ikke nåde at stille sig bag mig.

"Næste." Nu var det min tur, jeg viste min boarding pass og normale pas, og kom glidende igennem - lad være at misforstå den sætning! Jeg ventede på den anden side, ved starten af den firkantede rør, på Mark. Altså jeg ventede på ham. Han kom også igennem hurtigt, og jeg stod og glædede mig over at vi ikke stod bag den der børnefamilie, for nu viste det sig en af børnenes pas, ikke var gyldigt mere. Moren sukkede højt, og lignede en der havde stress. Stakkels kvinde.

"Hvad sæde skal du sidde på?" spurgte Mark, og kiggede på ham, mens han bare kiggede ned på sine Nike sko, og rettede lidt på sin OBEY cap.

"11 A, en vindues plads. Hvad med dig?" svarede jeg lidt fraværende.

"28 D." svarede han trist. Det kunne ellers være fedt at sidde ved siden af hinanden, men hvor mange % chance var der lige for det? Ikke mange. Vi var nu ved indgangen til flyet. 

"Farvel Mark," mumlede jeg og slog armene om han. Tænk at på så få minutter, kunne man lære en helt ny person at kende, at man faktisk ville savne dem? Ih, altså det er da lidt sjov..

"Farvel Maria-h, kom med din amr," grinte han, og lagde ekstra tryk på H'et, men det med hans arm forvirrede mig. Hvad ville han med min arm? Underlige dreng altså! Jeg stak min arm frem, og han hev en tusch op af lommen på hans North Face jakke, og skrev nogle tal på min arm og hans fulde navn.

"21368811, Mark Thomson." læste jeg, og kiggede med jule lys i øjnene på ham. Han sendte mig sit sødeste smil, og jeg følte mig som den lykkeligste pige i verden! Han havde lige givet mig hans nummer og hans facebook navn!! Jeg kunne dø over det her! og så var han mega lækker. - og jeg er ikke forelsket i ham, for jeg kender ham knap nok.

"Vi ses en dag Mariah," han krammede mig igen, og kyssede mig på kinden, inden han gik ind i flyet. Jeg stod i lidt tid, indtil en stewardesse kom om prikkede mig på skulderen, og sagde jeg skulle finde min plads, for flyet lettede om lidt. Jeg vraltede flovt ind i flyveren, fandt min plads, men heldigvis sad der ikke nogle på 11 B, altså sæddet ved siden af mig, men en forretnings mand i sæde 11 C. Jeg trak benene op under mig, tjekkede klokken der var 14:36. Jeg skulle i følge lette kl. 14:45 og være i London 15:50. Det tager to timer at flyve derhen, men pga. tids foreskellen, ligner det det kun tager en time. Jeg satte Justin Biebers nyeste CD 'Believe' på, og faldt med benene trukket op under mig, i søvn op af et koldt fly rude, på vej mod England.

 

 

A/N: Ny movella! Dette kapitel blev meget langt, da jeg er syg og brugte hele min dag på det her kapitel. Håber i følge denne her historie :-) de kommende kapitler, bliver nok ikke heeelt så lange.

Ida x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...