Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt..

Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen?
Bliver det nogensinde det samme som før?

Find ud af det. :-) ♥

( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
15020Visninger
AA

10. Wish ~Part 9

Louis Synsvinkel

Vi ventede på at vi måtte komme ind igen, vi havde snart ventet i 2 timer. Endelig kom lægen ud, vi rejste os og gik hen til ham.

'Valerie har det fint, hun har bare brug for hvile. Kom igen imorgen, så er hun sikkert vågnet'

'Ok.. Må jeg bare lige se hende lidt?'

Han nikkede kort, og åbnede døren. Jeg gik forsigtigt ind, og stillede mig ved siden af hende. Hun trak stadig vejret dybt.. Jeg aede hendes kind, og kyssede hende på munden. Jeg forlod stuen, og satte mig ud i bilen hvor de andre var. Harry startede bilen, og kørte væk fra hospitalet. Efter 10 minutter var vi hjemme. Jeg gik ovenpå, og smed mig på sengen. Tårer trillede ned af kinderne på mig. Pludselig kunne jeg mærke en hånd på min skulder, jeg vendte mig om. 

'Louis det skal nok gå, hun havde jo bare brug for at hvile. Slap nu helt af, og kom nedenunder' Mumlede Harry.

Jeg rejste mig fra sengen, og sukkede. Han havde ret, de sagde jo hun bare havde brug for at hvile.. Vi gik nedenunder, og satte os på sofaen. Akavet stilhed.. De stirrede alle sammen på mig, og sukkede. 

'Louis slap nu af, hun skal nok klare det. Desuden så kommer vi jo derhen imorgen, jeg ved godt det er hårdt for dig.. Men hun skal nok klare det, ikke giv op' Sagde Liam.

'Jeg prøver Liam, det gør jeg virkelig.. Men hvis nu hun ikke klare den? Hvad fanden skal jeg så stille op? Hun er mit liv, hun er den jeg vil tilbringe mit liv med. Jeg vil ikke have andre end hende, jeg elsker hende alt for mig til at give slip på hende.. Uden hende, så vil jeg ikke leve' 

De kiggede på mig med store øjne, jeg ved godt det sidste jeg sagde skuffede dem.. Men det er sandt, jeg vil ikke leve uden hende. Jeg rejste mig fra sofaen, og forlod huset. Jeg skyndte mig over til hospitalet. Jeg kan ikke klare at være væk fra hende, jeg vil være hos hende hele tiden.. Jeg løb ind til hendes stue, hun var allerede vågen igen.

Valerie's synsvinkel7

Jeg kiggede på døren. Louis? Jeg troede han var gået.. Han løb over til mig, og krammede mig. Han kyssede mig på panden og smilede.

'Valerie jeg elsker dig' 

'Jeg elsker også dig Louis' 

Jeg kyssede ham på kinden, og satte mig op. Jeg føler mig så tryg når Louis er her, han holder så godt øje med mig.. Han tog min hånd, og klemte den. Det gjorde måske lidt ondt, men det var en dejlig følelse. Pludselig kom lægen ind, og kiggede på Louis.

'Sagde jeg ikke du skulle tage hjem?' Spurgte Lægen.

'Jeg har lov til at være her, du kan ikke bare holde mig væk fra hende. Jeg vil tilbringe min tid med hende, og ikke bare forlade hende. Forstår du det?' Sagde han.

'Jeg forstår, men det er ikke en særlig god ide'

'Hvad fanden ved du om det?'

Mit blik gik fra Louis, til lægen igen og igen. Jeg stirrede på Louis, og holdte ham for munden. 

'Louis shhh..' hviskede jeg.

Han kiggede på mig, og nikkede. Jeg smilede til ham, og fjernede min hånd. Lægen forlod stuen, og lod os være alene. Han lagde sig ned ved siden af mig, og tog dynen over os. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham.

'Louis.. Vil du ikke nok få mig væk herfra? Jeg kan ikke lide at være her.. Jeg beder dig, vil du ikke nok' 

'Valerie.. Er du sikker på det er en god ide? Selvfølgelig vil jeg da gerne have dig væk herfra, men jeg er bare ikke sikker på at det er en god ide.. Jeg vil ikke have der sker dig noget'

'Louis, så hent en læge.. Og få mig tjekket? Jeg vil vide om jeg kan klare mig selv, uden alle de fucking tingester' 

Han rejste sig fra sengen, og hentede en læge.. Det tog ca. 1 time for lægen at tjekke mig. Det føles som en evighed.. Lægen kiggede op på mig, og sukkede.

'Desværre, men du kan ikke forlade hospitalet. Du er stadig ustabil, jeg er ked af det' 

Jeg kiggede op på Louis, som var ulykkelig. Jeg rejste mig fra sengen, og hev de forbandede ting væk. Jeg tog forsigtigt mit tøj på, og tog Louis hånd.

'Det her skide hospital kan rende mig, jeg skrider' Råbte jeg af lægen.

Louis og jeg forlod hospitalet, og tog hjem. Min hjerte bankede hurtigt, det var sikkert fordi jeg føler mig så stresset.. Vi gik ind i huset, og foran os stod de andre drenge. Jeg smilede kort til dem, og gik ind i stuen. De fulgte efter mig, og satte sig ned.

'Valerie hvad laver du her? Burde du ikke være på hospitalet'

'Det hospital kan rende mig, man kan vel godt sige jeg på en måde flygtede'

De kiggede alle sammen på Louis, som var rimelig nervøs. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik ud i køkkenet. Pludselig kunne jeg mærke nogle hænder omkring min talje. Jeg vendte mig om, og kiggede på Louis. Han pressede sine læber mod mine.

'Valerie, jeg elsker dig over alt på jorden' Hviskede han i mit øre.

'Kan kun sige i lige måde Lou'

 

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...