Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt.. Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen? Bliver det nogensinde det samme som før? Find ud af det. :-) ♥ ( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
14812Visninger
AA

9. Hospital ~Part 8

LOUIS SYNSVINKEL

Valerie har været i koma i 2 dage, hendes tilstand er ustabil.. Harry, Niall, Zayn, Liam og jeg, har været har siden den dag det skete.. Eller drengene har selfølgelig været hjemme for at sove.. Hver halve time, kommer der en læge og ser til hende. Jeg kan ikke klare at se hende sådan, hende jeg elsker ligger i koma.. Drengene har prøvet at få mig væk fra hende, men jeg vil ikke efterlade hende.. Hvis nu der sker noget? Jeg kan ikke klare tanken om at miste hende.

Jeg kiggede over på drengene, som stirrede på hende. Jeg rejste mig fra stolen, og gik over til hende. Hun ser så fredelig ud, og afslappet.. Det eneste jeg vil have ligenu, det er at hun vågner.. Jeg kyssede hende blidt på panden, og gik over til de andre igen..

'Lou.. Jeg tror det er bedst at vi kommer lidt senere, det sker sikkert ikke noget.. Du har bare brug for noget frisk luft' Sagde Niall, og klappede mig på min skulder.

'Det har i vel ret i..' 

De rejste sig og gik ud.. Jeg kiggede på Valerie, og sukkede.. Jeg tog mig sammen og gik ud. Vi satte os på græsset, foran hospitalet. Jeg kiggede hele tiden op på det vindue, hvor hun er.. Jeg er virkelig urolig når jeg ikke er sammen hende.

'Jeg tror jeg går ind igen' mumlede jeg.

'Nej Louis, bliv her.. Du har brug for frisk luft, slap nu bare helt af' 

Jeg kiggede på Zayn, og nikkede så. Jeg kiggede ned på græsset, og holdte mine tårer inde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hende, hvis nu der sker hende noget? Jeg rejste mig op, og kiggede ned på dem.

'Undskyld drenge, men jeg kan ikke klare at være væk fra hende' mumlede jeg.

Jeg gik ind på hospitalet, og hen til hendes stue.. Jeg satte mig på en stol, lige ved siden af hende. Jeg tog hendes hånd, og kyssede den blidt.

'Valerie vil du ikke nok vågne.. Jeg vil ikke miste dig' 

Drengene kom ind til os, og kiggede på mig..

'Louis.. Du bliver nød til at få noget søvn, kom nu.. Vi kører herover imorgen' Sagde Liam.

'Ok..' 

Jeg kyssede hende på kinden, og rejste mig fra stolen. Vi gik ud af hospitalet, og ind i bilen. Efter 10 minuttes, ankom vi til mig og Harry's hus. Jeg gik ovenpå, og faldte i søvn med det samme.

VALERIE'S SYNSVINKEL

Jeg åbnede mine øjne, stille og roligt. Jeg kiggede rundt, omg.. Er jeg på hospitalet? Pludselig kom en læge indtil mig, som begyndte at tjekke mig. Jeg stirrede på lægen, og holdte øje med det hun lavede. Hun kiggede op på mig, og smilede.

'Hvordan er jeg endt her?' 

'5 drenge kom med dig' Sagde hun, og smilede.

'Hvor er de nu?' 

'Jeg tror de tog hjem. Den ene af dem har nemlig ikke sovet siden du kom på hospitalet'

'Hvor langtid har jeg lige været i koma?' Spurgte jeg, og kiggede på hende.

'2 dage'

Jeg kiggede rundt, jeg vil væk fra det her hospital. Jeg hader hospitaler, de skræmmer mig altid.. Især lægerne, og alle de nåle. Pludselig kom der en til læge, han hviskede til hende den anden. De stirrede begge to på mig. Hvad nu?

'Valerie. Din tilstand er ustabil' Sagde manden.

'H-hva mener du?'

'Det jeg mener er at, du kan dø når som helst, hvis vi lader dig gå.. Det betyder at vi bliver nød til at beholde dig her i 1-2 måneder'

Jeg kiggede op på ham, og rystede på hovedet. Jeg vil ikke.. Jeg rejste mig fra sengen, og tog de tingester af mig. Pludselig kom der flere læger ind, som prøvede at berolige mig. 

'Vil i ikke nok lade mig gå..' mumlede jeg.

'Nej Valerie, vi gør alt for at redde dit liv. Du skal ikke give op' 

Jeg satte mig på sengen, og begyndte at græde. Hvorfor skal det her lige ske for mig? Jeg tog en dyb indåndning, og lagde mig så ned igen. Jeg bliver nød til at blive her, for Louis skyld. Efter 1 time forlod lægerne mig, jeg kunne hører at de låste min dør. Jeg kiggede op i loftet, og tænkte på Louis. Jeg rejste mig fra sengen, og kiggede ud af vinduet. Det var ret mørkt udenfor, så jeg kunne ikke se noget. Jeg bliver nød til at klare det her, jeg kan ikke bare efterlade Louis. Jeg gik ud på toilettet, og kiggede mig selv i spejlet.. Jeg så helt syg ud. Jeg satte mig ovre i hjørnet, og begyndte at græde.. Mit liv er ikke det værd, det eneste der betyder noget.. Det er Louis. Jeg lukkede mine øjne i, og prøvede at falde i søvn.

NÆSTE MORGEN

Louis synsvinkel

Jeg stod tidligt op, og vækkede de andre drenge. De stod op, og begyndte at tage tøj på. Vi løb ud til bilen, og kørte over til hospitalet. Jeg gik hen til hendes stue, også at hun var faldet i søvn på gulvet.. Så.. Det betyder at.. Hun har været vågen? Jeg bar hende op på sengen, og satte mig ned ved siden af hende. De andre sad på stolene ovre i hjørnet, og kiggede på hinanden. Jeg holdte fast i hendes hånd, og kiggede på hende..

'Lo-Louis? Er det dig?' Hørte jeg hende hviske.

'Ja.. Hvordan har du det?' mumlede jeg, og kyssede hende på panden.

'Fint.. Bare lidt træt'

De andre kom hen til os, og smilede til hende. Hun åbnede sine øjne, og kiggede på os. Et lille smil dukkede frem, jeg har savnet det smil.. Hun tog dybe vejr trækninger. Jeg kiggede nervøst på de andre, og de gjorde det samme til mig.. Niall og Zayn gik ud for at finde en læge, efter 10 minutter kom de tilbage. Valerie kiggede op på mig, og klemte min hånd hårdt.. Jeg kunne se på hende at hun blev nervøs.

'Valerie bare slap helt af ' hviskede jeg til hende.

Hun kiggede op på mig, og nikkede. Jeg kyssede hende blidt på munden, og rejste mig. Hun klemte min hånd igen, og bad mig blive ved hende. Jeg kiggede nervøst på hende, fordi hun løsnede grebet om min hånd. Hun gav helt slip på min hånd, og lukkede øjnene i. Jeg kiggede på de andre, som rejste sig hurtigt. Lægen gik i panik, og tilkaldte de andre.

'Valerie please. Ikke forlad mig!'

 

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...