Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt..

Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen?
Bliver det nogensinde det samme som før?

Find ud af det. :-) ♥

( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
14888Visninger
AA

3. Hope ~Part 2

Jeg må indrømme, det var dejligt at se ham igen.. Men det sårer mig, fordi jeg tænker på at han har en kæreste. Jeg er håbløst forelsket i ham, det burde han vide. Han tænker sikkert jeg er en freak, fordi jeg bare gik fra ham igen. Hvorfor gjorde jeg det egenligt? Jeg har jo brokket mig over at jeg savner ham, også går jeg bare...

Jeg vendte mig om, og kiggede på de skrigende piger. Jeg kunne ikke lade være med at smile da Louis kiggede på mig. Mine kinder blev helt røde og varme. Jeg vendte mig hurtigt om igen, så han ikke ville ligge mærke til det. Jeg begyndte at gå videre, jeg vidste bare ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg satte mig ned på en bænk, nær parken. Pludselig ringede min mobil. 

'Hallo?'

'Er det Valerie?' 

'Jaa, hvem er du?'

'Harry. Fra One Direction' 

'mmkay. Hvad vil du?'

'Kan du komme forbi senere? Du ved vel godt hvor Louis bor?' Sagde han.

'Nej egenligt ikke' mumlede jeg.

'Nådada.. Jeg sms'er det til dig så, vi ses!'

Jeg nåede ikke at svare før han lagde på. Hvorfor skulle jeg komme over? Louis og jeg har alligevel ikke snakket sammen i langtid? Jeg lagde mig ned på græsset og kiggede op på de blå skyer, det plejede Louis og jeg altid at gøre. Jeg kunne slet ikke klare tanken om at Louis er forelsket i anden, jeg er selfølgelig glad for han's vegne, men jeg ville da gerne have været han's kæreste.. Sådan er livet jo, fulde af overraskelser. Jeg rejste mig igen, for at gå hjemad. Drengene var forhåbenligt ikke foran mit hus mere, så jeg kunne komme ind. Jeg så min mor's bil holde udenfor, jeg trak ned i håndtaget men der var låst. Jeg bankede på døren igen og igen, men ingen åbenede. Hvad fanden foregår der? Jeg gik hen til vinduet, og kiggede ind af det. Omg, det kan ikke passe.. Tårene trillede ned af kinderne på mig, der var en masse blod på gulvet.. Jeg kastede en sten gennem ruden, så jeg kunne komme ind. Jeg løb over til min mor, og ruskede i hende.

'Mor. Please ikke forlad mig!' Sagde jeg, imens jeg græd.

Jeg fandt min mobil frem, og ringede til ambulancen. Efter 6 minutter ankom de, jeg lukkede dem ind. Jeg stirrede på dem, imens de tjekkede hendes puls. Den ene af mændene rejste sig op, og kiggede på mig. Åh nej, det her kan ikke være godt..

'Der er ingen puls, desværrer' sagde han.

Tårene løb ned af kinderne. Jeg fulgte med mændene, som bårede min mor ind i ambulancen. Jeg så dem lukke døren langsomt i, og kører væk. Jeg satte mig ned på vejen, og begyndte at græde. Hvorfor? Hvorfor lige min mor.. Efter noget tid, tog jeg mig sammen og gik ind.. Jeg tog en klud, og fjernede blodet. Hvad skal jeg nu stille op? Der er ingen der kan passe på mig, jeg har ingen tilbage. Det ender jo med jeg kommer til at bo på gaden.. Jeg rejste mig op, og vaskede blodet af kluden. Jeg gik langsomt ind i stuen, og kiggede rundt. Mit blik faldt på et billede af hende og jeg.. Jeg kommer til at savne hende, hun betød virkelig alt for mig.. Jeg tog min mobil frem, og skrev til Harry.

'Hej Harry, jeg kommer desværrer ikke. Eftersom jeg har brug for noget tid alene, håber i forstår. -Valerie'

Jeg trykkede send, og smed mobilen på sofaen. Jeg tog min Razor frem, som lå bag TV'et. Jeg lavede et lille snit ved min pulsåre, og lagde en klud rundt om det.. Jeg satte mig ovre i et lille hjørne, og begyndte at græde. Jeg havde aldrig troet jeg ville miste min mor på den måde, hun har altid været der for mig. Når jeg cutter mig selv, så forsvinder det meste af smerten..

'Mor.. Jeg vil aldrig glemme dig, du vil altid være inde i mit hjerte. Jeg elsker dig..'  Hviskede jeg..

 

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...