Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt.. Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen? Bliver det nogensinde det samme som før? Find ud af det. :-) ♥ ( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
14823Visninger
AA

16. Forever Yours ~Part 15

Valerie's synsvinkel

Jeg har ikke set Louis i 3 dage, fordi jeg har ikke været ude for døren i 3 dage. Jeg sad bare i det klamme lille værelse, bundet igen. Deres søn kom altid ind, og tjekkede om jeg stadig var her. Hvad fanden regner han med? Som om jeg kan komme ud når de låser døren. Der er ikke engang vinduer? Han er stadig klam, han kysser mig konstant. Pludselig gik døren op, måske dagens tjek? Jep, og ind kom drengen. Jeg kiggede op på ham, han smilede til mig.

'Klamme' mumlede jeg.

'Hvad sagde du?'

'Skal jeg gentage det? Jamen Okay. Klamme'

Jeg rejste mig fra sengen, og smilede til ham. Jeg kunne se jeg havde gjort ham sur, i don't give a fuck. Han kom nærmere og nærmere, han er fandme skræmmende. Han greb fat om min talje, og skubbe mig hen mod væggen. Jeg ramte væggen hårdt.

'Eftersom du ikke har en Kæreste, så kan jeg jo gøre alt det jeg vil.. Uden du kan gøre noget ved det'

Jeg kiggede op på ham, og forsøgte at komme væk.. Men jeg kan ikke, eftersom mine arme er bundet. Og det er mine ben også, fedt nok? Han pressede sine læber mod mine, og holdte fast i mig. Jeg rykkede mit hovede væk fra ham.

'Vil du ikke nok lade være.. Bare gå'

'Jeg går ikke, du skal have en lærestreg. Som jeg sagde, hvis du gjorde noget uventet.. Så ville der ske noget'

Han smilede til mig, og skubbede mig ned på sengen. Han rev min bluse i stykker, og lagde sig oven på mig. Tårerne trillede ned af kinderne på mig, da han tog min BH af.. Jeg lukkede øjnene, så jeg ikke kunne se ham. Han fjernede mine bukser, og kyssede min nakke.. Pludselig kunne jeg mærke ham inde i mig.

'S-Stop!' Skreg jeg, imens jeg græd.

Louis synsvinkel

Tanken om at Valerie ikke er min mere, kan jeg simpelthen ikke klare.. Jeg elsker hende, hvorfor skal det være så svært.. Jeg vil være sammen med hende, jeg vil ikke efterlade hende her. Men.. Jeg havde intet valg, jeg kunne ikke bare blive her.. Harry satte sig ned ved siden af mig i flyet, og gloede på mig.

'Louis.. Jeg er virkelig ked af hvordan det endte, jeg ønsker dig det bedste. Måske var det dét bedste? Du bare ikke være ked, så vil vores fans jo spørger om hvad der er galt.. Og hvad vil du så svare?'

'Jeg ved det virkelig ikke Harry.. Jeg kan jo ikke bare lyve? Men de vidste jo ikke engang at hende og jeg var sammen.. Så jeg må vel bare lyve, og smile som om intet er galt'

Han smilede til mig, og klappede mig på min skulder. Det var heldigvis ikke en lang flyvetur.. Vi fik vores kufferter, og forlod lufthavnen.. Jeg gik bag ved Paul og de andre, så vores fans ikke så at jeg var ked. Jeg prøvede at holde tårerne inde, men det er virkelig svært. Alle vores fans kalder mig 'Lou' præcis som Valerie gjorde.. Måske var det den bedste beslutning..

'Lou!' Hørte jeg en fan råbe.

Jeg vendte mig om, og fakede et smil. Jeg kiggede på en fan, som så trist ud.. Jeg gik hen til hende, og smilede til hende.

'Hva så? Hvad er der galt?'

Hun kiggede op på mig, og fjernede sine tårer..

'K-Kan vi lige snakke sammen privat?'

Jeg kiggede på hende, og nikkede. Hun tog min hånd, og trak min ind på pige toilettet.. Hun vendte sig om, og tog en dybindåndning.

'Undskyld.. J-Jeg kan ikke.. Jeg er ked af at jeg bruger din tid Louis.'

'Hov vent! Hvad sker der?'

'Jeg kan ikke sige det Louis. Jeg er ked af det'

Hun forlod toilettet, og jeg fulgte efter. Jeg gik hen til drengene, og vi satte os ind i bilen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.. Jeg kan ikke gøre noget? Jeg har gjort det jeg kunne.. Hun vil sikkert ikke se mig igen, eftersom jeg rent faktisk forlod hende.. Tårerne trillede ned af kinderne på mig..

'Lou hvad sker der?'

Jeg kiggede over på Liam..

'Jeg har det fint. Jeg er bare glad for at jeg er hjemme..'

Han trak på skulderne, og smilede til mig.. Jeg bliver nød til at glemme hende, selvom det bliver svært.. Hvis jeg dog bare vidste hvad de gjorde imod hende..  Drengene satte mig af ved mit hus, og jeg gik ind med det samme. Jeg skal glemme hende..

 

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...