Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt..

Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen?
Bliver det nogensinde det samme som før?

Find ud af det. :-) ♥

( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
15020Visninger
AA

12. Forever ~Part 11

1 Uge senere

Jeg har ikke haft kontakt med Louis. Jeg savner ham, det gør jeg virkelig. Det var svært at forlade ham, jeg vil meget hellere være hos ham.. Idag skal min mor begraves, og min far skal med. Eftersom det er ham der holder begravelsen.

Jeg gik ind på soveværelset, og fandt det tøj jeg skulle have på idag. Det er langtid siden jeg har set min far, efter den lille episode.. Hvis han prøver på noget, så skal jeg bare flygte.. Efter 15 minutter var jeg klar til at gå. Jeg gik ud af døren, og hen til kirken. Alle de andre var allerede kommet, og de havde sat sig ned. Jeg så Louis sidde på den sidste stol, hvad fanden vil han her? Næsten alle pladserne var optaget, undtagen den ved siden af min far. Fedt. Jeg prøvede at sætte mig så langt væk fra ham, men han nærmede sig hele tiden.

'Valerie slap af' hviskede han i mit øre.

'Jaja'

'Vi skal snakke sammen efter begravelsen'

'Som om jeg vil det'

Endelig gik det igang, så skulle jeg ikke hører på min fars lorte stemme. Begravelsen gik hurtigt, fandens. Jeg rejste mig fra stolen, og gik ud. Pludselig var der en der greb fat i min arm, jeg vendte mig om og kiggede på min far.

'Far, skrid. Jeg har intet at sige til dig. Kan du ikke bare fucke af, og lade mig være?'

'Valerie nu slapper du helt af! Jeg prøver at gøre det godt igen'

'Hey!' hørte jeg Louis råbe.

Jeg vendte mig om, og så Louis stå bag mig.

'Fedt' mumlede jeg.

Far gav slip på min arm, og gik over til sin familie. Jeg vendte mig om mod Louis, og rullede øjne af ham. Jeg gik forbi ham, men han tog fat i min arm. Jeg rev min arm løs, og kiggede op på ham.

'Hvad fanden vil du Louis? Har du ikke gjort nok'

'Valerie, lad mig nu forklare!'

'Nej Louis, jeg har fucking set nok. Der er ikke en skid at forklare, det du gjorde bliver sku aldrig glemt!'

'Valerie undskyld' mumlede han.

'Jaja, det var godt at se dig'

Jeg vendte mig om, og gik hjem.. Det var begyndt at regne, totalt fedt? Jeg låste op til min lejlighed, og løb ind. Mit hår var vådt, og ikke mindst mit tøj. Jeg tog det våde tøj af, og tog et tæppe omkring mig.

Louis synsvinkel

Jeg fortryder virkelig det jeg gjorde.. Efter jeg mistede Valerie, så.. Så kunne jeg ikke tænke på andet end hende. Jeg gik hen mod bilen, hvor de andre sad i.. De rullede vinduet ned, og kiggede på mig.

'Nå Louis, hvad så?' Spurgte Liam.

'Jeg har ødelagt det hele, hun kommer aldrig nogensinde til at tilgive mig'

'Du var selv udenom det Lou, det ved du også godt' Hørte jeg Perrie sige.

'Jeg ved det, men jeg fortryder det virkelig.. Jeg elsker hende over alt på jorden, hvis jeg dog bare kunne få hende til at tilgive mig.. Jeg vil gøre alt for hende, hun er den eneste jeg vil have'

De kiggede på hinanden, også på mig. Zayn åbnede døren, og jeg satte mig ind. De stoppede op foran en skide grim lejlighed, måske boede hun der? Jeg kiggede på de andre, og de nikkede til mig. Jeg åbnede bil døren, og gik ud. Jeg bankede på alle dørene, og endelig fandt jeg døren. Hun åbnede døren.. Hendes mascara var løbet, hun havde et tæppe omkring sig.

'Valerie J-'

'Louis hold nu op, Jeg har hørt nok'

'Nej Valerie, lad mig nu tale ud'

'Fint'

Hun trådte væk fra døren, og lod mig komme ind. Jeg pressede hende op mod væggen, og holdte rundt om hendes talje.

'Louis stop'

'Valerie.. Det der skete i parken, det var ikke meningen.. Da jeg mistede dig, så mistede jeg hele min verden. Jeg fortryder virkelig det jeg gjorde, vil du ikke nok tilgive mig? Det er dig jeg elsker, og det vil jeg altid gøre'

'Lo-'

Jeg pressede min læber mod hendes, og holdte fast i hende.. Hun forsøgte at skubbe mig væk, men gav op. Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi hun kyssede mig tilbage. Jeg trak væk, og smilede til hende.

'Er jeg tilgivet?'

Hun kiggede op på mig, og nikkede. Et lille smil dukkede frem. Hun kyssede mig blidt på munden.

'Jeg kan ikke klare tanken om at leve uden dig Louis, jeg elsker dig.. Men du bliver nød til at love mig, at du aldrig gør det igen.. Fordi så.. så vil jeg ikke se dig igen' mumlede hun.

'Jeg lover det Valerie, jeg elsker også dig'

Jeg kyssede hende blidt på munden.

 

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...