Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt..

Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen?
Bliver det nogensinde det samme som før?

Find ud af det. :-) ♥

( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
15366Visninger
AA

15. Don't ~Part 14

Jeg har ikke set Louis i 2 dage, jeg begynder at tvivle på at han leder efter mig.. Jeg mener, han ved jo ikke engang hvor min far bor.. Min fars søn kommer hele tiden ind til mig, vildt klam han er da. Jeg begyndte at få mærker, som gjorde vildt ondt. Jeg satte mig ovre i hjørnet af sengen, og kiggede på døren. Jeg så en skygge ved døren, klamt.. Døren gik langsomt op, og ind kom en pige på min alder.

'Hej Valerie, hvordan går det..' mumlede hun.

'Okay tror jeg'

Hun satte sig ned på sengen, og kiggede på mig. Hun kiggede på mine hænder, og mine sår.. Hun bandt mig op, og trak mig indtil et kram. Hvad fanden?

'Jeg er virkelig ked af det her.. Jeg kommer når mine forældre er gået i seng, så skal vi nok få dig ud herfra.. Du fortjener ikke det her Valerie'

'Mange tak'

Hun rejste sig fra sengen, og lukkede døren bag sig. Jeg kiggede på mine sår, jeg turde ikke røre ved det. Jeg ved egenligt ikke hvorfor? Det så bare rimelig ulækkert ud..

Efter 2 timer

Døren gik langsomt op, hvis nu det ikke var hende? Jeg stirrede på døren, og ind kom hun.. Jeg rejste mig fra sengen, og gik over til hende. Hun tog sin finger op til munden og sagde 'shh'  Vi forlod roligt rummet, og hun viste mig hen til døren. Hun gik tilbage i sin seng, for ikke at blive opdaget. Jeg prøvede at åbne døren, så der ikke ville komme nogen lyd.. Men døren knirkede højt, og jeg hørte nogle trin. Jeg skyndte mig ud, og lukkede døren efter mig. Jeg hørte min far råbe mit navn, og løbe efter mig. Jeg kiggede tilbage nogle få gange.

'Hold dig væk, du er sindssyg!' Råbte jeg.

Jeg kunne hører ham grine, han kom nærmere og nærmere.. Pludselig så jeg 5 drenge, og 1 pige.. Kan det virkelig passe? Er.. Er det dem?

'Louis!' Skreg jeg.

Louis synsvinkel

'Louis!' Var der en der råbte.

Jeg vendte mig om, og så Valerie komme løbende. Vi løb alle sammen over mod hende, og så at hendes far havde en kniv i hånden. Hun gemte sig bag mig, og begyndte at græde. Hendes far nærmede sig, og stod lige foran mig.

'Fjern dig!' Råbte han

'Lad hende være! Du er sindssyg, hvorfor vil du dræbe din egen datter? Hvad fanden er der i vejen med dig!' Råbte Liam.

Han stod bare og smilede, som om han ikke havde gjort noget galt. Nar. Pludselig gik Valerie op foran mig, og kiggede på sin far.

'Far gør hvad du vil, du vil en dag fortryde det. Vil du virkelig dræbe mig? Vil du af med mig? Fortæl mig hvad jeg har gjort galt, for jeg aner det ikke selv? Gør hvad du vil' mumlede hun.

'Valerie. Jeg vil ikke dræbe dig, jeg vil bare gerne have dig i mit liv. Hvorfor kan du ikke forstå det? Ja jeg er sindssyg, og hvad så? Jeg kæmper for dem jeg elsker, og jeg elsker dig'

'Rend mig far.. Du elsker mig ikke en skid, fordi så ville du jo ikke have gjort det her imod mig'

Hun vendte sig om imod mig, og smilede.

'Hvad der end sker Lou.. Så vil jeg altid elske dig' hviskede hun i mit øre.

'Hvad mener du? For-Forlader du mig?'

'Jeg forlader dig ikke Lou.. Jeg ved bare ikke hvad der kommer til at ske'

Hun vendte sig om mod sin far, og nikkede til ham. Hvad fanden er det der sker? Han gik tættere og tættere på hende. Pludselig så jeg en ung mand stå ved siden af ham. Hun gik nogle skridt tilbage, da hun så manden.

'Valerie, jeg kan ikke lade dig gøre det her. Please kom med mig' mumlede jeg.

Hendes far, og den unge mand kiggede op på mig,og smilede. De skræmmer mig faktisk lidt..

'Du der, Louis der. Eller hvad fanden det nu er du hedder, hun kommer med os hjem. Om hun vil det eller ej'

'Valerie?'

Hun vendte sig om imod mig, tårerne trillede ned af hendes kinder.. Hun pressede sine læber mod mine, og begyndte at græde endnu mere.

'Jeg er ked af det Louis.. Men. Men hvis jeg ikke gør det, så vil de dræbe mig.. Det ved du udmærket godt'

'Valerie.. Jeg vil ikke lade dig gøre det her! Du skal ikke forlade mig Valerie! Jeg beder dig, bliv hos mig!'

'Louis.. Stop.. Hvis jeg ikke gør det, så dør jeg. Forstå det nu Lou, jeg vil ikke selv det her.. Men jeg er tvunget til det, jeg vil ikke dø..

Jeg tog fat i hendes hånd, og trak hende ind til mig.

'Jeg giver ikke slip på dig Valerie'

'Louis det bliver du nød til.. Du kan ikke bare blive her, du bliver nød til at komme videre.. Og desuden, jeg er ikke det værd.. Eleanor og dig passer bedre sammen'

'Så.. Vi er ikke sammen mere?' mumlede jeg.

'Undskyld Louis.. Jeg elsker dig'

'Jeg elsker også dig Valerie...'

Jeg pressede min læber mod hendes.. Det her kommer til at være vores sidste kys..

 

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...