Did you forget about us.. ~1D +13

Valerie, 18 år. Hendes bedsteven hedder Louis, Louis Tomlinson fra One Direction. De er lidt mere end bare 'Venner' ifølge Valerie ihvertfald.. Louis og hende flirter meget sammen i offentligheden, om det er seriøst ved hun ikke.. Valerie har stærke følelser for Louis, men hun tør ikke fortælle ham det. En dag fortæller Louis hende, at han har fået en kæreste. Flere måneder går, og de har ikke snakket sammen siden da dag han fortalte hende.. Deres venskab er ødelagt..

Kommer Louis og Valerie nogensinde til at snakke sammen igen?
Bliver det nogensinde det samme som før?

Find ud af det. :-) ♥

( SE TRAILER! )

76Likes
98Kommentarer
15023Visninger
AA

2. Bestfriends.. ~Part 1

Der er gået flere måneder siden jeg sidst så min bedsteven, Louis. Jeg fortryder at jeg ikke fortalte ham at jeg er forelsket i ham.. Kun få dage efter han fik han's kæreste, var vi aldrig sammen. Han havde ikke tid til mig, så vores venskab er ødelagt. Hvis jeg dog bare kunne spole tiden tilbage, og fortælle ham hvad jeg føler. Den dag han fortalte mig at han havde fået en kæreste, var den værste dag i hele mit liv..

FLASHBACK

Louis og jeg havde planlagt en skov tur, fordi han ville tilbringe noget tid sammen med mig. Jeg synes dog godt nok at vi tilbringer meget tid sammen.. Måske er han bange for noget? Ej jeg ved det virkelig ikke. Vi satte os ned på tæppet, og fandt maden frem. Jeg kiggede på Louis, han's hænder rystede.

'Lou? Hvorfor ryster du?'

'Ryster jeg? Ikke tag dig af det'

Jeg trak på skuldrene, og tog en bid af mit brød. Louis blev ved med at ryste, der må da være en grund til han ryster? Jeg lagde brødet fra mig, og kiggede på ham.

'Lou, fortæl mig det. Hvad er der galt?

'Jeg har det fint Valerie' mumlede han.

'Hvorfor ryster du så? Der må jo være en grund'

'Der er noget jeg skal fortælle dig Valerie' Sagde han, og smilede stort.

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere.. Gad vide hvad han vil sige? Jeg kiggede op på ham, og smilede.

'Jeg har en kæreste, hun hedder Eleanor. Jeg turde bare ikke sige det til dig'

Vent.. Har han en kæreste? Så vores flirt var bare for sjovt? Jeg kiggede ned på tæppet, og prøvede at holde tårene inde. Jeg vil ikke fortælle ham jeg er forelsket i ham, eftersom han har en anden. Jeg tog mig sammen og kiggede op på ham igen, jeg fakede et smil som om alt var okay.

'Tillykke, men jeg må desværre gå nu'

Jeg rejste mig op, og gav ham et kram.. Jeg skyndte mig at gå, uden at kigge om. Jeg har brug for noget tid alene, så jeg kunne få samlet mig igen. Jeg satte mig ned på en bænk, og begyndte at græde.

FLASHBACK SLUT

Jeg gik hen til det sted hvor vi sidst mødtes. Alle minderne dukkede frem, og det værste var da han fortalte mig det. Men det her sted betyder meget for mig, eftersom det var her vi mødtes for første gang, og sidste gang.. Jeg satte mig på præcis det sted hvor vi sad. Jeg kan ikke få mig selv til at give slip på ham, han er jo min bedsteven.. Men han har sikkert glemt mig, han har alligevel meget andet at tænke på. Især sin karriere.

Jeg rejste mig op, og forlod stedet. Jeg kiggede på min telefon, og kiggede på de allersidste beskeder vi skrev sammen. Jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg savner virkelig at være sammen med ham. Jeg gik ind i huset, og smed mig på sofaen. Jeg fandt fjernbetjeningen frem, og tændte for tv'et. Jeg gik over på THE VOICE. Jeg kiggede ud ad vinduet, og over på nabo huset. Pludselig hørte jeg nogen skrige One Direction udenfor. Jeg åbnede døren, og kiggede på en masse skrigene piger. Fedt. Jeg smækkede døren i, og satte mig ud i køkkenet. Jeg stirrede på køleskabet. Mor og far havde hængt billederne op af Louis og jeg. Jeg hev dem ned, og smed dem i skralde spanden. Jeg kunne mærke tårene løbe ned af kinderne på mig. Jeg gik hen mod vinduet igen, de skrigende piger var der stadig. Jeg åbnede vinduet, og råbte af dem.

'Gider i lige være stille? Der er rent faktisk nogen der sover ligenu!'

De kiggede alle sammen på mig, og smilede. Endelig holdte de kæft. Jeg lukkede vinduet igen, i det samme da  jeg lukkede det begyndte de at skrige igen. På en måde kunne jeg godt forstå hvorfor de skreg, det er jo One Direction. Jeg tog mine sko på, og forlod huset igen. Jeg pressede mig igennem de skrigende fans, for at komme væk. Pludselig hørte jeg en råbe mit navn, jeg vendte mig om for at se hvem det var.

'Valerie!' Lød det igen.

Jeg kiggede rundt på deres fans, som stirrede på mig. Pludselig kunne jeg se en dreng, som prøvede at komme forbi deres fans. Efter fulgt af 4 andre. Kan det passe? Omg..

'Lou?'

Han smilede til mig, og løb hen til mig. Han trak mig ind til sig, og gav mig et kram. Jeg skubbede mig væk fra ham, og kiggede på ham. Jeg stirrede på han's blå øjne.. Jeg sukkede tungt, og mærkede tårene trille ned af kinderne.

'Valerie hvad er der?'

'Ikke noget. Det var hyggeligt at se dig, men jeg smutter nu'

Jeg kiggede på de 4 andre drenge, og gik så. Jeg kunne ikke klare at se ham igen, han var så lykkelig.. I forhold til mig, jeg er ulykkelig. Jeg kan ikke få den dreng jeg elsker, og han aner slet ikke jeg elsker ham..

________________________________________________________________________________

CecilieStyles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...